12. februar 2016

Frederikshavn testede læringsplatform: Hård start, spændende fremtid

To skoler i Frederikshavn Kommune har arbejdet med en læringsplatform siden 2014. Begyndelsen var svær, men eleverne er glade, og lærerne vil ikke undvære deres læringsplatform.

Brugerinddragelse i udviklingen

Nogle gange er man bare nødt til at kaste sig ud i det. Sådan tænkte et hold fra Frederikshavn Kommune i 2014, da de besøgte en udvikler af læringsplatforme i Halifax ­– Englands svar på Silicon Valley ­– sammen med fire andre nordjyske kommuner og folk fra University College Nordjylland og Dafolo. Det, holdet fra Frederikshavn kastede sig ud i, var at bruge en læringsplatform på to af kommunens skoler, Torslev Skole og Sæbygaardskolen. Undervejs skulle de være i dialog med udvikleren om at forbedre platformen.

De første erfaringer

Det frederikshavnske hold bestod af skolechef Vibeke Post Madsen, skoleleder i Skoledistrikt Nord i kommunen Gert Nygaard, viceskoleleder Kari Drengsgaard og projektleder Morten Hedegaard. Turen var blevet til på initiativ af Morten Hedegaard og en projektleder fra Hjørring Kommune, Thomas Rasmussen.

I dag deler Gert Nygaard ud af erfaringerne: At man skal have tålmodigheden med i skole i den første tid - og at man ender med nødig at ville undvære sin læringsplatform.

Praktisk indflydelse på oplevelsen

Skolelederen inviterede sine seks mest digitalt begejstrede medarbejdere til at teste læringsplatformen. De første måneder var præget af det, han kalder lavpraktisk fnidder, som at man blev logget af systemet, og sprogforbistring, fordi lærerne testede systemet på engelsk, at netforbindelsen var langsom, og at der ikke var pc’er til alle.

-  Vi anså os selv som meget digitale på skolen, men det, vi reelt havde gjort, var at indkøbe en masse digitale læremidler – bøger, der var sat strøm til – i stedet for noget, vi selv kunne påvirke. Vores ambitioner var skyhøje, og højere, end hvad vi på det tidspunkt kunne udrette sammen. Det var en øjenåbner for os, hvor meget de praktiske ting betyder. Hvis der mangler devices eller forbindelser, kommer det til at påvirke lærernes og elevernes oplevelse af læringsplatformen, selv om de konkrete mangler skyldes ting, som læringsplatformen ikke kan gøre for, fortæller Gert Nygaard.

Ny energi efter udfordringer

Test-lærerne følte sig også udfordret af, at læringsplatformen gav et væld af muligheder, men krævede tilsvarende megen struktur i forhold til at opbygge forløb. Stemningen vendte, da Gert Nygaard og de seks lærere fandt ud af at skubbe ny energi ind i projektet. For eksempel sagde de ja, da en delegation fra en anden kommune ville se, hvad de kunne – med varsel på få uger. Efter et halvt år havde lærerne haft forskellige oplevelser. Nogle havde svært ved at finde anvendelse for platformen. Andre brugte den som supplement, mens atter andre brugte platformen mest muligt. De drog fordel at have alle materialer samlet på et sted, delte viden med deres teams, sparede tid og byggede oven på det, de tidligere havde lavet på platformen.

Glade elever

En ting var fælles for alle tilbagemeldingerne: Eleverne var glade. De nød at hjælpe læreren med at bruge systemet, når det brændte på. De anerkendte hinanden for at have brugt tid på at indrette den personlige brugerflade og satte pris på at få feedback på platformen.  

-  Lærernes oplevelse er, at eleverne er meget begejstrede – der går ikke lang tid, før de spørger: ”Må vi ikke tænde for det?” Det er vigtigt, at man som lærer ikke presser det digitale ind i en skolemesteragtig vane. Eleverne har det digitale i deres DNA, og man skal give plads for deres intuitive tilgang, siger Gert Nygaard.

Læringsplatformen motiverer lærere og elever

Gert Nygaard mener, at digitale læringsmidler skal frigøre læreren. Eller med hans egne, jordnære ord: At læring er bedst, når læreren kan stirre ud i luften med en kop kaffe, mens eleverne myldrer rundt og arbejder. Det gælder om at holde eleverne aktive frem for at gøre dem til skærmmennesker, og det skal man på skolen holde hinanden op på hver dag, mener Gert Nygaard.

På dage, hvor man føler, man sidder i lavpraktisk fnidder til halsen, kan man med fordel huske på humlen af erfaringerne fra Torslev Skole og Sæbygaardskolen:

- Det er min erfaring, at en reel interaktiv læringsplatform er yderst motiverende for både lærere og elever. Når eleverne oplever, at deres læring ligner deres interaktive spil og de sociale medier, bliver de begejstrede. Urolige elever bliver fokuserede og fordybede i deres læring, og inaktive børn vågner op, siger Gert Nygaard.

Centrale erfaringer

Gert Nygaard har fem centrale erfaringer, han mener, alle skoler kan gøre brug af, når de skal have læringsplatformene ind under huden.

  1. Køb en læringsplatform, der er intuitiv – hvis den ikke er til at gå til og kræver masser af manualer og kurser, bliver den ikke brugt.
  2. Køb en læringsplatform, der er interaktiv, og som kræver, at lærerne egenproducerer. Når man egenproducerer, kan man ikke undgå at differentiere.
  3. Skab en gruppe af pionerer, der vil sørge for at hjælpe alle lærerne godt ind i systemet. De findes i mange forskellige skikkelser, men alle skoler har dem.
  4. Find nogle arrangementer med deadlines, der skal arbejdes hen imod. Det skaber drivkraft og energi. Det kan være at vise, hvordan din klasse arbejder med systemet, for alle kollegerne, eller at ”holde opvisning” for forældrene.
  5. Regn med, at det tager cirka et år at gøre en læringsplatform til en naturlig del af hverdagen – og at især de første tre-fire måneder er udfordrende.