22. februar 2016

Mangel på unge kvinder breder sig til større byer

Et hastigt stigende antal kommuner har flere mænd end kvinder i alderen 20-29 år. På otte år er antallet af kommuner med mindst 10 procent flere mænd end kvinder steget fra 44 til 69, og hvor det før primært var et problem i yderområderne, kan også mange bykommuner se det nu. Tendensen skyldes større uddannelsesiver, manglende jobmuligheder og lyst til at bryde med gamle mønstre, mener forskere.

I de danske yderområder har der i en årrække været længere mellem de unge kvinder end mellem mændene. De unge kvinder er flyttet til større byer for at uddanne sig, mens mændene er blevet hængende. Hidtil har tendensen været betragtet som et ”udkantsproblem”, men nu kan udviklingen også ses i bykommuner.

I første kvartal 2016 var der mindst 10 procent flere 20-29-årige mænd end kvinder i 69 kommuner. Det er en stigning på 57 procent siden 2008, hvor det kun gjorde sig gældende i 44 kommuner. Inddeler man de danske kommuner efter Miljø- og Fødevareministeriets kategorier for yder-, land-, mellem- og bykommuner, er det især mellem- og bykommuner, hvor de unge mænd er blevet flere end kvinderne. I 2008 var der mindst 10 procent flere mænd end kvinder i 11 procent af de 35 bykommuner, mens det er steget til hele 46 procent i 2016. Nye på listen er blandt andre store kommuner som Aalborg, Roskilde og Skanderborg. For mellemkommuner som Fredericia, Horsens og Ringsted er andelen med stor forskel steget fra 24 procent i 2008 til 65 procent i 2016.

Udviklingen skal tages alvorligt, for den kan få store konsekvenser i de områder, hvor de unge kvinder forsvinder. Det siger Rasmus Ole Rasmussen, der har beskæftiget sig med emnet som seniorforsker ved NORDREGIO, en forskningsinstitution under Nordisk Ministerråd. Ifølge ham handler mandeoverskuddet i første omgang om, at kvinderne er mere tilbøjelige til at flytte for at tage en videregående uddannelse. Det understreges også af, at universitetskommunerne København, Frederiksberg og Aarhus er nogle af de eneste, der har et overskud af unge kvinder.

»Det har rigtig meget med uddannelse at gøre, men handler også om tilknytning. Hvis man skal sætte det på spidsen, kan man sige, at kvinderne kan og vil, mens mændene ingenting kan og ingenting vil. De er afhængige af det miljø, de kommer fra, og den påvirkning de har fået. Kvinderne har også netværk, men de er mobile, mens drengegruppen ofte stadig vil være de samme rødder med de samme interesser,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Har betydning for arbejdsmarkedet

Det kan på sigt få betydning for det lokale arbejdsmarked og den samlede kønssammensætning, at yngre mænd med ingen eller kort uddannelse fylder mere i mange kommuner.

»Der ligger en dobbelteffekt i, at når man ikke har et udbud af arbejdskraft med videregående kvalifikationer, så har virksomhederne svært ved at placere sig dér, fordi man skal opsøge arbejdskraft fra andre steder. Men det betyder også, at man ikke har de ting, der skal til for at tiltrække kvinderne,« siger Rasmus Ole Rasmussen, og tilføjer:

»De her små og mellemstore byer er i nogenlunde samme situation som udkantsområderne som sådan. De mister flere og flere af deres funktioner. Nogle af de administrative funktioner er vandret til styrelser og større bycentre, og det påvirker kønsfordelingen,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Den analyse er Stine Thidemann Faber, lektor på Institut for Kultur og Globale studier på Aalborg Universitet, som udgangspunkt enig i.

»Mange kvinder flytter mod byerne for at studere, men efterfølgende er det svært for dem at vende tilbage til lokalområderne, fordi jobmulighederne ikke matcher deres kvalifikationer,« siger Stine Thidemann Faber.

Men hun peger på, at også andre ting end videregående uddannelse og jobmuligheder er medvirkende til, at unge kvinder søger mod de største byer i højere grad end de jævnaldrende mænd.

»Vi ser også, at lokale kønsnormer kan være medvirkende til, at de unge kvinder ønsker at flytte til byerne, som de opfatter som mere moderne og ligestillede. Samtidig handler kvindernes valg også om, at de opsøger et bredere udbud af sociale og kulturelle tilbud,« siger Stine Thidemann Faber.

