14. juni 2016

Lund og Borup har knækket tilflytterkoden

Det er typisk de mindre byer, hvor indbyggertallet falder. Men i byer med 2.000-4.999 indbyggere går udviklingen den anden vej, og i de to byer Lund og Borup er det gået særlig godt. Det viser ny Momentum-analyse. Gode pendlermuligheder til arbejdspladser og liv i byen er en del af forklaringen, lyder det fra ekspert og borgmestre.

Danskerne forlader de små byer på landet og flytter til de største byer. Sådan har historien lydt igen og igen de seneste år. Udviklingen er reel nok, men billedet er mere nuanceret end som så. Jo mindre en by er, jo flere har oplevet fald i folketallet, men en ny Momentum-analyse viser, at byer med 2.000-4.999 indbyggere bryder billedet. Fra 2006 til 2016 er befolkningstallet i Danmark steget med 5,2 procent, mens det i gennemsnit er steget med 6,6 procent i byer med 2.000-4.999 indbyggere, så knap hver 10. dansker nu bor i en by af den størrelse.

Fremgangen dækker over store forskelle byerne i mellem fra fald på 14,8 procent i Thyborøn til en stigning på 45 procent i Lund ved Horsens. I alt findes der 174 byer med 2.000-4.999 indbyggere i Danmark, og de 93 har haft en vækst i folketallet, der er større end landsgennemsnittet. 81 har haft en vækst, der er mindre end landsgennemsnittet, og 33 af dem har haft et decideret fald i folketallet. Med en befolkningsvækst på 6,6 procent fra 2006 til 2016 har byerne med 2.000-4.999 indbyggere under et klaret sig bedre end en række større bytyper.

Det giver god mening, at det er netop er byer i den størrelse, der bryder billedet. Det mener Anne-Mette Hjalager, professor og leder af Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet (SDU).

»Især for familier handler bosætning om huspriser og skolemuligheder, ligesom de ser på, om der er et serviceniveau, så man kan have et almindeligt familieliv. Når man nu ikke har råd til at få en villa på Strandvejen i Aarhus eller i Hasseris ved Aalborg, så er den her slags byer et fornuftigt alternativ, hvor et almindeligt familieliv kan køre rundt,« siger Anne-Mette Hjalager.

Befolkningsboom i Lund

Lund ved Horsens havde i 2006 1.482 indbyggere, mens det i 2016 er steget til 2.147 indbyggere, svarende til en stigning på 45 procent. Dermed er Lund den by i den størrelse, der har oplevet den største stigning, og generelt dominerer byer i Horsens Kommune toppen af listen. I top 10 ligger fire af byerne i Horsens Kommune. Ud over Lund er det Gedved (+36 procent), Egebjerg (+33 procent) og Hovedgård (+32 procent).

For borgmester i Horsens Kommune Peter Sørensen (S) er det ikke nogen overraskelse, at det går godt med bosætningen i de fire byer, og han mener, at succesen handler om både deres beliggenhed og indhold.

»De har haft en rigtig flot vækst og er kategoriseret som byer, hvor der er kommunale servicetilbud. Der er skole, børnehave, vuggestue og dagpleje, ligesom der er indkøbsmuligheder. De har en nærhed til hovedbyen Horsens, der kan nås inden for 5-10 minutter, og de har også en nærhed til den store motorvej E45, der kan nås på 3-5 minutter. Samtidig har vi placeret udstykningerne ud fra en strategisk beslutning om, at de skal være tæt på naturen,« siger Peter Sørensen.

Danmarkskortet over udviklingen i byer med 2.000-4.999 indbyggere viser, at det især er byer i oplandet til større byer, der viser fremgang, og især ét område skiller sig positivt ud.

»Det er langs det østjyske bybånd, at der især er mange byer med fremgang. I det sydvestlige og nordvestlige Jylland er der derimod nogle steder med mange byer, der har tabt indbyggere, og på Lolland og Sydsjælland er udviklingen også begrænset. Byerne ved Horsens ligger tæt ved motorvejen, mens andre ligger tæt ved jernbanestationer. Det er trafikalt gode steder, og det er en ret vigtig pointe. Det handler om arbejdsmarkedet og mulighederne for at kunne komme rundt,« siger Anne-Mette Hjalager.

Vigtigheden af arbejdspladser er Horsens-borgmester Peter Sørensen enig i.

»Vi rammer 500.000-600.000 arbejdspladser inden for 60 minutters kørsel. Det er absolut et parameter, men vi har også arbejdet rigtig meget med at skabe et nyt image. Fra en grå, trist fængselsby til en mangfoldig oplevelsesby,« siger Peter Sørensen.

