04. februar 2016

Debatindlæg: Skab sammenhæng i naturen

Rammevilkårene for at skabe en sammenhængende natur skal forbedres, skriver Jørn Pedersen, formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg, i et debatindlæg.

Af Jørn Pedersen, formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg

Mangel på større sammenhængende naturarealer. Det er den største udfordring for Danmarks natur, når man spørger forskere og andre eksperter.

Det skyldes primært, at den danske natur er geografisk fragmenteret. Men det hænger også sammen med, at vores beskyttelsesparadigme ikke rummer tilstrækkeligt motiverende muligheder for at skabe sammenhængende natur. KL foreslår derfor, at rammevilkårene for at skabe sammenhæng forbedres.

Det nationale paradigme for naturforvaltning har succesfyldt beskyttet de spredte rester af forskellige naturtyper – men mangler elementer, der kan sikre sammenhængende natur. Såvel de grønne organisationer, landbruget samt lokale og nationale myndigheder har de seneste årtier ved politiske forslag, planlægning og naturprojekter arbejdet på tiltag, der kan sikre dette.

I forbindelse med de seneste års markante strukturudvikling i det åbne land er det blevet åbenlyst, at udfordringerne er markante. Realdania har således i regi af Collective Impact som opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger samlet alle de største interessenter om at håndtere udfordringerne i synergi med erhvervsudvikling i det åbne land. Gruppen påpeger, at et oplagt virkemiddel er jordfordeling.

Jordfordeling i mindre skala

Sammenhængende natur kan imidlertid også skabes ved jordfordeling i mindre skala og med privat finansiering. Lovhjemlet sker det allerede. Hvis det af samfundsmæssige årsager er nødvendigt at sløjfe en del af et naturareal til for eksempel en motorvej, er der mulighed for dette, hvis bygherren bekoster etablering af et større erstatningsareal et nærliggende sted.

Ordningen kan imidlertid udvides. Naturstyrelsen har under den forrige regering overvejet, hvordan det kunne ske i Natura 2000-regi. KL foreslår nu, at der bliver mulighed for at udvide den eksisterende lovhjemlede erstatningstankegang til også at omfatte mindre justeringer i bosætning og erhvervsudvikling.

Det er selvsagt ikke alt natur, der kan flyttes og erstattes. Men for eksempel kunne kulturenge og vandhuller af ringe naturkvalitet godt flyttes med en reel gevinst for naturen. Der bør derfor fastsættes relevante overordnede nationale retningslinjer for den lokale udmøntning af ny erstatningsnatur – i lighed med den nuværende erstatningslovgivning.

Ny natur af frivillighedens vej

Desuden foreslår KL, at lodsejere og projektejere i stedet for selv at etablere erstatningsnatur kan betale et beløb til lokale naturforbedringer. Ny natur kan så etableres ad frivillighedens vej andre steder i de respektive kommuner. Derved ville der kunne skabes endnu mere og kvalitativt bedre sammenhængende natur.

Disse to forslag kan sikre både motivation for og finansiering af mere sammenhængende natur de relevante steder. Ordningen kendes fra Tyskland – og mekanismen anvendes lovhjemlet ved rejsning af vindmøller i Danmark. Her kan der lokalt rådes over et givent beløb til grønne tiltag, når der rejses en vindmølle i nærområdet.

De to forslag vil også kunne give synergigevinster for bosætning, klimatilpasning, vækst og så videre. Helt konkret vil de understøtte en bedre strukturudvikling i landbruget – og transformationen af bosætning i det åbne land med færre og kvalitativt bedre placerede huse. Med andre ord er det en minimalistisk og billig udgave af jordfordeling.

Naturråd som facilitatorer for ny natur

Lovhjemlede lokale naturråd kan være det fora, hvor de lokale natur- og landbrugsorganisationer i samarbejde med kommuner planlægger etableringen af ny natur – i lighed med de succesfulde vandråd.

Samlet set kunne naturrådenes facilitering og den private finansiering af erstatningsnatur supplere den eksisterende danske naturforvaltning. Dermed ville der både sikres mere og bedre sammenhængende natur, naturforvaltning i øjenhøjde med lodsejere og naturorganisationer samt synergigevinster i forhold til bosætning og erhvervsudvikling.

***
Debatindlægget er bragt på Altinget Miljø den 4. februar 2016 som en del af et debatpanel