Borgmestre tager det roligt

Mens det er en ny udvikling, at mange by- og mellemkommuner oplever problemet, er yderkommunerne fortsat hårdest ramt. Alle 16 yderkommuner har mindst 10 procent flere unge mænd end kvinder og dominerer også toppen af listen over kommuner med størst forskel. Ærø har 84 procent flere unge mænd end kvinder, Samsø 51 procent og Fanø 40 procent. Nederst på listen findes Frederiksberg Kommune med 16 procent flere kvinder end mænd. Den følges af København og Gentofte med henholdsvis 13 og 10 procents forskel i kvindernes favør.

Skanderborg Kommune havde i 2008 kun to procent flere unge mænd end kvinder, men i 2016 var det steget til 15 procent flere mænd end kvinder. Borgmester Jørgen Gaarde (S) har dog svært ved at se det som en alarmerende udvikling.

»Jeg vil ikke betragte det som et problem, selv om vi selvfølgelig godt kunne ønske os en jævn fordeling. Jeg ser det mest som et tydeligt billede på, at kvinderne er i overtal på universitetsuddannelserne, og det må jo slå i gennem i de kommuner, som leverer unge mennesker til universiteterne,« siger Jørgen Gaarde.

For ham er det afgørende, at kvinderne vender tilbage senere, så den generelle kønsfordeling i kommunen ikke bliver skæv.

»Vi bor i Østjylland, og det er så sammenhængende et uddannelses- og arbejdskraftsopland, at kommunegrænsen ikke på den måde betyder noget. Vi er rigtig glade for, at de unge mennesker i stort tal vælger at flytte til Skanderborg, når de stifter familie. Det tager vi som et udtryk for, at man under alle omstændigheder gerne vil bo i vores kommune,« siger Jørgen Gaarde.

En anden kommune, der har krydset ”grænsen” og i 2016 har 12 procent flere 20-29-årige mænd end kvinder, er Aalborg Kommune. Det kan virke overraskende, når man ser, at andre universitetskommuner som København, Frederiksberg, Aarhus og Odense har ligevægt eller overskud af unge kvinder. Men det har en helt naturlig forklaring, mener borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).

»Vores allerstørste gren på Aalborg Universitet er ingeniørstudierne, hvor vi optager mere end 1.000 nye studerende om året. Det er primært mænd, der kommer ind på de her uddannelser, og hvor det i andre kommuner vil handle om, at kvinderne er flyttet, er virkeligheden i Aalborg, at vi har en meget stor tilflytning af unge mænd, fordi vi er så stærke på de her tekniske ingeniøruddannelser,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Samme forklaring har seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen, der har forsket i fraflytningen af unge kvinder i hele Norden.

»Når vi laver kort over kommunerne i de nordiske lande, kan vi med det samme se, hvor de tekniske uddannelser ligger. Det er dem, der boner ud med et meget stort underskud af kvinder,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Med den forklaring mener Thomas Kastrup-Larsen heller ikke, at overvægten af unge mænd er noget, man skal bekymre sig over.

»Jeg synes ikke, det er betænkeligt. Det er et udtryk for, at vi har fået succes med en af de ting, vi arbejder med. Men jeg håber da, at de her mange unge mænd, vi har heroppe, vil trække nogle kvinder til med tiden,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Job til højtuddannede

Hvis man vil gøre noget for at ændre på fordelingen af unge mænd og kvinder i de 69 kommuner med stort overskud af mænd, skal man have fokus på jobmulighederne. Det mener både Rasmus Ole Rasmussen og Stine Thidemann Faber, der tager afsæt i overvægten af kvinder blandt nyuddannede akademikere.

»Hvis man vil sikre, at flere af de unge kvinder vælger at blive boende eller flytte tilbage efter endt uddannelse, så er det nødvendigt, at der bliver skabt jobmuligheder for akademikere,« siger Stine Thidemann Faber.

Rasmus Ole Rasmussen mener også, at arbejdspladser til akademikere er en del af nøglen, da de kan være med til at gøre det attraktivt for kvinderne at blive boende eller flytte til kommunen.

»Man kan modvirke tendensen ved at fremme miljøet for unge. Der skal være et levende aktivt miljø med et bredt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter for at kompensere for placeringen. Det kan bidrage til, at innovative virksomheder placerer sig de samme steder, fordi de satser på, at der er unge med høje kvalifikationer, der vil bosætte sig de samme steder,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk