04. februar 2016

KL: Mål os på resultater frem for procesregler

”Kommunerne skal naturligvis overholde de mange proceskrav i loven, men det er ikke i orden, at man alene fokuserer på proceskrav og ikke værdiger kommunernes resultater og arbejdet med kontanthjælpsreformen et blik.”

Sådan lyder kommentaren fra Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, til en ny evaluering af kontanthjælpsreformen, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har fået gennemført.

”Jeg synes, det er misvisende at konkludere, at kommunerne ikke lever op til reformens intentioner, særligt for de unge. Jeg forstår ikke, hvordan man kan lave en evaluering uden ét eneste sted at nævne resultaterne. Vi kan jo se, at flere unge er kommet i uddannelse,” siger Thomas Kastrup-Larsen og peger på, at en tidligere analyse viser, at reformen har haft en positiv effekt for de unge under 30 år.

Intentionerne i reformen var bl.a. at sikre, at alle unge både starter og gennemfører en uddannelse. Det lever kommunerne op til, som det også fremgår af evalueringen ved, at 95 pct. af de uddannelsesparate unge, og 83 pct. af de aktivitetsparate unge har fået uddannelsespålæg. 80 pct. af de unge tilkendegiver desuden, at de oplever stærkt fokus på uddannelse i samtalerne. Hertil kommer, at 90 pct. af kommunerne har organiseret en særlig ungeenhed, som netop har fokus på kontanthjælpsreformens intentioner.

På tide at fjerne bureaukratiet

Kommunerne har i 2014 ikke overholdt de mange og meget detaljerede krav til indsatsen i kontanthjælpsreformen. Det skal vi naturligvis, pointerer Thomas Kastrup-Larsen, men det tager tid at implementere så stor en reform som kontanthjælpsreformen, og det tyder på, at tallene er bedre i 2015.

”Er det ikke på tide, at beskæftigelsesministeren og Folketinget som lovet fjerner de bureaukratiske procesregler, så kommunerne kan bruge alle kræfterne på at hjælpe borgere og virksomheder?” Spørger Thomas Kastrup-Larsen.

Beskæftigelsesministeren har nu bedt STAR om at sætte de kommuner, der har størst udfordringer med at leve op til reglerne, under ”skærpet overvågning”. Det betyder bl.a., at kommunerne skal redegøre for deres aktive indsats på kontanthjælpsområdet og lave måltal, som de skal arbejde på at nå inden for en afgrænset periode.

”Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke forstår ministeren. I kommunerne har vi et stort incitament til at lykkes med opgaven og har ikke brug for et ”skærpet tilsyn”. Det, vi har brug for, er hjælp til at lette arbejdet – fx i form af regelforenklinger, så vi kan fokusere på, om vores borgere får en indsats, som hjælper dem videre, og ikke på de mange regler,” siger Thomas Kastrup-Larsen og påpeger det bemærkelsesværdige i, at regeringen på den seneste finanslov valgte at spare 400 mio. kr. netop på den indsats, som er rettet mod de svageste ledige.

Hele arbejdsmarkedet skal forpligtes på socialt ansvar

Evalueringen peger desuden også på, at for mange af de svageste kontanthjælpsmodtagere ikke altid får en indsats. KL har netop i udspillet ’Mere arbejdskraft” opfordret til, at svage ledige sikres adgang til arbejdsmarkedet.

”Det er afgørende, at virksomhederne åbner sig mere og giver plads til flere, som ikke kan leve 100 pct. op til alle kravene på arbejdsmarkedet – det tema kan med fordel indgå i trepartsforhandlingerne,” siger Thomas Kastrup-Larsen.