14. december 2016

Parløb og pizza i Jægerspris

Jægerspris Skole bruger kollegial nysgerrighed til at implementere læringsplatformen. Det sker med pizza, parløb og kritiske briller.

Social ramme om seriøst indhold

På Jægerspris Skole i Frederikssund Kommune slutter lærerne nogle af deres tirsdage af med at lave læringsforløb sammen - og så deler de nogle pizzaer. De ekstra timer er skolens måde at få det nye arbejde med at lave forløb i læringsplatformen gjort til en fælles og overskuelig opgave.

Modellen er blevet til i samarbejde med et kapacitetsteam bestående af skolens to it-vejledere (der også er superbrugere af platformen og underviser i hhv. dansk og matematik) samt skolens pædagogiske udvalg. Planen blev derefter forelagt skolens MED-udvalg.

Inspirationen til at bruge kapacitetsteams kommer fra Frederikssund Kommunes brug af kapacitetsteams, bl.a. i udvælgelsen af leverandør af læringsplatform.

Her sad skolens leder, Allan Bo Carlsen, i et team med kommunens digitaliseringschef, en IKT-konsulent, en medarbejder fra drift, en skoleprofil, to medarbejdere fra dagtilbud og en fra klubområdet. På den måde var der både et pædagogisk, et driftsmæssigt og et teknisk perspektiv – man skal bruge mange forskellige briller for at se hele billedet, mener Allan Bo Carlsen. 

Egenlæring i fællesskab

Udover pizza-tirsdagene satser skolen også på parallellægning af timer, så lærerne kan hjælpe hinanden med platformen og med at støtte elever.

Allan Bo Carlsen forstår godt, hvis nogen betragter tirsdagspizzaerne som billige point – en nem måde at sætte en social ramme om arbejdet med læringsplatformen. Men ikke desto mindre er fællesskab mellem medarbejderne centralt i skolens måde at arbejde med læringsplatformen og læring generelt på.

Læringsplatformen har betydet øget samvær og samarbejde mellem lærere, pædagoger og vejledere og mere konkret samtale om progression og social udvikling.

Man er i vid udstrækning lykkedes med at få læringsplatformen sat godt i søen, vurderer Allan Bo Carlsen. Jægerspris Skole har flere forløb i læringsplatformen end forventet og i flere fag end de planlagte matematik og dansk, især engelsk, tysk, fransk, fysik/kemi og biologi.

- Jeg mener, det skyldes en høj grad af professionalisme hos mine medarbejdere. De føler sig pressede på tid, men de oplever, at værktøjet har fordele for deres arbejde, og derfor er de begyndt at bruge det, hvor det giver mening for dem, siger Allan Bo Carlsen.

Et nyt syn på sig selv

Modet til at se kritisk på sig selv og lære af hinanden betyder også meget. Skolen arbejder med læringsledelse og med at bruge evalueringer til at få øje på problemer på skolen. For eksempel har et lille antal elever fortalt, at de følte sig alene i skolen. Her valgte skolen at gribe problemet positivt an ved at lade lærere fra klasser uden problemet fortælle om deres måde at arbejde på.

- Det er grænseoverskridende at sætte ord på, at nogle kolleger har svært ved noget, som andre bare kan. Men mine medarbejdere har aldrig været bange for det, siger Allan Bo Carlsen.

Denne tilgang arbejder skolen videre ud fra i de kommende år med læringsforløb. Man ser lige nu på, hvordan man kan sikre den gode kvalitet i læringsforløbene. Om nogle år er det tid til at se kritisk på, om skolen rent faktisk lykkes med sin egenlæring i forbindelse med læringsplatformen.

Det grundlæggende mål er at flytte eleverne fagligt, men Allan Bo Carlsen ser også arbejdet med læringsforløbene i læringsplatformen som en mulighed for at få øje på nogle styrker, som er særlige for skolen.

Når man som Jægerspris Skole i bund og grund er en traditionel folkeskole, kan man bruge læringsplatformene til at lære mere om sin skole for bedre at kunne fortælle, hvordan man adskiller sig fra de andre folkeskoler i sit område, siger Allan Bo Carlsen.