14. januar 2016

25 forslag til en mere smidig indsats på integrationsområdet

Der er brug for flere penge, hvis kommunerne skal kunne integrere de mange flygtninge. Men også mindre fokus på proceskrav og større fokus på resultater er nødvendig, lyder det fra KL, der nu præsenterer 25 afbureaukratiseringsforslag.

De mange flygtninge, som kommer til landet og får asyl, presser den kommunale økonomi, og KL’s formand Martin Damm håber hurtigst muligt at få mulighed for at drøfte de økonomiske udfordringer med regeringen. 

”Regeringen skønner, at der bliver givet 17.000 nye opholdstilladelser i 2016. Hvis man medtager familiesammenføringer, og dem, der kom i 2015, kommer vi hurtigt op på noget, der svarer til indbyggertallet i en gennemsnitlig kommune – vel at mærke en kommune bestående af borgere, der som udgangspunkt hverken har bolig, daginstitutionsplads, skoleplads, og som minimum har samme behov for læger, tandlæger, sociale institutioner osv. Hvis vi ikke gør noget her og nu, vil det gå ud over serviceniveauet i kommunerne,” siger Martin Damm og fortsætter: 

”Det er derfor helt afgørende, at regeringen anerkender, at der i år og de næste par år vil være en stor regning i kommunerne, som vi bliver nødt til at tage højde for. Men derudover er vi også nødt til at drøfte, hvordan vi sikrer en mere smidig indsats ift. flygtninge.” 

25 forslag til en smidig indsats

Derfor kommer KL nu med 25 forslag til afbureaukratisering på det brede integrationsområde, som skal sikre mindre fokus på procesregler og mere fokus på kommunernes resultater med at få flygtninge og familiesammenførte i arbejde. Forslag, som KL vil tage med til forhandlinger med regeringen. 

”Kommunerne bruger mange unødige ressourcer på procesregler, der ikke giver resultater. Med både refusionsomlægningen og resultattilskud har kommunerne et stort incitament til at få flygtninge og familiesammenførte i arbejde, men de mange proceskravene bliver et forsinkende element i indsatsen. KL foreslår derfor generelt færre procesregler og mere fokus på resultater i den lovgivning, der regulerer integrationsindsatsen," siger Martin Damm. 

Integration bør starte i asylfasen

KL foreslår bl.a., at der allerede i asylfasen bør påbegyndes en formel vurdering af flygtninges eventuelle uddannelsesniveau, samt at man starter integrationen allerede i overgivelsesfasen, det vil sige den periode, der falder mellem, at flygtningen har fået meddelelse om ophold til han eller hun fysisk flytter til kommunen, typisk 5 til 8 uger. 

Desuden forslår KL, at reglerne om helbredsvurdering af flygtninge og familiesammenførte ændres, så det er op til kommunens vurdering, om den enkelte skal have udført en helbredsvurdering. 

”Det vil lette presset på både kommuner og læger. I dag vurderer kommunerne, at mange flygtninge ikke har behov for en helbredsvurdering, dermed fører helbredsvurderingen til spild af ressourcer hos både kommuner og læger,” skriver KL. 

Også reglerne om boligstøtte bør efterses med blik på den ekstraordinære flygtningesituation. Som reglerne er i dag, hindrer de muligheder for permanent boligplacering af flygtninge, da boligen ikke lever op til de nuværende krav i boligstøtteloven. 

Et af de mere konkrete forslag handler om, at det skal være lettere for en flygtning at få konverteret sit udenlandske kørekort til et dansk kørekort. I dag vil det i mange tilfælde ikke være muligt inden for en 90 dages frist at få skaffet dokumentation i hjemlandet for kørekortets ægthed.

