09. februar 2016

TEKNIK & MILJØ ´16 - early bird 22.februar!

Den 14.-15. april 2016 afholder KL TEKNIK & MILJØ´16 – kommunalpolitisk konference i Aalborg Kongres og Kultur Center

Allerede nu er der tilmeldt politikere og direktører fra mere end 66 kommuner!

Tilmeld dig og læs mere om konferencen her.

Sammenhængskraft og prioriteringer i fokus

Temaet for konferencen er ”Byen, landet, vandet”. Konferencens omdrejningspunkt er sammen at finde mulige løsninger og dele viden og erfaringer på de mange udfordringer kommunerne står overfor. Det drejer sig om nye samarbejdsformer, innovation og samskabelse.

Alle er pressede på ressourcerne, og skal dermed være kreative og løsningsorienterede for hele tiden at kunne følge med udviklingen.

Mød blandt andet Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen samt Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Nyt: Strategiske møder

I år indfører vi et nyt programpunkt kaldet strategiske møder. Disse består af seks parallelle møder, hvor deltagerne vælger sig ind på ét.

De strategiske møder tager store strategiske og tværfaglige emner op, men er samtidig mere specifikke og giver mere plads til debat, diskussion og interaktion mellem deltagerne end det traditionelt er tilfældet i plenum.

Emnerne til de strategiske møder er:

  • Byudvikling
  • Landsbyer
  • Pligt og ansvar i klimatilpasningen
  • Guide til den resiliente kommune
  • Kommunikation
  • Kommunen som ejer

Early bird 22. februar

Du sparer kr. 900 på konferencegebyret såfremt, du tilmelder dig senest den 22. februar.

Begrænset antal pladser – først til mølle

På de strategiske møder, udflugterne til Aalborg samt temamøderne, er der et begrænset antal pladser. Hvis du vil være sikker på, at få plads på lige netop den udflugt eller det temamøde, du interesserer dig mest for, skal du derfor ikke vente for længe med at tilmelde dig.

Tilmeld dig og læs mere om konferencen her.