11. februar 2016

Integrationseftersyn adresserer ikke velfærdsudfordringen

”Eftersynet bekræfter billedet af, at kommunerne står med en betydelig udfordring – både i forhold til at få så mange som muligt i beskæftigelse og i forhold til at skaffe boliger. Men eftersynet tager ikke hånd om kommunernes altoverskyggende udfordring – nemlig det økonomiske pres, som de mange nytilkomne flygtninge lægger på alle velfærdsområderne.”

Så klar lyder meldingen fra Jacob Bundsgaard, KL’s næstformand, efter at Social- og Indenrigsministeriet i dag har offentliggjort et eftersyn af økonomien på integrationsområdet.

"Der er tale om en teknisk embedsmandsrapport, som hovedsageligt fokuserer på finansieringen af de direkte flygtningeudgifter, men som ikke forholder sig til, hvad de mange flygtninge og familiesammenførte i løbet af ganske få år betyder for kommunernes service".

”Allerede de mennesker, der er kommet til Danmark indtil nu, svarer til en gennemsnitskommune i antal, og sådan én har serviceudgifter på cirka 2,5 mia. kr. Og tyngden af denne nye kommune vil jo realistisk set være større end gennemsnittet. Det sætter kommunernes økonomi under et voldsomt pres. Det pres tager eftersynet slet ikke højde for,” siger Jacob Bundsgaard.

Goddag til kommune nr. 99, 100 og 101

Kommunerne forventes i 2016 at bruge ca. 340 mio. kr. på midlertidig indkvartering. Omkring 6.000 af de modtagne flygtninge og familiesammenførte forventes i 2016 at være børn i førskolealderen. Det svarer til, at kommunerne skal oprette 84 daginstitutioner. Knap 9.000 forventes at være børn i skolealderen. Det indebærer, at kommunerne skal oprette ca. 375 modtageklasser, hvis børnene går i modtageklasse i et halvt år. Og hertil kommer det øgede pres på folkeskolen, daginstitutioner, psykiatri osv., når der kommer så mange nye indbyggere i Danmark.

”Vi har allerede udsigt til kommune nr. 99, og meget tyder på, at vi de næste år kan sige goddag til også nr. 100 og måske nr. 101. Hvis kommunerne ikke har økonomi til at løse denne opgave, så vil der skulle spares markant på andre områder og leveres en forringet service,” siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:

”Vi har naturligvis en forventning om at komme i dialog med regeringen om det her. De topartsforhandlinger, der starter torsdag, er nødt til også at handle om, hvordan vi fremover håndterer den økonomiske udfordring, vi står med på serviceområderne."

Refusionsomlægningen giver usikkerhed

Eftersynet gennemgår de forskellige typer af finansiering, som kommunerne får til integrationsopgaven fx grundtilskud, resultattilskud og refusioner, og analysen indikerer, at beskæftigelsesreformens nedtrapning af de statslige refusioner sandsynligvis kun vil føre til relativt begrænsede økonomiske forskydninger mellem kommunerne - med den usikkerhed der er knyttet til beregninger på nuværende tidspunkt

”Selvom vi i kommunerne selvfølgelig vil gøre, hvad vi kan, for at få flygtninge i beskæftigelse, så er det jo en gruppe, som det vil blive en kæmpe udfordring at skaffe en plads på arbejdsmarkedet. Og udfordringen bliver selvsagt større, jo flere mennesker, der skal integreres de kommende år. Det understreger behovet for, at arbejdsmarkedets parter i trepartsforhandlingerne finder løsninger, der kan bidrage,” siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:

”Men usikkerheden om de potentielle økonomiske konsekvenserne er betydelige i den enkelte kommune - især hvis vi kigger lidt længere ud i fremtiden. Det er derfor afgørende, at vi overvejer, hvordan de byrdefordelingsmæssige konsekvenser kan håndteres, så refusionsomlægningen ikke indebærer, at de kommuner, der i forvejen er økonomisk mest pressede får forstærkede problemer på baggrund af den øgede flygtningetilstrømning.”