Planlægning skabte gode muligheder

Borup ligger i et smørhul næsten midt mellem Køge, Ringsted og Roskilde. Den er gået fra at have 3.220 indbyggere i 2006 til 4.608 indbyggere i 2016. Det svarer til en stigning på 43 procent og er den næsthøjeste på landsplan i perioden. Borup ligger i Køge Kommune, og her ser borgmester Flemming Christensen (K) et stykke tilbage i tiden for at forklare den flotte vækstrate i byen.

»Vi er nødt til at tage fat i, hvordan det så ud i kommunerne lige inden kommunesammenlægningen i 2007. Borup var hovedbyen i den gamle Skovbo Kommune, og der havde man inden sammenlægningen lavet byplansudvikling for kommunens største by. Der var planlagt udbygning af ret mange almene boliger, andelsboliger og parcelhuse. Grundlaget for en vækst i Borup var derfor på plads, og det holdt vi fast i efter kommunesammenlægningen,« siger Flemming Christensen.

Senest er Køge Kommune begyndt at lave en bydelsplan for Borup, hvor man sammen med lokale borgerforeninger diskuterer, hvilken udvikling henholdsvis borgerne og byrådspolitikerne ønsker sig. Det danner grundlag for den fremtidige planlægning for byen, hvor der efter borgmesterens mening er grundlag for endnu mere vækst.

»I Køge Kommune synes vi, at det giver god mening at udlægge for eksempel parcelhuse, hvor der er en stationsby og fine naturforhold. Det er lykkedes godt at få noget bygget op og få nogle til at flytte dertil. Det kræver bevidst planlægning, så man fortsat forbereder sig på, at Borup er en by, der kan vokse,« siger Flemming Christensen.

Borup Station ligger på togforbindelsen mellem Ringsted og København, og værdien ved at have en station er værd at bide mærke i, mener SDU-professor Anne-Mette Hjalager.

»Borup har jernbaneforbindelse, og specielt i hovedstadsområdet er det ikke nogen uinteressant faktor. Det betyder måske lidt mindre i Jylland, hvor udbredelsen af biler er større,« siger Anne-Mette Hjalager.

Det er borgmester Flemming Christensen helt enig i, og derfor støtter kommunen også lokale pendleres kamp for at undgå forringelser på stationerne Borup, Viby og Hedehusene.

»De er hårdt ramt, fordi DSB skærer afgange væk. Det er sådan noget, der kan smadre folks interesse i at bosætte sig et sted, hvis der bliver gearet ned på den service, så det gør vi en del ud af at kæmpe imod,« siger Flemming Christensen.

Aktivitet i byen betyder noget

Selv om Momentum-analysen tyder på, at en placering tæt på mange arbejdspladser betyder en del, så er det ikke ensbetydende med, at kommunerne bare kan læne sig tilbage og vente på tilflytning i nye udstykninger, hvis de har byer godt placeret. Det mener professor Anne-Mette Hjalager.

»Hvis bymidten er kedelig, hvis det hele er forsømt, og der ligger nogle store veje, som børnene skal krydse, så kan det trække ned. Det handler også om kommunens aktive planlægningsindsats, for den kan medvirke til at gøre området attraktivt. Det handler om adgangen inde i byerne, adgangen mellem by og land og adgangen til naturområder. Samtidig tænker folk meget på, om deres børn kan få et godt børneliv. De ser på skolen, idrætslivet, adgangen til naturområder og på muligheden for, at barnet kan få kammerater,« siger Anne-Mette Hjalager.

Det er også oplevelsen hos Køges borgmester Flemming Christensen, der giver følgende råd til sine kommunalpolitiske kolleger i andre kommuner:

»Man skal sørge for at give byen et liv. Det handler ikke bare om, at man gerne vil sælge grunde. Man skal sikre sig, at det daglige liv fungerer. Der skal være plads til, at forenings- og kulturliv kan eksistere i sig selv, så borgerne ikke skal køre 20 kilometer til en større by for at få det.«

I Horsens anerkender borgmester Peter Sørensen, at kommunale tilbud og gode rammer til by- og foreningsliv er vigtige, uden at de dog nødvendigvis behøver at ligge i selve byen, men blot inden for overskuelig afstand. Peter Sørensen råder også andre kommuner til i detaljen at sætte sig ind, hvilke borgere der bor i de enkelte byer. Det giver det bedste grundlag for at skabe stolte borgere, som efter hans mening har stor betydning for, om andre får øjnene op for området.

»Når man har fundet ud af, hvem man er, og hvilken identitet man har, skal man sørge for, at borgerne tager de tiltag til sig, som byråd, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og borgergrupper kommer med. Hvis man ikke har stolte borgere, så hjælper det ikke noget. Man skal skabe en stolthed for det sted, man bor, for så får man rigtig mange ambassadører. Men det kræver, at man finder ud af, hvem man er,« siger Peter Sørensen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Jan Christensen, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PNG

    Danmarkskort - Udviklingen i folketallet 2006-2016 i byer med 2000-4999 indbyggere

  • PDF

    Udviklinger i byernes folketal fra 2006 til 2016