06. juni 2016

Målrettet model for kommunal medfinansiering

Regeringen og KL er enige om at foretage fire grundlæggende justeringer af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF). Det sker for dels at skabe større sammenhæng mellem kommunernes mulighed for at påvirke borgernes forbrug af sundhedsydelser og afregning af KMF. Og dels for at skabe større budgetsikkerhed og gennemsigtighed. Af Jacob Meller Jacobsen, chefkonsulent i KL, Center for social og sundhed og Christian Hejlesen, specialkonsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat

Kommunerne finansierer en del af udgifterne, når en borger bliver indlagt på sygehuset eller modtager ambulant behandling. Idéen er at give kommunerne et incitament til at forebygge sygdom og dermed indlæggelser. Der er imidlertid forskel - fra patient til patient og fra diagnose til diagnose – på, om kommunerne reelt har mulighed for at forebygge sygdom og indlæggelse.

I 2015 blev den kommunale medfinansiering evalueret blandt andet på baggrund af 15 kommuners erfaringer med ordningen. Evalueringen ligger til grund for den justering af medfinansieringen, som KL og regeringen nu er enige om, og som træder i kraft fra næste år. Justeringerne ligger i direkte forlængelse af de ønsker til forbedringer, som især kommunerne har påpeget i evalueringen.

Justeringerne omfatter: 

  • Differentiering af medfinansiering
  • En opkrævning af KMF pr. indlæggelse 
  • Et reduceret regionalt incitament til aktivitet
  • En mere målrettet tilbagebetaling af KMF til kommunerne

Hvorfor differentiering?

For at skabe større sammenhæng mellem kommunernes påvirkningsmulighed og afregning af KMF vil afregningen fremover blive differentieret. Differentieringen sker på baggrund af aldersgrupper, så der bliver afregnet en højere medfinansiering for de aldersgrupper, som kommunerne har stor kontakt til og dermed også har større mulighed for at forebygge indlæggelser hos. Omvendt vil der blive afregnet en mindre grad af medfinansiering for de aldersgrupper, som kommunerne har mindre kontakt til. 

Differentiering på alder

Konkret bliver medfinansieringen højere for småbørn og ældre borgere, fordi kommunerne har bedre mulighed for at påvirke disse gruppers forbrug af sundhedsydelser. Kommunerne har allerede fokus på og kontakt med disse grupper via sundheds- og ældreplejen. Det er samtidig grupper, der har et højere forbrug af regionale sundhedsydelser end den resterende befolknings. KMF bliver fremover differentieret på fire aldersgrupper (se figur i bilag nederst på siden).

 

Den laveste grad af medfinansiering afregnes for de 3-64-årige. Denne gruppe har et relativt lavt forbrug af regionale sundhedsydelser samtidig med, at kommunens direkte mulighed for at påvirke deres forbrug er relativt begrænset. For denne målgruppe er det primære fokus på den brede borgerrettede forebyggelsesindsats.

For de 0-2-årige samt 65-79-årige vil der blive en højere grad af medfinansiering. Den kommunale sundhedspleje har tæt kontakt til de 0-2-årige og kan dermed medvirke til, at barnet får en sund start på livet med det mål at forebygge indlæggelser i de tidlige år. På ældreområdet har kommunerne især via hjemmeplejen kontakt til en forholdsvis stor andel af de ”unge ældre” mellem 65-79 år. Kontakten gør, at medarbejdere i hjemmeplejen gennem en tidlig indsats kan forebygge funktionstab eller sygdom som for eksempel lungebetændelse eller urinvejsinfektion. Dermed kan kommunerne medvirke til at forebygge en akut sygehusindlæggelse.

Den højeste grad af medfinansiering bliver afregnet for borgere over 80 år. Det er den aldersgruppe, som kommunerne har størst kontakt til, og som har det højeste forbrug af regionale sundhedsydelser. I 2014 havde kommunerne kontakt med 8 ud af 10 af de borgere, som blev akut indlagt i denne aldersgruppe, allerede inden indlæggelsen. 

Hvorfor alder frem for diagnose?

Den væsentligste årsag til, at der differentieres på alder frem for eksempel at differentiere på diagnose og lægge den højeste medfinansiering på de forebyggelige diagnoser er, at differentieringen skal ske på baggrund af helt objektive kriterier, så der ikke skabes incitament til en uhensigtsmæssig registreringspraksis på sygehusene.

Gennemsigtighed og stabilitet er ligeledes væsentlige hensyn og vigtige forudsætninger for, at kommunerne mere præcist kan budgettere udgifterne til medfinansiering og den løbende budgetopfølgning.

Træder først i kraft 2018

Differentieringen får konsekvenser for den enkelte kommunes afregning af medfinansiering. Her vil der ske forskydninger, bl.a. som følge af forskellene i befolkningssammensætningen kommunerne imellem. I udligningssystemet indgår aldersbestemte udgifter.

Udligningssystemet kan imidlertid ikke justeres med virkning tidligere end udligningen i 2018, og derfor træder differentieringen først i kraft med virkning fra netop 2018. 

Slut med dobbelt op

Det har hidtil været et problem, at der er blevet opkrævet medfinansiering på ny, når patienter er blevet overflyttet fra et sygehus til et andet. Region Sjælland har løst problemet ved, at alle regionens sygehuse bliver opfattet som ét sygehus. Dermed bliver der ikke afregnet ekstra medfinansiering, når patienter overflyttes fra ét sygehus til et andet inden for samme region.

Denne model bliver kopieret til alle regioner, så der fra 2017 inden for samme region kun kan opkræves medfinansiering én gang pr. indlæggelse.

Ingen unødig aktivitet

Det er i flere sammenhænge - senest i evalueringen fra 2015 - blevet problematiseret, at regionerne har incitament til at øge aktiviteten for at være sikre på at opnå de maksimale indtægter fra medfinansiering. 

Derfor vil man sikre, at regionerne på et tidligere tidspunkt opnår deres maksimale finansiering fra KMF, hvorefter yderligere indtægter skal overføres til staten. Med den nuværende ordning fastlægges den enkelte regions indtægtsloft fra medfinansieringen på baggrund af aktiviteten to år tidligere. Med en høj aktivitet kan den enkelte region således øge sit indtægtsloft fremadrettet. Den nye model vil ikke i samme grad belønne regionen for aktivitet.

Målrettet tilbagebetaling

Hvis kommunerne afregner medfinansiering ud over de fastlagte regionale lofter, tilbagebetales afregningen til kommunerne. I dag sker tilbagebetalingen til samtlige landets kommuner på baggrund af bloktilskudsnøglen. Det sker uanset, om det eksempelvis kun er kommuner i en eller to regioner, der har afregnet medfinansiering ud over regionsloftet. I praksis har der været store forskelle på, hvor meget de regionale lofter er blevet overskredet.

Den nuværende ordning har dermed givet kommunerne en betydelig budgetusikkerhed. For at skabe større budgetsikkerhed bliver tilbagebetalingen til kommunerne med virkning fra 2017 målrettet kommunerne i de regioner, hvor der er afvigelser fra det regionale loft. Dermed vil lofterne fremadrettet fungere som udgiftslofter for kommunerne under ét inden for samme region.

Forventningen er, at kombinationen af de fire justeringer af KMF vil styrke kommunernes incitament til forebyggelse, øge kommunernes budgetsikkerhed og skabe større gennemsigtighed. •

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    ØP bilag (5)