08. februar 2016

Dårligt helbred rammer flygtninge hårdere på arbejdsmarkedet

Dårligt helbred har større konsekvenser for jobchancerne for flygtninge end for danskere, viser ny Momentum-analyse. Det understreger, hvor stor en udfordring det er at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet, mener KL-næstformand. Dansk Arbejdsgiverforening mener, at læger glemmer at se job som en del af løsningen.

Hvis flygtninge har problemer med helbredet, daler sandsynligheden for, at de har et job, langt hurtigere, end den gør for danskere. En ny Momentum-analyse viser sammenhængen mellem antallet af kontakter til praktiserende læger og vagtlæger i 2014 og tilknytningen til arbejdsmarkedet for flygtninge, der har fået opholdstilladelser 1997-2013.

Og allerede med få lægebesøg falder andelen af flygtninge, der har et job. Blandt den tredjedel af flygtninge med færrest kontakter til lægen har omkring 45 procent et job, men herefter går det kraftigt ned ad bakke. Kun 16 procent af de 10 procent flygtninge med flest lægebesøg har et job.

Helt anderledes ser det ud blandt danskere med samme køn- og aldersfordeling som flygtningene, for her har langt flere et job selv efter mange lægebesøg. Først når man når til de 20 procent med flest lægebesøg, begynder andelen med job at falde. For de 10 procent danskere med flest lægebesøg er 56 procent i job, mens det gælder for 75 procent af dem med færrest lægebesøg.

Ud over at en lavere andel flygtninge har et job, når de går meget til læge, viser Momentums analyse også, at flygtninge i gennemsnit ganske enkelt har flere kontakter med lægen. Mens danskere i samme aldersgruppe i gennemsnit havde 5,7 kontakter med lægen i 2014, havde flygtninge 7,7 kontakter. Og det på trods af, at der kan være en række barrierer for kontakt med sundhedsvæsnet for flygtninge.

Tallene understreger, hvor stor en udfordring det bliver at integrere de 17.000 flygtninge, som regeringen forventer bliver fordelt i kommunerne i 2016. Det mener KL’s næstformand, Jacob Bundsgaard.

»Det er en enorm praktisk og økonomisk udfordring for kommunerne at integrere det store antal flygtninge, der kommer til landet. Det er altafgørende, at de mange flygtninge bliver en del af det danske arbejdsmarked. Men det gør ikke udfordringen mindre, at helbredet har større indflydelse på flygtninges end på danskeres jobchancer,« siger Jacob Bundsgaard.

Venter med lægebesøg

Jacob Nielsen Arendt, professor og programleder for arbejdsmarked og uddannelse i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), peger også på, at de brancher, som flygtninge ofte er ansat i, kan have en betydning for, hvorfor helbredet spiller mere ind på flygtninges jobchancer.

»Det er oftere forskellige former for ufaglært arbejde, hvor fleksibiliteten er mindre i forhold til at tage tidligere fri for at gå til læge. De kan også i højere grad have nogle job, hvor der hyppigere er egenbetaling for fravær og en løsere ansættelsesform, som betyder, at så snart du har et vist antal sygedage, så hænger din ansættelse lidt løsere,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Han foreslår derfor, at arbejdsgiverne overvejer, om de kan være med til at informere flygtninge om, hvilke muligheder de har for at opsøge læge og have sygefravær, fordi det også er i deres interesse at begrænse sygdom blandt ansatte flygtninge.

Jacob Nielsen Arendt peger også på, at det kan spille en rolle, hvornår i sygdomsforløbet man søger læge.

»En forklaring kan være, at flygtninge søger læge på et senere tidspunkt, end danskerne gør. Derfor kan det være, at knækket i sammenhæng med job sker på et tidligere tidspunkt, fordi de simpelthen er mere syge, når de besøger lægen første gang,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Det kan skyldes en række ting, mener Jacob Nielsen Arendt. Brugerbetaling for medicin og nogle typer af behandlinger kan få nogle til at vente, ligesom deres vej gennem sundhedssystemet kan være præget af dårlig kommunikation og dermed en større risiko for, at sygdommen udvikler sig, før de når i behandling.

Helle Linnet er social- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune og formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark. Hun tror, forklaringen på forskellen mellem danskere og flygtninge skal ses som et udtryk for, at sidstnævnte er i mere skrøbelige livssituationer.

»De er i et fremmed land og har tit nogle uafklarede forhold om deres familie. Hvis folk bliver syge, mens de i forvejen er i en krise, så er de mindre robuste til at kunne tackle et arbejdsmarked. På samme måde kan man også se, at danskere bruger sundhedsvæsenet mere, bliver syge og måske endda mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis de bliver ramt af nogle uheldige sociale omstændigheder,« siger Helle Linnet.

Derfor er det vigtigt, at jobcentrene fortsat ser på alt, hvad flygtninge har med i rygsækken. Både for deres egen og arbejdsgivernes skyld.

»Virksomhederne skal også vide, hvad de har med at gøre, hvis de får ansatte, der har skader og har oplevet nogle voldsomme ting. Virksomhederne skal vide, at hvis sådanne ansatte bliver presset, så kan det være sværere for dem at håndtere. Vi er selvfølgelig i jobcentrene opmærksomme på dette og vil støtte op om såvel flygtninge som virksomheder, i det omfang det er muligt,« siger Helle Linnet.

Læger bør ikke skærme flygtninge

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener man, at lægerne bør overveje, om de rådgiver danskere og flygtninge forskelligt, når det handler om at fastholde et job.

»Når der er så stor forskel, så er der noget, der kan tyde på, at man rådgiver flygtninge anderledes. Der kan være et misforstået hensyn, hvor man skærmer dem fra arbejdsmarkedet i stedet for at udnytte det gode i at have en kobling til arbejdsmarkedet, så man ikke glider ud,« siger Berit Toft Fihl, chefkonsulent i DA.

Hun mener, at man generelt i samfundet skal se på arbejdsmarkedet som en vigtigere del af integrationen, hvilket også er omdrejningspunktet for de forestående trepartsforhandlinger mellem regeringen, arbejdsgiverne (blandt andre DA og KL) og fagbevægelsen.

Hvis den mission skal lykkes, kræver det, at man gør hele integrationsprocessen mere smidig og effektiv ved også at udnytte de mange måneder i asylcentret bedre. Det mener KL, som derfor – og i lyset af det voldsomme pres på kommunernes integrationsindsats – over for regeringen har peget på en lang række regler, som bør fjernes eller lempes. En af dem er den obligatoriske helbredsvurdering, som kommunerne i dag skal tilbyde alle flygtninge senest tre måneder efter, at de kommer ud til kommunen.

»Vi vil lade det være op til en individuel vurdering, om der er behov for en særlig helbredsvurdering. For de, der har åbenlyst behov, mener vi til gengæld, at helbredsvurderingen bør ske allerede i asylcentret og ikke som i dag, hvor det først sker, når de kommer ud til kommunen efter mange måneder i et asylcenter,« siger Jacob Bundsgaard.

Berit Toft Fihl fra DA mener heller ikke, at det bør være obligatorisk med en helbredsvurdering af alle flygtninge i kommunerne.

»Vi fokuserer alt for meget på, at man først f.eks. skal lære sproget, falde til socialt, afklare sin situation og gennemføre omfattende helbredstjek, før vi kommer til det med jobbet,« siger Berit Toft Fihl.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Lasse Vej Toft, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Flygtninge_primærsektor_og_beskæftigelse_Opdateret_version2