20. december 2016

Katalog kaster nyt lys på vejvedligeholdelsen

Et nyt inspirationskatalog fra COWI kaster lys på organiseringen af vej-vedligeholdelsen. Otte cases fra kommunerne byder på inspiration, erfaringer og resultater fra forskellige organiseringer – og dermed også på muligheden for at få mest muligt for pengene. Af Anders Windinge, chefkonsulent, KL’s Økonomiske Sekretariat og Tom Elmer christensen, specialkonsulent, KL’s kontor for Teknik & Miljø

De kommunale veje er ikke bare noget, langt de fleste af os bruger hver dag. Det er også en stor post i de kommunale budgetter. Og pengene går ikke kun til ny asfalt og snerydning. De færreste tænker nok over det, når de passerer trafiklys, vejskilte og blomsterkummer eller kører gennem en rundkørsel, der står som et smukt blomsterhav om foråret, men alle disse ting og mange flere er hver især dele af kommunernes vejvedligeholdelse.

Fælles for det hele er naturligvis, at det har noget med vejene at gøre. Og fælles for alle kommunerne er, at opgaverne er nogenlunde de samme. Men så hører ligheden mellem kommunerne også op. For mens nogle kommuner har et meget lille vejareal, har andre kommuner et meget stort vejareal. Mens nogle kommuner har en tæt og tung trafik og brede veje med cykelstier og brede fortove, er der i andre kommuner mere plads mellem bilerne og mere grønt omkring vejene, hvilket stiller større krav til for eksempel glatførebekæmpelsen.

Pointen her er, at de forskellige rammevilkår kombineret med politiske ønsker og serviceniveauer giver grobund for en række forskellige måder at gøre tingene på. Og netop måden at gøre tingene på, organiseringen, skulle gerne understøtte de mål, man som kommune har på vejområdet. Samtidig dikterer den meget stramme økonomiske situation i kommunerne, at man gerne skal have mest muligt for pengene. Men hvordan skal man så organisere vejområdet for netop at få mest muligt for pengene?

Det spørgsmål vil alle gerne have svar på, men som antydet er svaret ikke helt enkelt. Mange kommuner har allerede gjort sig en række erfaringer på området, og hvad den bedste organisering er, afhænger dels af rammevilkårene, men også af øjnene, der ser. Men det betyder ikke, at alt er lige godt, eller at man ikke kan stræbe efter at finde den organisering, der mest effektivt kan medvirke til at opfylde kommunens krav og målsætninger på vejområdet. 

Otte cases sætter fem grundmodeller i spil

KL og Finansministeriet har derfor bedt COWI om at kigge på en række af de forskellige organisationsformer, kommunerne i øjeblikket benytter sig af på vejområdet. Resultatet er blevet et lettilgængeligt inspirationskatalog, der bygger på otte forskellige konkrete cases omkring organiseringen af vejområdet, som COWI har udarbejdet gennem interview med kommunerne. Ud over de otte cases indeholder inspirationskataloget også en kort gennemgang af kendetegn, forudsætninger, fordele og ulemper ved de fem forskellige grundmodeller, som de otte cases er eksempler på.

Modellerne rækker fra en traditionel mål- og rammestyringsmodel over BUM-modeller til en helhedsorienteret driftsmodel, en funktionskontraktbaseret model og to eksempler på fælleskommunale samarbejder. 

Hver af de otte casebeskrivelser tager afsæt i en kort beskrivelse af baggrunden for valget af organisationsmodellen, samt hvordan modellen er tilrettelagt i kommunen. Netop kommunens erfaringer fremhæves derefter sammen med fordele og ulemper ved den valgte model, ligesom alle cases indeholder en række nøgletal omkring størrelsen af de opgaver – og den økonomi – som er indeholdt i den valgte organisering.

Men inspirationskataloget trækker også på den viden om vejområdet, som COWI kan trække ud af deres egne erfaringer på området, samt på det tværgående blik på organisationsmodellerne, der er skabt i udarbejdelsen af inspirationskataloget.

Anbefalinger – start med at få styr på data

På den baggrund fremhæver COWI en række overordnede læringspunkter og anbefalinger omkring organiseringen af vejområdet. Den første af de overordnede anbefalinger er, at man skal have styr på data. Det kan lyde som en selvfølge, at der er styr på data på alle kommunale opgaveområder, men data kommer ikke af sig selv – de kræver en investering. På vejområdet handler det blandt om at gennemføre en grundig og detaljeret registrering af arealer, mængder og ydelser. Erfaringen er her, at de fleste kommuner i forbindelse med en konkurrenceudsættelse har haft behov for en registrering af data, hvilket har medvirket til at systematisere og effektivisere vejvedligeholdelsen efterfølgende. Og på sigt kan bedre data på vejområdet også give bedre muligheder for, at man som kommune kan sammenligne eller benchmarke sig med andre kommuner på et solidt grundlag.

Den anden anbefaling er at få udarbejdet grundige beskrivelser af servicemål og ydelser. Det skaber nemlig klarhed over prioriteterne, hvilket er en central forudsætning, hvis hele – eller dele af – vejvedligeholdelsen skal konkurrenceudsættes. Og det gælder vel at mærke, uanset om resultatet af konkurrenceudsættelsen er, at det er kommunens egen vejafdeling og mate-rielgård, der skal varetage vejvedligeholdelsen, eller om denne overlades til en privat part.

Den tredje anbefaling er, at opfølgning på målopfyldelsen er vigtig at huske, hvis der skal skabes og fastholdes en mere effektiv vejvedligeholdelse. COWI fremhæver, at der i kommunerne typisk er gjort meget ud af at tilvejebringe den indledende dokumentation – altså de to første anbefalinger. Til gengæld er der afsat forholdsvis få ressourcer til at følge op på, hvordan det egentlig går med at få realiseret de mål, som kommunen har opstillet. Og det vil jo ofte være et helt centralt element i vurderingen af, om man har fået det for pengene, men har kunnet forvente.

Den fjerde anbefaling er at sikre, at kommunen har de rette kompetencer blandt medarbejderne. Nye samarbejds- eller kontraktformer stiller typisk nye krav til medarbejderne, og i forbindelse med omorganiseringer bør der udover ledelsesfokus derfor også afsættes ressourcer til kompetenceudvikling af medarbejderne. Det kræver også, at man kan gennemtænke hele processen og de krav, den stiller til medarbejderne.

Endelig er den femte anbefaling, at der kan opnås en kritisk masse ved at gå sammen i tværkommunale samarbejder. Det gælder både i udbudsprocesser og i forhold til selve opgavevaretagelsen. En sådan kritisk masse vil i mange tilfælde kunne medføre en række stordriftsfordele. Ikke kun som følge af at det samlede volumen af opgaven bliver større, men også fordi processerne professionaliseres.

Stort set alle kommuner har haft kig på vejområdet igennem det seneste årti, og også på anlægssiden har vejene i de seneste år fyldt markant mere end tidligere. Den store opmærksomhed på investeringerne betyder, at organiseringen af vejvedligeholdelsen helst skal sidde lige i skabet og understøtte de politiske ønsker lokalt. Og det gælder uanset, hvordan man vælger at søge de effektiviseringsmuligheder, der kan ligge i organiseringen af vejområdet.

Med inspirationskataloget og anbefalingerne kaster COWI en række bolde op i luften, som kan gribes og sammensættes på den måde, man lokalt mener giver bedst mening og mest muligt for pengene. •

Inspirationskataloget kan hentes på www.kl.dk/vejvedligehold