 

Fakta: 25 forslag til integration

  • Der skal gives mulighed for, at kommuner kan søge om at blive frikommune i forhold til alle bestemmelser vedrørende integration.
  • KL anbefaler, at man starter integrationen allerede i overgivelsesfasen, så der sker en kompetenceafklaring af flygtningenes erhvervsmæssige kompetencer og forudsætning i asylfasen.
  • Reglerne om bevilling af transportgodtgørelse forenkles, så kommunale sagsbehandlere ikke er nødsaget til at foretage en individuel økonomisk vurdering i hvert enkelt tilfælde.
  • Kravet om, at der skal være en samtale hver 3. måned bør afløses af en bestemmelse om et vist antal samtaler pr. år, med frihed til at tilrettelægge dem i forhold til behov.
  • Afskaffelse af reglen om, at integrationsprogrammet skal tilrettelægges som et fuldtidsprogram med 37 timer pr. uge, for at sikre et mere fleksibelt og individuelt tilrettelagt integrationsprogram.
  • Det skal være muligt i integrationsloven at blive matchet jobparat, men blive undtaget for kravene på aktiviteter på Jobnet.
  • Reglerne om helbredsvurdering af flygtninge og familiesammenførte ændres, så det er op til kommunens vurdering, om den enkelte flygtning og familiesammenførte skal have udført en helbredsvurdering.
  • Afskaffelse af rimelighedskravet for ledige, der har andre udfordringer end blot ledighed, herunder personer, der er omfattet af integrationsprogrammet.
  • Færre typer tilbud i forbindelse med virksomhedsforløb, men mere fleksibilitet inden for det enkelte tilbud, så der kan tilrettelægges en individuel tilpasset indsats.
  • Mere fleksibilitet i datoerne for modtagelse af flygtninge i kommunen.
  • Det foreslås, at fem forskellige bekendtgørelser om økonomisk sikkerhedsstillelse ensrettes, så der kun er én bekendtgørelse, hvilket vil lette kommunens administrative byrde og give mindre risiko for fejl i sagsbehandlingen.
  • Forenkling af reglerne om kommunernes henvisning til danskundervisningen.
  • KL efterlyser initiativer, der understøtter, at kommunernes behov for kvalificerede tolke over hele landet kan imødekommes. Fælleskommunale tolkecentre med videotolkning kan være en del af løsningen.
  • Alle muligheder for etablering af et større antal billige permanente boliger bør undersøges.
  • Det foreslås, at reglerne om boligstøtte efterses med blik for den ekstraordinære flygtningesituation. Som reglerne er i dag, hindrer de muligheder for permanent boligplacering af flygtninge.
  • Modsat i dag skal kommunerne have mulighed for at give flygtninge et tilskud til huslejen, fx i tilfælde, hvor enlige flygtninge venter på familiesammenføring.
  • Det skal være muligt for kommunerne at opkøbe villaer i lokalområderne og udleje dem til flygtninge som permanente boliger.
  • Reglerne for dannelse af bofællesskaber med mulighed for boligstøtte til den enkelte flygtning skal udvides, så flere boliger kan omdannes til bofællesskaber til flere mennesker.
  • Der findes i dag tre typer af almene boliger: familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger. KL foreslår, at boligtyperne gøres mere fleksible, så det bliver nemmere for kommunerne at boligplacere større grupper af flygtninge.
  • Reglerne om ommærkning af boliger, fx fra ældrebolig til familiebolig, bør ændres.
  • Alle personer på integrationsydelse får ret til et boligindskudslån uden en foregående administrativ vurdering.
  • En gennemskrivning af serviceloven på de områder, der har betydning for både modtagelse af flygtninge og den efterfølgende integrationsindsats.
  • Reglen om maksimalt 12 elever i en modtageklasse afskaffes. Det gælder også kravet om, at en modtageklasse højst må rumme tre klassetrin samt reglen om maksimalt syv elever på særlige hold (§ 4 i bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog).
  • Reglerne om modtageklasser ændres, så flygtninge selv skal betale for transporten til modtageklasser de første tre år, hvis de vælger at bosætte sig geografisk anderledes.
  • En ændring af praksis, når en flygtning skal have konverteret udenlandsk kørekort til dansk kørekort, så det ikke bliver en barriere for flygtninges mobilitet og dermed kan begrænse mulighederne for at komme i job og uddannelse.