10. februar 2016

22 nye forslag til smidigere integration

”Udfordringen er så ekstraordinær for kommunerne, at vi har brug for al den hjælp, vi kan få,” siger Jacob Bundsgaard om de nye forslag til afbureaukratisering på integrationsområdet, som KL har sendt til regeringen.

KL samler løbende forslag ind fra kommuner med henblik på at sikre en smidigere integration. I januar modtog regeringen 25 forslag til afbureaukratisering på integrationsområdet. Og disse bliver nu fulgt op af 22 nye forslag inden for en række sektorområder.

”Vi kommer ikke uden om, at kommunernes økonomi er så presset på grund af de mange flygtninge, at det er helt afgørende, at vi får en økonomisk håndsrækning fra staten. Det indleder vi forhandlinger med staten om på torsdag,” siger KL’s næstformand Jacob Bundsgaard.

Han tilføjer, at der foruden den økonomiske håndsrækning også er brug for at sikre nogle mere fleksible rammer for kommunernes indsats.

”Derfor har KL bedt medlemskommunerne om at melde de regler ind, som i dag hæmmer kommunernes integrationsindsats eller er voldsomt ressourcekrævende i en presset tid. Og det er foreløbig blevet til hele 47 forslag på en række forskellige områder, som vi nu har sendt til regeringen,” siger Jacob Bundsgaard. 

Forslagene spænder bredt

Forslagene spænder bredt, fra ønsket om fleksibilitet i datoer for overgivelse fra asylcenter til kommuner til ønsket om at sikre aktivt medborgerskab som en del af integrationsprogrammet. Desuden er der forslag, der retter sig mod en smidigere behandling i forhold til ledsagede og uledsagede mindreårige flygtninge. Samt et ønske om at lempe på reglerne for at imødekomme det store behov for, at sprogcentrene hurtigt kan udvide deres lærerbestand.

”Vi håber, at regeringen kigger seriøst på forslagene og gør, hvad den kan for at lette det praktiske arbejde for kommunerne. Udfordringen er så ekstraordinær for kommunerne, at vi har brug for al den hjælp, vi kan få. Og KL er naturligvis klar til at drøfte med regeringen, hvordan forslagene konkret kan imødekommes,” siger Jacob Bundsgaard.

22 nye forslag til afbureaukratisering på integrationsområdet

Information til kommunen om familiesammenføring:
Når en flygtning får svarbrev fra Udlændingestyrelsen om tilladelse til familiesammenføring, sender der i dag ikke automatisk information til kommunerne. KL foreslår, at Udlændingestyrelsen sender en kopi af svarbrevet til kommunen. 

Fleksibilitet i datoer for overgivelse fra asylcenter til kommune:
KL opfordrer til mere fleksible overtagelsesdatoer, når flygtninge ankommer til kommunen.

Digitalisering af underskrift af integrationskontrakt:
Det er ikke tilstrækkeligt med en accept pr. mail eller via NemID fra flygtningen, når han eller hun skal underskrive integrationskontrakten. Det ønsker KL ændret.

Digitalisering af økonomisk sikkerhedsstillelse:
Kommunerne kan ifølge reglerne ikke godkende en sikkerhedsstillelse, der er underskrevet via NemID, da det ikke anses for at være i original form. KL foreslår, at økonomiske sikkerhedsstillelser digitaliseres. 

Sammensmeltning af integrationskontrakt og integrationsplan:
Kommunerne skal i dag benytte to administrative redskaber, der regulerer indsatsen for personer omfattet af integrationsprogrammet. De to redskaber overlapper hinanden og medfører unødvendigt bureaukrati. 

Aktivt medborgerskab som del af integrationsprogrammet:
KL foreslår, at aktiviteter, der fremmer et aktivt medborgerskab, som fx frivilligt arbejde i en forening, bliver en mulig del af en flygtnings integrationsprogram. 

Mulighed for ansættelse af frivilligskoordinatorer med fuld statslig finansiering:
KL foreslår, at det gøres muligt i lovgivningen at ansætte frivilligkoordinatorer med fuld statslig finansiering med henblik på at koordinere de mange frivillige flygtningeaktiviteter. 

Problematik vedr. merbeskæftigelseskravet:
KL foreslår, at der hurtigt kigges på merbeskæftigelseskravet set i lyset af flygtningesituationen og behovet for flere virksomhedsrettede aktiveringstilbud. 

Erhvervslejemål til midlertidig beboelse:
Det vil lette det administrative arbejde og byggearbejdet, hvis kommunerne kunne få lov at leje eller købe erhvervslejemål, der ikke behøver store ombygninger fra erhverv til boliger gældende for en midlertidig periode. 

Tomgangsleje:
KL mener, at der bør ske en forenkling og tydeliggørelse af reglerne for kontering af udgifter til boligplacering, såvel midlertidige som permanente boliger. 

Tydeliggørelse af målgruppen ”særlige sociale behov” i forbindelse med oprettelse af kollektive bofællesskaber for flygtninge:
KL mener, at der bør ske en tydeliggørelse af reglerne i forhold til, hvorvidt flygtninge per automatik kan siges at indgå i målgruppen ”særlige sociale behov”. 

Ledsagede og uledsagede mindreårige børn:
Såfremt uledsagede mindreårige har kontakt til forældre i hjemlandet eller på flugt, skal der ikke udpeges en midlertidig forældremyndighedsindehaver efter boligplacering i kommunen. Det giver en række udfordringer, da det i praksis oftest er umuligt at etablere en stabil og forståelig kontakt til forældrene.

Målrettet ungdomsuddannelse til sent ankomne unge:
KL mener, at der bør etableres uddannelsestilbud til unge, der er 15-20 år, både i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse og i ungdomsuddannelserne.

Bedre mulighed for SU om ydelse til unge flygtninge:
KL ønsker en definition af, hvornår et tilbud til unge flygtninge kan give SU. 

Servicelovens refusionsbestemmelser:
KL mener, at servicelovens § 181, stk. 3, nr. 1 vedr. refusion af udgifter til flygtninges anbringelse på døgnophold bør ændres. 

Ret til danskundervisning:
KL foreslår en form for klippekortsystem, så det bliver nemmere at finde ud af, hvor meget af danskuddannelsesretten den enkelte udlænding har tilbage. 

Beregning af beløbsstørrelsen på dansktillæg iht. Aktivlovens § 22, stk. 5:
KL foreslår, at beløbet for dansktillægget bliver det samme uanset visitationskategori og ydelsessats. 

Ændring af regler for dispensation af godkendelse for ansættelse af lærere på sprogcentre:
KL mener, at Integrationsministeriet bør ændre reglerne for dispensation, så kravet bliver, at læreren påbegynder en relevant uddannelse inden for halvandet til tre år efter ansættelse.

Problematik vedr. børne- og straffeattester til flygtninge i offentlige virksomhedstilbud:
Kravet om at skulle fremvise børne- og straffeattester kan udelukke flygtninge fra at få praktik- og løntilskudspladser på daginstitutioner og skoler, fordi de ikke kan fremskaffe dem fra hjemlandet. KL mener, at der bør ses på denne problematik. 

Sprogstimulering tosprogede børn 15 timer om ugen:
KL har p.t. en dialog med kommunerne om behovet for, at de får en større fleksibilitet, der understøtter en mere individuel tilgang til området, fx ved at ændre lovgivningen, så timekravene fjernes. 

Forslag til ændring af regler om befordring af elever:
KL foreslår, at de almindelige afstandsregler/farlig skolevejs regler i folkeskoleloven også skal gælde for de elever, der placeres på en anden skole end distriktsskolen. 

Forslag om større fleksibilitet i bekendtgørelse om dansk som andetsprog:
Organiseringen af undervisningen og læringen bør ske ud fra en lokal vurdering af elevernes behov, og hvordan kommunen bedst kan organisere kompetencer og indsatser, så børnene lærer og trives.