28. januar 2016

Debatindlæg: Trepart er nøglen til vellykket integration på arbejdsmarkedet

Hvis vi skal lykkes med at få de mange flygtninge i job, kræver det, at alle arbejdsmarkedets parter spiller sammen. Sådan lyder det i et debatindlæg fra KL's næstformand, Jacob Bundsgaard.

Af Jacob Bundsgaard, nærstformand for KL

Vi har sagt det før, og vi siger det igen, for det kan ikke siges for ofte. Kommunerne står over for en stor praktisk og økonomisk udfordring med at integrere de mange tusinde flygtninge, der kommer til landet i disse måneder. Det er en opgave, vi tager på os, men skal vi lykkes, er det altafgørende, at de mange flygtninge bliver en del af det danske arbejdsmarked. Og jo hurtigere, jo bedre.

Det kræver, at alle arbejdsmarkedets parter spiller sammen. Derfor er behovet for en god og langsigtet aftale under de kommende trepartsforhandlinger stort. For hvis det ikke lykkes at sikre en bedre integration på de danske arbejdspladser, så svigter en af de afgørende forudsætninger for en vellykket integration. Hvis vi ikke lykkes med at få flygtningene i job, vil det blive en helt uoverskuelig belastning af den offentlige økonomi, som på længere sigt kan trække tæppet væk under den danske velfærdsmodel.

Det er positivt, at både de private arbejdsgivere og fagbevægelsen engagerer sig i, hvordan kommunerne kan gøre det bedre. Vi lytter gerne til gode input. Men det er vigtigt at slå fast, at en trepartsforhandling er kendetegnet ved, at alle deltagende parter skal bidrage med noget. Det løser ikke vores alvorlige fælles udfordringer kun at pege på andres ømme tæer. Hvis ikke alle parter har vilje til at flytte sig og selv bidrage med noget, så ligger en politisk drøftelse reelt bedre i Folketinget.

Kommunerne kan ikke stå alene med opgaven

Med de positive briller på kan integration af flygtninge på det private arbejdsmarked rent faktisk også bidrage til at afhjælpe vores udfordringer med arbejdsudbuddet i de kommende år. I en KL-undersøgelse fra september sagde jobcentrene samstemmende, at der var begyndende rekrutteringsproblemer. Og hver tredje oplevede, at der manglede arbejdskraft på flere end tre fagområder. Det siger alt om, at det er en vigtig fremadrettet dagsorden at sikre tilstrækkeligt med arbejdskraft. Og flygtninge kan bidrage til at løse den udfordring.

Ingen skal være i tvivl om, at vi i kommunerne tager opgaven på os og vil gøre vores yderste for at sikre en god integration af de mange flygtninge, der kommer til landet. En stor del af den opgave handler om at sikre integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet. Men vi må også slå fast, at det er en kolossal udfordring - både fordi de kommer i et antal, der er langt større, end vi har set tidligere, og fordi det er langt de færreste, som har de nødvendige kompetencer til at gå direkte ind på det danske arbejdsmarked. Derfor har kommunerne brug for virksomhedernes og fagforeningernes hjælp til at gøre plads til de mange flygtninge, og vi har brug for, at trepartsforhandlingerne sætter de rigtige rammer om det samarbejde.

Vi står med så enorm en udfordring, at vi er nødt til at rense den hidtidige tavle på området ren og tænke fordomsfrit i forhold til, hvordan vi kan gøre tingene bedre eller måske på helt nye måder. Derfor er KL i princippet åben over for alle idéer, og vi siger ikke nej til noget på forhånd. Alle er nødt til at bidrage, hvis vi skal løse opgaven.

KL går til trepartsforhandlingerne med en målsætning om, at virksomhederne i højere grad skal forpligte sig på at tage imod flygtninge. Det er helt afgørende, at flygtninge hurtigt kommer ud på en dansk arbejdsplads og får en fornemmelse af, hvad det kræver. Det skal man absolut heller ikke underkende som motivationsfaktor i integrationsindsatsen.

Der skal ryddes op i reglerne

Der er også behov for at rydde op i de mange regler på området og kassere dem, der decideret står i vejen for en mere effektiv integrationsindsats. Her er KL’s bud på nogle af dem:

  • Jobcentre bør holde samtaler med flygtninge, når det giver mening. Bestemmelsen om, at der skal holdes en samtale hver 3. måned, bør ændres. Det medfører overflødigt arbejde i situationer, hvor der ikke er behov for det. Kan evt. erstattes af en regel om et vist antal samtaler pr. år.
  • De fleste flygtninge bliver matchet som aktivitetsparate og ikke jobparate. Det skyldes for manges vedkommende, at de ikke har de dansk- og it-kundskaber, som er nødvendige for at begå sig på Jobnet. Det er en betingelse for at blive matchet jobparat, at man er aktiv på Jobnet. Den regel bør ændres, så man som flygtning kan undtages for kravet om at være aktiv på Jobnet.
  • Kravet om 37 timers integrationsprogram bør afskaffes. En afskaffelse af det faste timetal vil gøre det muligt at tilrettelægge et mere fleksibelt og individuelt integrationsprogram til gavn for flygtningens integration på arbejdsmarkedet.
  • Staten bør åbne for kompetenceafklaring af flygtningene allerede i asylfasen.

Kompetenceafklaring skal begyndes tidligere

I dag påbegyndes kompetenceafklaringen og -vurderingen af en flygtning først, når en kommune overtager integrationsansvaret efter asylfasen. Det betyder, at selvom flygtningen allerede har opholdt sig i Danmark i en længere periode, så udnyttes den periode ikke til afklaring af de medbragte kompetencer. Det er spild af vigtig tid. Derfor foreslår KL, at der allerede i asylfasen påbegyndes en formel vurdering af flygtninges uddannelseskvalifikationer og realkompetencer. Det vil alt andet lige give kommunerne bedre vilkår for at påbegynde en målrettet virksomhedsrettet indsats.

Sidst men ikke mindst er der behov for at se på, hvordan vi fordeler de mange flygtninge. Det er fortsat et selvstændigt kriterium, at Integrationsopgaven skal fordeles rimeligt mellem kommunerne, I KL ser vi også gerne, at visiteringen til de enkelte kommuner i langt højere grad ser på, om der kan skabes et match mellem de kompetencer, som flygtningene har, og de jobmuligheder der er i de enkelte kommuner. Det vil alt andet lige være mere hensigtsmæssigt, hvis en flygtning kommer til at bo i en kommune, hvor vedkommende reelt har en chance for at få et job, som han eller hun har kompetencerne til at varetage.

Der er nok at tage fat på. Det danske samfund og de mange tusinde flygtninge, der har brug for at blive gode bidragydere på det danske arbejdsmarked, kræver langsigtede løsninger.

Debatindlægget har været bragt på Altinget.dk d. 28. januar 2016.