25. januar 2016

Danskere blandt de mest flytteivrige i EU

Andelen af danskere, der er flyttet til en anden bolig i løbet af de seneste fem år, er det næsthøjeste i EU, viser nye tal. Forklaringen er i høj grad, at de unge flytter tidligt hjemmefra og flytter ofte, mener forskere. Men også gode lånemuligheder, danskernes høje velstand, mange lejeboliger og høje skilsmisserater er med til at forklare topplaceringen.

Danskerne føler sig langt fra stavnsbundet til hjemmet. Faktisk er danskerne den nationalitet i EU, hvor den næststørste andel af befolkningen flytter i løbet af en femårig periode. Her skifter hele 34 procent af danskerne boligen ud med en anden, hvilket kun overgås af svenskernes 40 procent, mens EU-gennemsnittet er på 18 procent. Det viser en ny rapport fra EU’s statistikbureau, Eurostat. I den anden ende af skalaen finder man lande som Rumænien og Bulgarien, hvor henholdsvis to og tre procent af befolkningen flyttede til en anden bolig fra 2007 til 2012, som tallene dækker.

Ifølge Hans Skifter Andersen, adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), skal en stor del af forklaringen på danskernes flytteiver findes i de unges flyttevaner.

»I de nordeuropæiske lande flytter de unge hurtigere hjemmefra, og vi ved også, at de ofte flytter meget rundt i ungdomsårene. De danske unge flytter i gennemsnit nærmest hvert andet år i 20’erne. De unge dækker derfor over en stor del af flytningerne, og det er klart, at hvis de i andre lande bliver hjemme, til de er over 30 år, så flytter de ikke så meget rundt,« siger Hans Skifter Andersen.

Tal fra Eurostat viser da også en stor forskel på, hvornår de unge flytter hjemmefra, og at Danmark og Sverige også er de lande, hvor man i gennemsnit flytter tidligst hjemmefra. I Danmark og Sverige er man i gennemsnit kun 21 og 19,6 år, når man flytter hjemmefra, mens man i Kroatien, Slovakiet og Malta er over 30 år.

Bedre økonomiske muligheder

Også Morten Skak, boligøkonom ved Syddansk Universitet, tillægger de danske unges flyttevaner en stor betydning for Danmarks høje andel af flytninger. Han mener, der er flere årsager til, at de danske unge flytter hjemmefra før end i de andre lande.

»Vi har jo i Danmark en tradition for, at de unge mennesker stikker tidligt af fra forældrene, hvor det i andre lande som eksempelvis Italien er mere populært at blive hjemme ved forældrene i længere tid. Noget af det handler om kultur, men jeg tror også, det i høj grad er økonomien, der er bestemmende,« siger Morten Skak og fortsætter:

»Når de fattige østeuropæiske lande ligger nede i bunden, hænger det sammen med, at det koster mange penge at flytte til en ny bolig, når man skal flytte hjemmefra. De unge mennesker bliver derfor hængende længere, og nogle ender med at overtage forældrenes bolig. Selv om det udgør en stor del af deres indkomst, så har de danske unge via mulighederne for at få et kollegie eller en lejebolig nemmere ved at flytte hjemmefra, end hvis de skulle etablere sig i en ejerbolig,« siger Morten Skak.

Her spiller danskernes høje uddannelsesniveau ifølge Morten Skak også en væsentlig rolle. Når de unge skal tage en uddannelse, indebærer det nemlig ofte, at de skal flytte, mens der i fattigere lande er færre, der tager en høj uddannelse. Her er det oftere mere håndværksprægede fag, som også gør det lettere at blive hængende hjemme.

Adjungeret professor Hans Skifter Andersen peger på, at Danmarks position i den økonomisk velpolstrede del af EU ikke kun har indflydelse på de unges muligheder for at flytte.

»Jo bedre indkomst man har, jo flere muligheder har man på boligmarkedet, og jo mere rykker man rundt, når man synes, man har brug for en bedre bolig. Samtidig har vi også relativt mange lejeboliger og ikke mindst en del almene boliger, hvor det er rimelig nemt at få en bolig, også selv om man ikke har så mange penge. I de sydeuropæiske lande er der rigtig mange, der bor i ejerboliger og hænger fast i dem,« siger Hans Skifter Andersen.

Når det gælder ejerboligmarkedet, har vi med realkreditsystemet også en trumf i forhold til andre lande, som gør det lettere at flytte fra en bolig til en anden. Det mener boligøkonom ved Syddansk Universitet Morten Skak:

»Det betyder, at vi traditionelt har haft god låneadgang, hvor der en overgang nærmest ikke var krav til forudgående opsparing, og derfor er det også lettere for unge mennesker at låne. Nu er der kommet et krav om fem procent kontant betaling, men det er stadig langt lempeligere end i andre lande, hvor man skal have opsparing og bevist, at man kan opføre sig økonomisk ansvarligt,« siger Morten Skak.

Slår os til ro som voksne

Det er dog ikke kun, når børnene forlader reden, at antallet af flytninger øges. Også familieopbrud og nye pardannelser skaber ofte behov for en ny bolig, og danskernes høje skilsmisserate er ifølge boligforsker Hans Skifter Andersen også med til at skabe den store andel af flytninger. Men hvis ellers familiesituationen er stabil, så bliver mange danskere boende i den samme bolig, når de har nået en bestemt alder og har fundet noget, der passer dem.

»Det er familiekarrieren og til en vis grad arbejdskarrieren, som giver nogle økonomiske muligheder i forhold til, hvor man kan bevæge sig hen på boligmarkedet. Men når man først har opnået det, man gerne vil, så bliver folk hængende. Mange bliver boende i det hus, de købte, da de var 35 år. Folk er meget knyttet til det sted, de bor, og der skal meget til, før de flytter fra det,« siger Hans Skifter Andersen.

Han påpeger dog samtidig, at danskerne er mere mobile end eksempelvis mange sydeuropæere, som er endnu stærkere tilknyttet til familien, netværket og området, hvor de bor.

Ser man på forskellene i flyttevaner i forhold til, om man bor i byen eller på landet, så er det især beboerne i de større byer, der flytter meget. Hele 42 procent flytter i løbet af en femårs periode, mens det kun gjaldt 32 procent i byer og forstæder og 29 procent i landområderne.

»Ejerboligerne er meget billigere i landdistrikterne, så der kan man meget hurtigere få en ejerbolig, mens mange byboer mere gradvist rykker op i størrelse og ejerforhold og derfor flytter oftere, indtil de flytter ud af byerne, når de bliver tilstrækkeligt gamle og får børn,« siger Hans Skifter Andersen.

I det hele taget betyder boligen meget for danskerne, og vi har derfor også høje krav til, hvordan vi vil bo, fortæller boligøkonom Morten Skak:

»Vi har en høj boligstandard, ikke mindst når det gælder parcelhusene. Danskerne er villige til at bruge forholdsvis mange penge på boligen, og dermed bliver boligerne også forholdsvis dyre i forhold til i andre lande.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk