12. maj 2016

Ældre i plejeboliger bliver svagere

Med de kommende års kraftige befolkningsvækst blandt de ældste borgere øges presset alt andet lige på kommunernes ældreservice. En ny analyse fra KL tyder på, at plejehjemsbeboere bliver stadig mere pleje- og behandlingskrævende sammenlignet med øvrige ældre. Det vil øge den kommunale udfordring yderligere. Af Bodil Helbech Hansen, konsulent i Økonomisk Sekretariat, KL og og Mette Rosenbeck Chefkonsulent i Økonomisk Sekretariat, KL

Det er et velkendt demografisk faktum, at antallet af ældre i befolkningen vokser. Den største del af stigningen har indtil nu fundet sted i gruppen af yngre ældre mellem 65 og 80 år. I de kommende år er det ifølge Danmarks Statistiks fremskrivning primært antallet af de ”ældste ældre” på 80 år og derover, der vil vokse. Med andre ord den aldersgruppe, som i dag er den primære målgruppe for den kommunale ældreservice, herunder hjemmehjælp og plejehjem/plejeboliger. 

Andelen af ældre i plejebolig er faldet de senere år. Men blandt de +80-årige vil et fortsat fald i andelen i plejebolig i samme størrelsesorden som de seneste fem år ikke kunne modsvare de kommende års store stigning i antallet af +80-årige i befolkningen.

Det er imidlertid ikke blot antallet af ældre, der har betydning for presset på det kommunale ældreområde. Helt afgørende er det også, hvilke ældre kommunen servicerer. Hvordan er profilen blandt de ældre, som kommunen har kontakt med, og hvordan ændrer den sig?

Dårligt helbred på plejehjem

En ny analyse fra KL viser, at forbruget af sundhedsydelser blandt ældre i plejebolig er steget de seneste år, mens tilsvarende ikke gør sig gældende blandt øvrige ældre. I 2008 havde plejehjemsbeboerne gennemsnitligt 21 kontakter til egen læge om året, og 37 procent var indlagt på hospital mindst én gang. I 2014 var begge disse tal steget med 14 procent, sådan at plejehjemsbeboerne gennemsnitligt havde 24 lægekontakter, og 42 procent blev indlagt. Blandt øvrige ældre med samme køns- og aldersfordeling, men som ikke boede på plejehjem, var forbruget af sundhedsydelser konstant i perioden: 14 lægekontakter om året, og cirka 29 procent blev indlagt i løbet af et år på tværs af perioden (jf. figurerne i bilaget nederst i artiklen). For uddybning af resultaterne se også artiklen fra 3. maj i KL’s analysemagasin Momentum.

Alt i alt tyder analysen på, at gruppen af plejehjemsbeboere er blevet svagere og mere pleje- og behandlingskrævende end tidligere sammenlignet med øvrige ældre. Indtil nu har kommunerne håndteret denne udvikling uden en tilsvarende udvikling i udgifterne til ældreområdet. 

Længst muligt i eget hjem

Kommunerne har gennem de seneste år arbejdet målrettet med at understøtte de ældres forbedrede sundhedstilstand, blandt andet via rehabiliterende indsatser og gennem brug af velfærdsteknologiske løsninger. Disse indsatser bidrager sammen med en generelt forbedret sundhed i befolkningen til, at mange ældre i dag kan blive længere i eget hjem. 

Øget ulighed i sundhed?

Analysen viser, hvad man kan kalde den anden side af medaljen, nemlig at plejehjemsbeboere er blevet en svagere gruppe. Ældre er i dag typisk væsentligt dårligere end for bare få år siden, når de flytter i plejebolig. Analysen kan også afspejle den generelle polarisering i befolkningens sundhedstilstand. Uligheden i både middellevetid og andelen af år med godt helbred har været stigende i en årrække. Samtidig stiger antallet af kronisk syge borgere. Flere personer har flere samtidige kroniske sygdomme, og de kronisk syge lever længere med deres sygdomme.

Kortere hospitalsindlæggelser

Presset på kommunens indsats i plejeboligerne bliver yderligere skærpet af, at de ældre udskrives tidligere, når de har været indlagt. Den gennemsnitlige indlæggelsestid pr. indlæggelse blandt plejehjemsbeboere er faldet fra 7,5 dage i 2008 til 5,9 dage i 2014 svarende til et relativt fald på 22 procent på seks år. 

Kortere indlæggelser indebærer, at borgerne er mere pleje- og behandlingskrævende efter hjemkomsten. Samtidig øger et større antal indlæggelser og lægebesøg presset for, at plejepersonale hjælper beboerne i disse situationer.

Større krav til kommunerne

For kommunen er det væsentlige her at have øje for udviklingen i målgruppens profil i planlægningen af kommunens indsatser. Der er mange gevinster for både ældre og kommuner ved at fortsætte det forebyggende og rehabiliterende arbejde, så ældre kan blive længst muligt i eget hjem og være mest muligt selvhjulpne. 

Men analysens resultater tyder på, at der på trods af disse indsatser fremover kan komme øget pres på kommunens ressourcer til pleje og omsorg, ikke kun på grund af de kommende års kraftige stigning i antallet af de ældste ældre, men også fordi gruppen af plejeboligbeboere kan blive endnu mere plejekrævende. Det vil blive en udfordring for kommunerne at håndtere. •

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    ØP bilag (3)