24. februar 2016

Mød Udlændingestyrelsens rejsehold – Det Regionale Netværk

Igen i år tager Udlændingestyrelsens rejsehold rundt i landet for at fortsætte den gode dialog om udlændingeområdet. Møderne er primært henvendt til myndighedspersoner og formidlere på området, men andre med interesse for området er også velkomne.

Forårets møder vil have fokus på asylområdet, familiesammenføring og mulighederne for permanent ophold, herunder de nye regler på området. Den første del af mødet vil være afsat til oplæg, mens den sidste halve times tid er afsat til individuelle spørgsmål til styrelsens medarbejdere.

Den foreløbige plan for forårets møder lyder således:

  • Aarhus: tirsdag den 29. marts, kl. 12-16
  • Aalborg: tirsdag den 5. april, kl. 11-15
  • Odense: torsdag den 28. april, kl. 11-14
  • Vejle: tirsdag den 24. maj, kl. 11-14
  • København: torsdag den 9. juni, kl. 13-16 

Tilmelding til møderne er nødvendigt af hensyn til plads og forplejning og sker ved at sende en mail med navn og antal til regionalenetvaerk@us.dk.

Du finder deltaljeret information om møderne på www.nyidanmark.dk.

Det er muligt at tilmelde sig møderne allerede nu. Særskilte invitationer og yderligere information vil blive sendt ud forud for hvert enkelt møde.