02. juni 2016

Fornuftig prioritering til den ældre medicinske patient

Det er glædeligt, at kompetencer og kapacitet i kommunerne prioriteres i handleplanen for den ældre medicinske patient, lyder det fra KL, der dog advarer mod at tro, at midlerne kompenserer for det stigende udgiftspres på området.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er torsdag blevet enige om en handleplan for den ældre medicinske patient til 805 mio. kr.

Aftalen fokuserer især på at styrke de borgernære sundhedstilbud. Fx afsættes der 125 mio. i perioden 2016-2018 til at øge kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje og 445 mio. kr. til at styrke hjemmesygeplejen og de kommunale akutfunktionerne. Samtidig bliver der afsat et varigt beløb på 170 mio. kr. fra 2019 til den kommunale hjemmesygepleje.

Midlerne kanaliseres det rette sted hen

Det glæder Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.

”Udviklingen i sygehusvæsenet med kortere indlæggelsestider og mere ambulant behandling gør, at sygehusene i dag udskriver borgere, der er mere pleje- og behandlingskrævende end tidligere. Samtidig oplever samtlige kommuner ifølge en helt ny Momentum-undersøgelse, at hjemmesygeplejen varetager opgaver, der tidligere lå i sygehusregi. Derfor giver det overordentlig god mening at kanalisere midlerne hen til dér, hvor borgerne tilbringer størstedelen af deres sygdomsforløb,” siger Thomas Adelskov og fortsætter:

”Samtidig ved vi, at kommunernes hjemmepleje og hjemmesygepleje er i kontakt med godt 80 pct. af de ældre medicinske patienter. Kommunerne har derfor gode muligheder i hjemmesygeplejen for tidligt at sætte ind over for sygdom og/eller funktionstab og forebygge en unødvendig indlæggelse.”

Nødvendigt med investeringer

9 ud af 10 kommuner har i dag oprettet akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje – enten som akutteams eller akutpladser. KL har kraftigt opfordret forligspartierne til at investere netop i kompetencer og kapacitet i de kommunale akutfunktioner, så kommunernes muligheder for at tage hånd om de ældre, der bliver udskrevet til pleje og behandling i det nære, eller de ældre, som ikke burde indlægges, bliver styrket. Og så kommunerne i højere grad kan leve op til de faglige retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og dermed sikre høj kvalitet i tilbuddene.

”Pengene falder på et tørt sted, men hvis man for alvor vil et sporskifte i sundhedsvæsenet, skal der nogle helt andre beløb på bordet. Især fordi kommunerne i forvejen står over for et enormt udgiftspres på bl.a. sundhedsområdet samtidig med, at regeringen vil fjerne 2,4 mia. kr. fra kommunerne via omprioriteringsbidraget,” siger Thomas Adelskov.

YDERLIGERE MATERIALE