11. februar 2016

KL klar til topartsdrøftelser med regeringen

”Regeringens udspil indeholder mange interessante spor, men forholder sig ikke reelt til det markante økonomiske pres, som integrationsudfordringen lægger på kommunerne,” siger KL’s næstformand om regeringens oplæg til topartsdrøftelser.

Torsdag indleder regeringen og KL de såkaldte topartsforhandlinger, hvor fokus vil være på at styrke integrationsindsatsen. Drøftelserne skal køre parallelt med trepartsdrøftelserne om en bedre integration af flygtninge på arbejdsmarkedet.

Regeringen lægger i sit oplæg til drøftelser med KL bl.a. op til at tale om en lang række af de 47 afbureaukratiseringsforslag, som KL er kommet med.

”Det er positivt, at regeringen nu vil tale om integration med kommunerne. Det er en stor udfordring her og nu. Redskaberne har ikke været tilstrækkelige hidtil, og nu bliver udfordringen mange gange større. Så der skal tænkes nyt,” siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:

”Der er rigtig mange gode elementer i regeringens oplæg, som vi ser frem til at drøfte. Det er tydeligt, at regeringen har lyttet til den lange række af de afbureaukratiseringsforslag, som KL er kommet med. Det er godt, men vi er endnu et stykke fra målstregen,” siger Jacob Bundsgaard og pointerer, at oplægget hæver ambitionsniveauet for trepartsdrøftelserne markant.

”Det er helt afgørende, at behovet for job til flygtninge bliver drøftet indgående i trepartsforhandlingerne. Den udfordring kan vi kun løse, hvis arbejdsmarkedets parter bidrager med konkrete løsninger. Der skal skabes flere job til flygtninge i den private sektor.”

Nødt til at drøfte økonomi

Regeringen anerkender i oplægget, at der er udgifter forbundet med integration. Men den helt store udfordring for kommunerne er, at den ekstraordinære udvikling lægger pres på kommunerne bredt på alle serviceområder. Det adresseres ikke i oplægget.

”Vi er selvfølgelig nødt til at forholde os til økonomien, når presset på kommunerne er så stort, som det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Det øgede antal af flygtninge og familiesammenførte medfører store udgifter på stort set alle kommunale serviceområder. Det er i høj grad noget af det, vi vil lægge op til at drøfte med regeringen i dag,” siger Jacob Bundsgaard.

Redskaberne er ikke tilstrækkelige

Regeringen foreslår bl.a. en midlertidig forhøjelse på 50 pct. af grundtilskuddet til flygtninge og familiesammenførte for at understøtte økonomien for de kommuner, der modtager mange flygtninge. Samtidig vil regeringen forhøje det resultattilskud, som udløses, når en kommune får en flygtning i job eller uddannelse.

”Den fokuserede finansiering kan være en udmærket måde at målrette finansieringen mod de kommuner, der især løfter opgaven med at håndtere flygtningepresset. Men det er jo samtidig en ordning, som kommunerne finansierer inden for egne rammer. Så det løser ikke problemet med, at det øgede antal flygtninge trækker penge ud af den samlede kommunale økonomi. Det løser ikke noget at fodre hunden med sin egen hale,” siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:

”Gruppen af flygtninge har mere vanskelige vilkår end andre grupper i forhold til at komme i job. De hidtidige redskaber i værktøjskassen har ikke været tilstrækkelige, og det vil næppe ændre meget på udfordringen, at resultattilskuddet øges og forlænges. Der er i forvejen betydelige incitamenter til at få flygtningene i arbejde, og løsningen ligger ikke på den kommunale side alene. Alle arbejdsmarkedets parter nødt til at tage et øget ansvar.”

Stor boligudfordring skal på bordet

Endelig ser KL frem til at komme mere i dybden med, hvordan hele asylperioden kan udnyttes bedre til bl.a. kompetenceafklaring, og så vil et tungtvejende emne være boligsituationen:

”Kommunerne står med en stor udfordring med at skaffe midlertidige og permanente boliger. Vi er enige med regeringen i, at der for at løse boligudfordringen bør ses på både lempelser inden for de nuværende rammer samt på nye tiltag. Men jeg savner en præcisering af, hvad disse nye tiltag skal indeholde, og ikke mindst hvordan finansieringen skal se ud.”