13. juni 2016

Lokalbyen lever og forandres

Lokalbyernes situation står lidt i skyggen af den opmærksomhed, der rettes mod de største byer og landdistrikterne. Der er behov for et skærpet fokus på de forandringer lokalbyerne oplever, med vækst i folketallet for nogle og fald for andre. Af Jan Christensen, chefkonsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat

Byer som har flere end 500 men færre end 5.000 indbyggere kaldes lokalbyer. Lokalbyernes situation står lidt i skyggen af den opmærksomhed, der rettes mod de største byer og landdistrikterne. De store byers befolkningsmæssige vækst og nye roller i en globaliseret verden er centrale emner for mange historier og overvejelser i medierne. Samtidig rettes jævnligt fokus på landdistrikterne, de mindste landsbyer og deres udfordringer i en urbaniseret verden. Herunder diskuteres udfordringer med og afledte effekter af faldende folketal. 

Den beskedne opmærksomhed på lokalbyerne, blandt andet i diskussionerne om de forandringer og forskydninger der pågår i Danmark, sker selvom lokalbyerne oplever betydelige demografiske forskydninger. 

Tidligere analyser har vist, at de byer der nu begynder at tabe borgere gennemsnitligt er cirka dobbelt så store som dem, der for få årtier siden tabte borgere. Bag ved gennemsnittet er billedet dog meget blandet. Der er således inden for alle kategorier af bystørrelser eksempler på byer med fald i folketallet og samtidig andre byer med vækst i folketallet. Deriblandt findes tilmed lokalbyer med en betragtelig vækst i folketallet, som ligger betydeligt over den, der gælder for landet som helhed. 

Lokalbyerne påkalder sig opmærksomhed. Både de byer der har faldende indbyggertal, og dem der har stigende indbyggertal er i en tilpasningssituation. Opmærksomhed på hvilken situation hver enkelt by er inde i skaber mulighed for at støtte op om forandringsprocessen på en hensigtsmæssig måde.

Befolkningsforskydninger 

Befolkningsforskydningerne i samfundet er mangfoldige, men er i nogen grad særligt præget af to overordnede bevægelser – en urbanisering med søgning mod de største byer og en koncentrering af befolkningen i lokale bycentre. Det giver lokalbyen en dobbeltrolle som et sted, hvor nogle flytter hen til fra landdistrikterne og samtidig et sted andre flytter væk fra for at komme til en af de store byer.

En måde at afgrænse lokalbyen på er dem med mellem 500 og 4.999 indbyggere. Dem er der 700 af med i alt mere end 1,05 million borgere. De seneste 10 år, fra 2006 til 2016, har de haft en befolkningsfremgang på 5,2 procent. Det svarer præcist til befolkningsfremgangen for Danmark som helhed. Lokalbyen er dermed ikke uddøende. Men der er store forskelle lokalbyerne imellem.

Nogle svinder ind…

For nogle af lokalbyerne har dobbeltrollen som tilflytter- og fraflytter by samlet set givet anledning til en stigning i folketallet, mens der for andre har været et fald. For byerne med mellem 2.000 og 4.999 indbyggere gælder det for mere end fire ud fem, at de har haft befolkningsvækst de seneste 10 år. Samtidig har dermed hver femte by haft faldende folketal. Det sker på trods af, at det er byer af en størrelse, som typisk er kendetegnet ved at være et lokalt centrum og et omdrejningspunkt for blandt andet den lokale handel. 

For de lidt mindre lokalbyer, dem med mellem 1.000 og 1.999 indbyggere, har hver tredje faldende folketal, mens det gælder for næsten halvdelen af de byer, som har mellem 500 og 999 indbyggere. 

Det gælder således at jo større lokalbyerne er, jo større er den andel af dem, som vokser. Det betyder dog ikke, at der er et kritisk minimum af befolkningsstørrelse, som sikrer fortsat vækst fremadrettet. Selv en vis del af de lidt større lokalbyer står jo, som tallene viser, over for udfordringer med faldende folketal, ligesom det længe har været kendt for mange af landsbyerne. 

