10. februar 2016

KL skeptisk over for kortere integrationsprogram

KL er skeptisk over for regeringens nye forslag om at forkorte integrationsprogrammet, hvis det betyder, at regningen ryger tidligere over til kommunerne. Flygtningepresset giver i forvejen kommunerne milliardudgifter.

”Vi deler ambitionen om, at vi skal have en effektiv integrationsindsats, men det hjælper ikke noget at fjerne to år, hvis man bare vælter udgifterne og opgaven over på kommunerne.”

Det siger KL's næstformand, Jacob Bundsgaard, som en reaktion på, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) lægger op til at forkorte det nuværende integrationsprogram fra tre til et år. Det siger hun i dag til Berlingske forud for trepartsforhandlingerne, der starter i morgen.

Jacob Bundsgaard har umiddelbare forbehold:

”Først og fremmest kan det ikke understreges tydeligt nok, at de serviceudgifter, som ikke er talt med i regeringens regnestykke, er af et kæmpe omfang og lægger et stort økonomisk pres på kommunerne. Hvis regeringen vil lægge størstedelen af udgiften til flygtninge over på kommunerne, vil det have store konsekvenser for den velfærd, som vi leverer til danskerne,” siger Jacob Bundsgaard.

Han tilføjer, at KL er åben i forhold til, hvordan man kan lave en målrettet, tidlig indsats i integrationsprogrammet.

”Det må bare ikke blive en løsning, hvor man med et enkelt fix tror, at så kan staten spare en hel masse penge, og så står kommunerne reelt efter 1 år med en opgave, der ikke er finansieret,” siger KL’s næstformand og uddyber:

”Vi taler om en mangedobling af indvandringen i forhold til, hvad vi har været vant til. Og det giver et enormt pres på alle kommunernes ydelser. Og her taler vi langt fra kun selve integrationsindsatsen, men hele ”normalområdet”, som kommer under pres. Flere skal i dagtilbud, i modtageklasser, i folkeskole, have helbredstillæg og sundhedsydelser. For slet ikke at tale om de sociale udfordringer, som de har med i rygsækken,” siger Jacob Bundsgaard.

Vil ramme alle serviceområder

KL har regnet på, hvor meget et stigende antal flygtninge vil koste landets 98 kommuner, bare i direkte flygtningeudgifter. Der er tale om forsigtige ”minimumsberegninger” på udvalgte områder, og der er ingen tvivl om, at flygtningepresset herudover vil give betydeligt større serviceudgifter på alle områder. Beregningerne viser eksempelvis, at alene på dagtilbudsområdet vil udgifterne til de flygtningebørn, som kommunerne modtog i 2015 og forventes at modtage i 2016, løbe op i 600-700 millioner kroner.

”Og her har vi vel at mærke kun regnet med den nuværende personalenormering uden at tage højde for, at mange af disse børn vil have særlige udfordringer, som kan kræve flere personaleressourcer,” siger Jacob Bundsgaard, der ser frem til at drøfte problemstillingen med regeringen i de topartsforhandlinger, der også begynder i morgen:

”Vi møder ikke op til forhandlingerne med regeringen med et bestemt beløb, som vi skal have med hjem. Men vi møder helt klart op med den forventning, at regeringen viser vilje til at løse de meget tydelige økonomiske udfordringer, som kommunerne har allerede nu og vil blive forstærket. Hvis ikke regeringen forholder sig til det, vil en del kommuner allerede i 2016 være nødt til at foretage besparelser på andre områder, hvis budgetterne skal holdes,” siger Jacob Bundsgaard.

 

Oversigt over skønnede
udvalgte serviceudgifter

   

Område (mio. kr.), helårsvirkning

2015
2016
Midlertidig indkvartering og etablering 205 340
Dagtilbud (pris ekskl. merudgifter) 256 429
Modtageklasser 275 461
SFO og fritidshjem 43 72
Sagsbehandling på socialt udsatte børn og unge 77 129
Tandlæge 18 30
Helbredsvurderinger 23  39