11. januar 2016

Kommuner øger fokus på forebyggelse

En stigende andel af kommunernes udgifter til udsatte børn og unge går til forebyggelse, viser nye tal. Flere kommuner satser benhårdt på at sætte tidligt ind for at hjælpe børn og familier, som ellers kunne få det meget svært. Og det er den rigtige vej at gå, mener forsker og Børns Vilkår, da det vil give flere børn en bedre barndom. For jo hurtigere der sættes ind, des nemmere er det at påvirke børnene positivt.

Hellere forebygge end helbrede. Sådan har man i mange år sagt om sundhedsområdet. Men også når det gælder sociale indsatser, giver det god mening at forebygge og derved måske undgå, at problemerne eskalerer. Den tankegang har for alvor vundet indpas i kommunerne de seneste år, hvor en større og større andel af udgifterne på området for udsatte børn og unge går til forebyggende foranstaltninger frem for de mere indgribende indsatser som anbringelser af børn og unge i plejefamilie eller døgninstitutioner. I 2014 gik 32 procent af udgifterne til forebyggelse, mens det i 2010 var 29,6 procent. Det viser endnu ikke offentliggjorte nøgletal fra KL.

For Jill Mehlbye, docent og programleder for Børn og Unge ved KORA – Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning – er der ingen tvivl om, at kommunerne i disse år sætter flere ressourcer ind på det forebyggende arbejde på området for udsatte børn og unge.

»Kommunerne har altid arbejdet med forebyggelse, men nu er der kommet mere fokus på området og handling bag. Man forsøger så vidt muligt at flytte udgifterne fra de mere indgribende foranstaltninger over i det forebyggende arbejde for at undgå, at det udvikler sig til sværere sager. Samtidig bruger man i højere grad gruppedynamikker og beholder børnene i deres sædvanlige omgivelser, som man eksempelvis ser det med dagsinstitutionernes sproggrupper frem for individuel talepædagog,« siger Jill Mehlbye.

Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, glæder sig over, at kommunerne har fået større fokus på forebyggelse, som også var et af hovedbudskaberne i KL’s udspil fra foråret 2015 om, hvordan kommunerne kan styrke indsatsen for udsatte børn og unge.

»De sociale indsatser skal ses som investeringer frem for udgifter. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne lægger en klar strategi for, hvordan man prioriterer investeringerne. Det handler ikke om at spare, men at sætte ind med midler dér, hvor vi kan skabe en forandring tidligt, baseret på en viden om hvad der virker. Det er mange kommuner godt i gang med, og nu skal vi have de sidste med,« siger Thomas Adelskov.

Store gevinster

At det giver god mening at satse på forebyggelse, kan man skrive under på i Viborg, hvor kommunen på baggrund af deltagelse i et forskningsprojekt i de seneste år har implementeret en ny model for tidlig opsporing og indsats.

»Alle børn i Viborg Kommune bliver tre gange om året vurderet i forhold til, om der er risiko for problemer, og om der skal gøres noget. Det arbejde har båret frugt, da en evalueringsrapport viser, at vi kommer ind med vores indsatser et halvt til halvandet år tidligere end førhen. Og der er ingen tvivl om, at jo før vi kommer i gang med en indsats, jo mere får vi ud af det,« siger Hans Henrik Gaardsøe, direktør for Børn og Unge i Viborg Kommune.

Selv om der er forskel fra kommune til kommune, og han gerne så, at flere kommuner fik sat mere handling bag forebyggelsen, så oplever direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl også, at kommunerne overordnet har fået langt større forståelse for, at forebyggelse er en god investering.

»Forebyggelse har jo den helt fantastiske konsekvens, at når det lykkes, er der nogle børn, der får en bedre barndom og bliver skånet for at få problemer med deres læring, trivsel og sociale liv. Der skal ikke så meget til, før det næsten er uopretteligt, og det kræver en kæmpe indsats at stabilisere situationen. Så det giver god mening at give et lille skub i den rigtige retning tidligt, så man ikke kører i grøften i fuld fart,« siger Rasmus Kjeldahl og påpeger, at der også er god økonomi i forebyggelse:

»Hvis man gør det godt, så sænker man belastningen af velfærdssamfundet i fremtiden. Det er derfor fornuftigt at tænke ud over næste års budget, da investeringerne i forebyggelse kommer forholdsvis hurtigt ind igen.«

I Billund Kommune har man derfor også besluttet sig for at sætte ekstra fokus på forebyggelse og i 2016 omlægge indsatsen efter den såkaldte Sveriges-model, hvor sagsbehandlerne har færre sager, en anderledes og fremskudt sagsbehandling, systematisk inddragelse af familien og netværket, hyppigere opfølgning på sagerne samt et tæt tværsektorielt samarbejde.

»Vi bruger en del penge på at opgradere administrationen og antallet af sagsbehandlere, og så skal vi have givet vores forebyggende foranstaltninger et eftersyn og udvikle nogle nye foranstaltninger, der lever op til den svenske model. Det betyder blandt andet, at vi skal arbejde mere målrettet og med kortere, intense forløb,« siger Thomas Reintoft, børne- og kulturdirektør i Billund Kommune.

Indsats tidligst muligt

I forhold til at få mest muligt ud af investeringerne i forebyggelse handler det ifølge Jill Mehlbye, programleder for Børn og Unge ved KORA, om at få grebet ind tidligst muligt, og gerne før barnet er blevet født. For jo tidligere man griber ind over for barnet og forældrenes adfærd, des mere effektiv er man i forhold til at rette op på en fejludvikling for det udsatte barn.

»Hvis børn, der har svært ved den sociale kontakt med andre børn i børnehaven, får hjælp til at lære de sociale spilleregler, vil de lettere kunne starte i skole, uden der opstår problemer. Men hvis man ikke gør noget, og barnet virkelig er blevet uvenner med alle og har fået en meget asocial adfærd, får barnet det svært i skolen, og det går ud over indlæringen,« siger Jill Mehlbye og fortsætter:

»Trivsel og sociale kontakter er utrolig vigtig for barnets udvikling. Så hvis man ikke får grebet ind i tide med de rette foranstaltninger for at støtte barnet, risikerer man, at udviklingen fortsætter. Og når de så kommer i 8.-9. klasse, kan de ikke ret meget fagligt og kan ikke socialt med kammeraterne. Derfor er det vigtigt at gå ind tidligt, da det er nemmere at støtte barnet i treårsalderen end som 15-årig, hvor det har mange flere problemer.«

I Viborg Kommune begynder indsatsen allerede, inden barnet bliver født, fortæller direktør for Børn og Unge Hans Henrik Gaardsøe:

»Alle førstegangsfødende får cirka seks måneder inde i graviditeten et kursusforløb, som drejer sig om, hvordan det er at være familie for at forebygge, at der sker noget senere, og når barnet er født, hjælper sundhedsplejersken. Vi forsøger at sætte ind så tidligt i børns liv som muligt, men det er jo ikke alting, vi ser tidligt, så vi er nødt til at vurdere situationen hele vejen op gennem børneårene.«

Hjælpen skal ud, hvor børnene er

I Billund starter indsatsen også allerede i graviditeten, men for at gøre det lettere at iværksætte en indsats når børnene bliver større, vil kommunen blandt andet etablere socialfaglige ressourcepersoner decentralt i form af familievejledere, der kan hjælpe lærere og pædagoger på skoler og i dagtilbud.

»Så har lærere og pædagoger nogle, de kan gå til, hvis de er bekymrede for et barn, som de gerne vil have en socialfaglig kompetence ind over på et tidspunkt, hvor sagen endnu ikke er der, hvor de skal skrive en underretning,« siger Thomas Reintoft, børne- og kulturdirektør i Billund Kommune.

Trods det øgede fokus på tidlig forebyggelse viser tallene dog et fald i andelen af forebyggende foranstaltninger, der går til de yngste børn, mens forebyggende foranstaltninger for de ældste børn fylder mere. Tallene giver dog ikke et dækkende billede af forebyggelsesindsatsen, da de mildere forebyggelsesindsatser efter paragraf 11 i serviceloven, som i stigende grad bliver brugt og især bruges tidligt til små børn, ikke indgår i statistikken på grund af anderledes registrering af disse indsatser.

Programleder for børn og unge ved KORA Jill Mehlby mener, at kommunerne har fået meget mere fokus på den tidlige indsats i det forebyggende arbejde. Men det er svært at måle præcist hvor meget.

»Meget foregår, før det bliver til en decideret foranstaltning. Jeg oplever eksempelvis, at indsatser efter paragraf 11 bliver brugt meget mere end tidligere, da paragraffen netop handler om en tidlig og rådgivende indsats, når forældrene har nogle vanskeligheder. Samtidig er dagtilbud kommet meget mere i fokus, og man er mere opmærksom på, at hvis man ikke på et tidligt tidspunkt får støttet de børn, der har vanskeligheder, så udvikler det sig ofte alvorligt,« siger Jill Mehlbye.

Af Jens Baes-Jørgensen

Analyse: Bodil Helbech Hansen, KL’s Analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Kommunalforedelte tal for forebyggelsens andel af samlede udgifter til udsatte børn og unge