… mens andre vokser

Blandt de 80 procent af byerne med mellem 2.000 og 4.999 indbyggere som vokser, har 93 byer, svarende til 50 procentpoint, en vækst, der er højere end den befolkningsfremgang, der gælder for Danmark som helhed. De resterende 30 procentpoint har også vækst i folketallet, men en vækst der dog er lavere end for landet som helhed. 

Selv blandt de mindre lokalbyer er der mange, som har en vækst i folketallet, som er højere, end den der gælder for Danmark som helhed. For byerne i størrelsen 1.000 til 1.999 indbyggere drejer det sig om 90 byer. Det gælder samtidig for 97 byer blandt dem med mellem 500 og 999 indbyggere. Dermed har hele 280 lokalbyer en vækst i folketallet, som er højere end den generelle befolkningsvækst i landet. 

Bosætning i alle størrelser

Der diskuteres jævnligt, hvordan præferencerne for at bosætte sig er, såvel blandt lægfolk som blandt eksperter. Selvom storbyerne fortsat synes at have en vis tiltrækningseffekt, så er det ikke en entydig udvikling, hvor flyttetrafikken er ensrettet. Således er der fortsat interesse for at bosætte sig i lokalbyerne. Når en lang række af lokalbyerne, såvel de små som de lidt større, oplever stigende folketal, så må det afspejle en udbredt præference for de bosætningsmæssige kvaliteter, der tilbydes i netop den type mindre samfund. 

Spørgsmålet ”Skal vi virkelig alle bo i storbyen?” kan klart besvares med ”Nej, der sker bosætning i alle størrelser af byer.” Det er dermed ikke et endeligt for lokalbyerne, der er i gang, men snarere en omstrukturering.

Landområderne har tabt borgere de senere år. I perioden 2006 til 2016 har landdistrikterne og de små byer med færre end 500 indbyggere samlet set haft en nedgang i folketallet på 6,6 procent. Det er dog fortsat knap 900.000 borgere, svarende til 15,5 procent af befolkningen, der bor i pågældende områder, så der er faktisk ikke tale om at landområderne er forladte.

Lokalbyerne under forandring

Lokalbyernes rolle er under forandring. Det kræver opmærksomhed på deres situation for at understøtte forandringsprocessen og tage initiativer til at skabe en hensigtsmæssig omstilling. Det gælder en tilpasning og redefinering på flere måder. 

I nogle tilfælde har det tidligere været den stærke lokalby, som udgjorde en slags centrum for oplandets handelsliv og andre identitetsbærende funktioner. En forandret situation kan være knyttet til faldende folketal, andre demografiske forskydninger og forandring eller direkte tab af nogle af de funktioner lokalbyen tidligere havde. Den nye situation kan også ramme selvopfattelsen og identiteten. 

Lokalbyer, som vokser ud over de gamle bygrænser, står ligeledes i en ny situation. Udviklingerne kan have en grundlæggende anden karakter sammenlignet med lokalbyer, der har nedgang i folketallet, men ikke desto mindre er der behov for opmærksomhed på situationen. 

Det er gavnligt at få italesat udviklingen, herunder forskydningerne mellem de forskellige byers roller, også deres indbyrdes roller, for at kunne foretage de tilpasninger og prioriteringer, der er ønskelige og nødvendige. Det gælder ikke blot i forhold til de små landsbyer på den ene side og de større byer på den anden, men også for lokalbyerne, som størrelsesmæssigt ligger derimellem.

Tabellen og diagrammet vedlagt i bilaget er dannet på baggrund data fra tabellerne BY1 og BEF44 fra www.statistikbanken.dk. Grupperingen af byerne er lavet efter den størrelse byerne havde primo 2016.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    ØP bilag (6)