18. februar 2016

Hvor gode er I til at forebygge indlæggelser?

En ny publikationen fra KL indeholder kommunefordelte nøgletal for antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser blandt de ældre, der modtager hjemmepleje i kommunen. De nye nøgletal kan være med til at give den enkelte kommune et fingerpeg om effekten af indsatsen i hjemmeplejen. Af Bodil Helbech Hansen, konsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat og Peter Østergaard, teamleder i KL’s Økonomiske Sekretariat.

Kommunerne har i stigende grad fokus på at styre efter resultater for at sikre, at man får mest muligt for pengene. På områder som for eksempel skoleområdet og beskæftigelsesområdet er der allerede relativt gode muligheder for at følge op på resultaterne, mens kommunerne på andre områder efterspørger et bedre grundlag for resultatstyring. Det gælder for eksempel i forhold til ældreområdet.

Når kommunen skal følge op på resultaterne af indsatsen på ældreområdet, er det blandt andet relevant at se på, om hjemmeplejen har klaret sig godt eller mindre godt i forhold til at forebygge sygehusindlæggelser blandt ældre modtagere af hjemmepleje. KL har derfor for nyligt offentliggjort publikationen ”Hvor god er kommunens hjemmepleje til at forebygge indlæggelser? – Se nøgletallene for din kommune”. 

Med publikationen i hånden kan kommunerne sammenligne sig med hinanden i forhold til to centrale nøgletal: Antal forebyggelige indlæggelser blandt hjemmeplejemodtagere over 65 år og antal genindlæggelser blandt hjemmeplejemodtagere over 65 år.

”Forebyggelige indlæggelser” dækker over en række diagnoser, hvor kommunerne har særligt gode muligheder for at forebygge sygehusindlæggelse – selv om man naturligvis aldrig vil kunne forebygge alle indlæggelser.

Udover at styrke et resultatfokus er nøgletallene også interessante ud fra en mere snæver kommunaløkonomisk vinkel. Er kommunen gennem en tidlig indsats i stand til at modvirke en forværring i den ældres tilstand og forebygge indlæggelser, vil kommunen ”slippe” for de øgede udgifter til pleje og omsorg, som ofte følger i halen på en indlæggelse. Og så hører det naturligvis også med til billedet, at de ældres livskvalitet forbedres, hvis man kan forhindre uhensigtsmæssige indlæggelser på et sygehus.

I kontakt med målgruppen

Hvis kommunen skal kunne forebygge indlæggelser kræver det, at kommunerne rent faktisk er i kontakt med de ældre, der er i risiko for at blive indlagt. Og er kommunerne overhovedet det? Svaret er ja.

Figur 1 viser, at 51 procent af alle forebyggelige indlæggelser blandt ældre over 65 år kan henføres til borgere, som kommunerne er i kontakt med i enten hjemmeplejen (37 procent) eller på et plejecenter (14 procent), umiddelbart før de indlægges. For genindlæggelser er det 31 procent, der sker blandt ældre, som kommunerne er i kontakt med i enten hjemmeplejen eller på et plejecenter. 

Hvis man alene ser på de 80+ årige, er det henholdsvis 70 procent af de forebyggelige indlæggelser og 45 procent af genindlæggelserne, der kan henføres til ældre, som kommunen er i kontakt med i enten hjemmeplejen eller på et plejecenter, umiddelbart før de indlægges. 

Forskel mellem kommunerne

Det kan altså konstateres, at kommunerne er i kontakt med mange af de ældre, umiddelbart før de bliver indlagt med for eksempel en forebyggelig indlæggelse, og kommunerne kan derfor også påvirke omfanget af disse indlæggelser. Men hvor mange forebyggelige indlæggelser får de ældre, som hjemmeplejen er i kontakt med, egentlig? I 2014 var der på landsplan 177 forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 modtagere af hjemmepleje. 

Landstallet dækker imidlertid over betydelige forskelle mellem kommunerne. Tallet svinger således fra 70 til 328 forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 hjemmeplejemodtagere for den kommune med henholdsvis færrest og flest forebyggelige indlæggelser blandt ældre hjemmeplejemodtagere (se figuren i bilaget nederst i artiklen). På samme måde er der også betydelige kommunale forskelle i antal genindlæggelser blandt ældre modtagere af hjemmepleje. De relativt store forskelle mellem kommunerne indikerer, at mange kommuner med fordel kan stille skarpt på, hvordan de i hjemmeplejen kan styrke indsatsen for at reducere omfanget af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser.  

Det skal nævnes, at det kun har været muligt at beregne nøgletallene for 70 kommuner, da de resterende kommuner ikke har indberettet komplette data for hjemmeplejen for hele opgørelsesperioden til Danmarks Statistik. Det illustrerer, at den enkelte kommunes mulighed for at styre efter resultater og andre centrale nøgletal ofte forudsætter, at kommunen får indberettet de relevante data til Danmarks Statistik. 

Et indsatsområde

Hjemmeplejen kommer i de ældres hjem og har derfor gode muligheder for tidligt at opdage og handle på det, hvis den ældre begynder at skrante. De såkaldt forebyggelige indlæggelser dækker over diagnoser som dehydrering, lungebetændelse, knoglebrud mv., og selv om det ikke er muligt helt at undgå denne type indlæggelser, har hjemmeplejen gode muligheder for at forebygge disse indlæggelser. Det kan for eksempel handle om at være opmærksom på, om den ældre får nok væske, eller om der er behov for at fastgøre gulvtæppet, så den ældre ikke snubler og pådrager sig et knoglebrud. I det hele taget handler det om at være opmærksom på generelle forværringer i den ældres tilstand og sikre, at disse informationer bliver videregivet og handlet på.  

På det organisatoriske niveau handler det således også om at sikre et velfungerende samarbejde mellem de forskellige kompetencer og indsatser, der er i spil. Det handler blandt andet om at sikre en tæt kommunikation og koordination mellem hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i kommunen, men også om koordination mellem kommune, sygehus og praksissektor. I den nævnte publikation ses en række refleksionsspørgsmål, som det er relevant at drøfte i den enkelte kommune. 

En målrettet indsats i hjemmeplejen i forhold til de forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser vil være til gavn for både resultaterne af indsatsen, kommunekassen og ikke mindst de ældre. •

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Figur 1 og 2 (2)