25. januar 2016

Kommunerne skruer op for den nære sundhed

Kommunerne fortsætter udbygningen af det nære sundhedsvæsen. Det viser KL’s seneste undersøgelse fra efteråret 2015. Udbygningen styrker rehabiliteringsindsatsen for at øge borgernes evne til at mestre omsorgen for sig selv og forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Samtidig har systematisk brug af ledelsesinformation målrettet indsatsen, så kommunerne får mest mulig sundhed for pengene. Af Jacob Meller Jacobsen, chefkonsulent i KL’s Center for Social og Sundhed og Christian Hejlesen, specialkonsulent i KL’s Økonomisk Sekretariat

Siden 2012 har kommunerne løbende bidraget til at opgøre udviklingen i indsatser på sundhedsområdet gennem KL’s spørgeskemaundersøgelser. Parallelt hermed har kommunekontaktrådene i 2013 aftalt fælles mål for udviklingen af sundhedsindsatser i kommunerne. Opgørelserne viser, at kommunerne gennem de seneste år har investeret markant i udbygningen af det nære sundhedsvæsen. Det være sig på personalesiden, hvor antallet af sundhedsfaglige medarbejdere i kommunerne siden 2007 er steget med 44 procent, så den del af personalet, der har en sundhedsfaglig autorisation fra Sundhedsstyrelsen udgør 56 procent i det kommunale sundhedsvæsen. Og det være sig i udvikling af nye indsatser, så kommunerne blandt andet kan håndtere udfordringerne med flere ældre medicinske patienter, flere borgere med Alzheimers og anden demenssygdom og flere borgere med kronisk sygdom, der har behov for pleje og rehabilitering, og kan imødegå de krav, som ændringer i sygehusvæsenet stiller til kommunerne. 

Tilbud til store kronikergrupper

Stadig flere danskere diagnosticeres med kronisk sygdom. I dag lever mere end en million danskere med kronisk sygdom. Som en del af den patientrettede forebyggelse har kommunerne siden kommunalreformen styrket tilbuddene til de store kronikergrupper og næsten alle har i 2015 tilbud til personer med diabetes, hjerte-kar-sygdom, KOL og kræft, mens 83 procent af kommunerne har tilbud til personer med muskel-skelet-lidelser og 54 procent har tilbud til personer med angst og depression. Udviklingen i kommunernes tilbud er vist i figur 1 i vedhæftede bilag. For at understøtte kommunernes indsats anbefaler KL i ”Sammen om sundhed” (oktober 2015), at Sundhedsstyrelsen udarbejder en kronikerstrategi med faglige anbefalinger til patientrettet forebyggelse, der kan skabe et fælles sprog i kommunerne om, hvad patienterne kan forvente. 

Oprustning i forhold til demens

Den vigtigste behandlingsindsats for mennesker med demens er pleje, omsorg, fysisk aktivitet og rehabiliterende aktiviteter, som varetages af kommunerne. Sammenhæng i indsatsen mellem forvaltninger og på tværs af sektorer er vigtig for demente og deres pårørende. Derfor har 98 procent af landets kommuner en demenskoordinator, og 91 procent af kommunerne har et formaliseret samarbejde med de regionale demensudredningsklinikker. 

Nye løsninger til nye opgaver

Kommunerne løfter flere og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Opgaver, som tidligere blev varetaget, mens borgeren var indlagt på et sygehus. Opgaverne flytter ud i kommunerne på grund af bedre og mere skånsomme behandlingsmetoder, informationsteknologiske tiltag og stadig kortere indlæggelsestider. Det er især intravenøse behandlinger, som blandt andet bruges til at give væske eller antibiotika direkte i blodårerne, der har vundet indpas i kommunerne, men også eksempelvis hjemmedialyse og hjælp til kemopumper fylder i kommunerne. 

Hele 82 procent af kommunerne varetager opgaver, der tidligere lå i sygehusregi. 42 procent af kommunerne angiver i den forbindelse, at kommunen har indgået aftale med sygehuset om konkret opgaveoverdragelse. 

Som et led i den udvikling har ni ud af ti kommuner i dag etableret akuttilbud. Det er en stigning i forhold til 2014, hvor otte ud af ti kommuner havde et tilbud. 

Kommunerne har også etableret akuttilbud for at forebygge (gen)indlæggelser blandt borgere med psykiske lidelser. Over to tredjedele af kommunerne har i dag etableret et akuttilbud mod halvdelen i 2014. 

For at styrke udviklingen af akuttilbud i kommunerne anbefaler KL i ”Sammen om sundhed”, at regeringen sikrer de nødvendige rammer og kapacitet, så kommunerne kan udbygge akuttilbud og øvrige sundhedstilbud i ældreplejen.

Strategisk ledelsesinformation

Langt hovedparten af kommunerne udarbejder systematisk ledelsesinformation på sundhedsområdet om blandt andet borgernes forbrug af sygehusydelser. Cirka 70 procent af kommunerne har angivet, at de udarbejder systematisk ledelsesinformation. Ledelsesinformationen bliver typisk udarbejdet til områdeledere, fagchefer og direktion samt politisk ledelse. 

Ledelsesinformationen er et væsentligt strategisk redskab til at sætte fokus på, om der opnås tilfredsstillende resultater af indsatserne i det nære sundhedsvæsen. Cirka 40 procent af kommunerne har i 2015 foretaget justeringer af indsatserne på baggrund af ledelsesinformationen. Justeringerne bliver initieret af alle niveauer. Dét er udtryk for, at målrettet relevant ledelsesinformation bliver omsat til prioritering. Justeringerne kan være alt lige fra ændringer af vagtplaner over omprioritering mellem distrikter til ændringer af arbejdsgange og ydelser. 

Kommunerne har adgang til data på aggregeret niveau om borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser. Disse data kan kobles med kommunens egne data fra for eksempel omsorgssystemer. På den måde er det muligt at kortlægge forbrugsmønstre på aldersgrupper og geografiske afgrænsninger og afgøre, om det er borgere, kommunen er i kontakt med. 

Resultaterne og den løbende opfølgning kan give anledning til flere forskellige supplerende analyser. Det kan være analyser af sammenhængen mellem størrelsen på plejecentre og muligheden for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Ligesom analyser af indlæggelses- og udskrivningsmønstre og bemanding i for eksempel hjemmeplejen kan være relevante. 

At kommunerne i stadigt stigende grad anvender ledelsesinformation og omsætter det til effektiv indsats kan blandt andet aflæses i en reduktion i færdigbehandlede dage, genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser.

Styrk indsatsen yderligere

Den kommunale platform er stærk. Og kommunerne arbejder målrettet med at styrke indsatserne. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der er behov for en forventningsafstemning stat, regioner og kommuner imellem, så der kan komme klarhed om de strategiske prioriteringer i kommunerne såvel som centralt. Der er i forhandlingsresultatet for kommunernes økonomi for 2016 aftalt, at der nedsættes et udvalgsarbejde, der har til opgave at udarbejde en samlet plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen. KL har længe – senest i ”Sammen om sundhed” – efterlyst en samlet plan, der tydeliggør udvikling og prioritering af det nære sundhedsvæsen. Der er behov for at få belyst, hvilke sundhedsfaglige opgaver der skal løses, hvor opgaverne bedst placeres mellem især kommunerne og almen praksis, hvordan samarbejdet kan forbedres, og ikke mindst hvilke forventninger parterne på sundhedsområdet kan have til hinanden. Dermed bliver der skabt grundlag for en mere langsigtet og sammenhængende prioritering på sundhedsområdet – både lokalt og centralt.

 

Sammen om sundhed

På KL’s sundhedskonference den 26. januar 2016 vil centrale aktører, herunder Praktiserende Lægers Organisation, sundheds- og ældreministeren, Danske Patienter og regionerne sammen med KL blandt andet debattere KL’s udspil og det forestående arbejde med en kommende plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen. 

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Figur 1 og 2 (1)