14. januar 2016

Arbejdsmarkedet er nøglen til integration

Flygtningene skal ind på arbejdsmarkedet, og der skal ryddes op i bureaukratiet og reglerne på integrationsområdet. Det var budskaberne, der kunne samle integrationsminister, borgmestre og Dansk Flygtningehjælp i debatten om integrationsudfordringer på Kommunaløkonomisk Forum.

Danmark oplever i øjeblikket den største flygtningetilstrømning i nyere tid, og den kolossale udfordring dannede rammerne for en debat på Kommunaløkonomisk Forum mellem integrationsminister Inger Støjberg, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm samt Jørn Pedersen og Ole Bondo Christensen, borgmestre i henholdsvis Kolding og Furesø kommuner.

Integrationsminister Inger Støjberg var fuldt ud klar over, at den store tilstrømning er en gigantisk udfordring for kommunerne, som vil udfordre dem både i dagligdagen og økonomisk. Som svar på udfordringerne står især arbejdsmarkedet og regelforenklinger i integrationsarbejdet centralt i ministerens optik. Hun har netop i denne uge fået tilsendt et katalog fra KL med 25 bud på, hvordan integrationsarbejdet kan forenkles.

”Når man kommer til Danmark, skal udgangspunktet være, at du kan komme i job. I øjeblikket er det kun tre procent, der umiddelbart er jobparate. Det er for få, især når man ved, de kommer fra samfund, hvor de er vant til at klare sig selv uden et velfærdssystem som vores. Systemet i dag kvæler i for høj grad mulighederne, og derfor skal vi i trepartsforhandlingerne finde løsninger, der kan gøre det lettere for flygtninge at komme i arbejde,” sagde Inger Støjberg og fortsatte:

”Samtidig skal vi have ryddet op i bureaukratiet og reglerne på integrationsområdet, så det bliver lettere for kommunerne at lave en god integrationsindsats. Så jeg kommer ikke med penge, men med en stor lydhørhed over for, hvad vi kan gøre, og hvordan vi sikrer, at de bliver en del af den danske hverdag. Jeg ved godt, det er sagt før, men med det pres, der er, har vi en historisk mulighed for at gøre noget ved det,” sagde Inger Støjberg, og nævnte, at det faktum, at kommunerne både skal lave integrationsplan og integrationskontrakt, er fuldstændig vanvittigt, når de endda overlapper på nogle områder.

Lettere ind på arbejdsmarkedet

Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, understregede også betydningen af at komme ud på arbejdsmarkedet og opfordrede til at finde mere fleksible modeller.

”Jeg vil ikke længere bruge ordet indslusningsløn, men det er nødvendigt at finde en model for, hvordan vi får flygtninge ind på arbejdsmarkedet og skabt en motivation blandt dem for at komme det. Mange flygtninge synes, det er mærkeligt, at de ikke kan tilbyde deres arbejdskraft eller starte noget selv. Jeg ønsker ikke at vælte den danske arbejdsmarkedsmodel, men gøre det mere fleksibelt. Jeg har en ikke en model, men en appel,” sagde Andreas Kamm.

Han ønsker desuden, at man gør mere ud af få matchet flygtningenes livssituation og arbejdserfaringer bedre med kommunerne og de virksomheder, der er i de enkelte kommuner.

Jørn Pedersen, borgmester i Kolding Kommune, bakkede op om, at det skal være nemmere at komme ind på arbejdsmarkedet, da oplevelsen er, at rigtig mange gerne vil i gang. Her ville en bedre matchning af flygtningene og kommunen, de bliver placeret i, kunne hjælpe på muligheden for at finde arbejde og bolig.

”I vores kommune får vi flere indbyggere i disse år, og det er fortrinsvis enlige unge, og derfor er det ekstra svært at finde bolig til flygtninge, når vi også får mange i den kategori,” sagde Jørn Pedersen og nævnte nogle områder på arbejdsmarkedet, man bør sætte ind på.

”I forhold til danskundervisningskravene kunne man godt lave nogle mere glidende regler, så de hurtigere kunne komme i gang. Samtidig tager det op til ni måneder at afklare uddannelsespapirer, og det er alt for lang tid. Vi har eksempelvis haft en underviser fra universitetet i Damaskus til at sætte varer op i Bilka. Og selv om uddannelser ikke kan oversættes en til en, så kunne man sikkert godt have udnyttet hans arbejdskraft bedre.”