20. december 2016

Flere udsatte ledige i job

Dansk økonomi er på vej tilbage til niveauet før krisen, og virksomhederne efterspørger mere arbejdskraft. Mange danskere befinder sig fortsat langt fra eller står helt uden for arbejdsmarkedet, men hvordan kommer flere udsatte ledige i job? Det er et af temaerne på KL’s jobCAMP, som skydes i gang torsdag den 10. november. Af Rasmus Trudsø Telling, konsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat

En af de gennemgående intentioner i de seneste års politiske arbejdsmarkedsreformer har været at øge brugen af virksomhedsrettede indsatser i beskæftigelsesindsatsen. Dette udspringer af, at flere studier har vist, at der er evidens for, at denne type indsatser virker. 

Effekten af de virksomhedsrettede indsatser er imidlertid primært undersøgt i forhold til de stærke – såkaldte jobparate – ledige. Det har derimod været sværere at sige noget entydigt om, hvilke indsatser der har effekt for de udsatte ledige, dvs. dem der er kategoriseret som aktivitetsparate. 

Ny viden om arbejdsmarkedsparathed

Et nyt forskningsprojekt fra Væksthusets Forskningscenter i samarbejde med blandt andre Aarhus Universitet har skabt ny viden om beskæftigelsesindsatsen for udsatte ledige i Danmark. Det såkaldte Beskæftigelses Indikator Projekt har igennem snart fire år undersøgt, hvornår beskæftigelsesindsatsen reelt hjælper udsatte ledige, primært aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, nærmere arbejdsmarkedet. 

Resultaterne er fremkommet ved, at 10 jobcentre hver tredje måned i den fireårige periode har gennemført progressionsmålinger på cirka 4.000 borgere i forhold til en række indikatorer. Jobcentrene har med andre ord målt borgernes udvikling i at komme tættere på arbejdsmarkedet gennem spørgsmål relateret til de enkelte indikatorer, for eksempel: ”Ved du, hvad du skal gøre for at forbedre dine muligheder for at få et job?”. 

Progressionsmålinger er på ingen måde et nyt koncept i beskæftigelsesindsatsen. Men ved hjælp af de mange målinger i jobcentrene har forskerne haft mulighed for at sammenligne personer, der kom i job, med personer, der ikke kom i job. Ved at sammenholde data om de pågældende borgeres beskæftigelsesindsats i perioden, kan man på den måde udlede hvilke indikatorer, der fremmer, at aktivitetsparate ledige kommer i job samt hvilke indsatser, der er bedst til at skabe progression, dvs. en positiv udvikling på de mest virksomme indikatorer. 

De foreløbige resultater viser, at sandsynligheden for, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere får job, øges, hvis både borger og sagsbehandler har troen på, at borgeren kommer i job, har en realistisk forståelse af lønniveauet i et eventuelt job, kan mestre hverdagen og sine helbredsudfordringer, er målrettet samt har en realistisk forståelse af, hvor på arbejdsmarkedet vedkommendes kompetencer kan bruges.

Endvidere har studiet vist, at de indsatser, der kan være med til at skabe en positiv udvikling på disse parametre, blandt andet er virksomhedspraktikker og løntilskud og udredning/behandling. 

De indsatser, der viser sig at have effekt for de udsatte ledige, er i store træk de samme som de indsatser, der har vist sig at virke for de stærke ledige. Dog ser udredning og behandling ud til at være vigtigt, hvilket ikke er overraskende, idet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ofte er udfordret af andre problemer end ledighed, herunder helbredsproblemer.

 

Den strategiske vinkel

Med resultaterne af Beskæftigelses Indikator Projektet skal man som ved andre studier holde sig for øje, at der er tale om gennemsnitsbetragtninger. Det vil således ikke være alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der vil komme tættere på arbejdsmarkedet ved for eksempel at få øget troen på at kunne klare et arbejde gennem et forløb i virksomhedspraktik. 

Men hvis projektets metode og resultater skaleres ned i en lokal kontekst, kan det med fordel benyttes på flere planer – både som et strategisk redskab i et politisk perspektiv, som et styringsmæssigt værktøj i et ledelsesperspektiv, men også som et beskæftigelsesfagligt redskab i et medarbejderperspektiv. I det efterfølgende vil det strategiske perspektiv blive foldet ud. 

De politiske mål og prioriteringer i den kommunale beskæftigelsesindsats bør altid være baseret på viden om hvilke indsatser, der skaber resultater, så kommunen i sidste ende får mest mulig indsats for pengene. Denne viden har indtil nu været sparsom i forhold til de udsatte ledige. Viden fra Beskæftigelses Indikator Projektet kan for eksempel bruges som input til at lægge en strategi for kommunens indsats for udsatte ledige og giver mulighed for at følge op på resultater.

De generelle resultater fra Beskæftigelses Indikator Projektet kan danne afsæt for, hvilke redskaber man vil prioritere i indsatsen for de udsatte ledige. 

Progressionsmålinger på de relevante indikatorer fra projektet kan herefter give politikerne et løbende overblik over hvilke resultater, der skabes, og dermed give indblik i, om udviklingen går i den rigtige retning i forhold til de besluttede mål: Hvilke indsatser er i vores kommune gode til hvad? Har vi de rigtige indsatser – med den tilstrækkelige volumen? 

Hvis progressionen udebliver for en stor gruppe, kan der tidligt skabes belæg for handling, for eksempel justering af indsatser, behov for nye aktører, ændret organisering mv.

Beskæftigelses Indikator Projektet er naturligvis intet quick fix til at få udsatte ledige i arbejde, men det sætter spot på nogle centrale parametre hos såvel borger som sagsbehandler og kan derfor med det rette fokus og prioritering være et step på vejen til at hjælpe flere udsatte ind på arbejdsmarkedsmarkedet. 

I ovenstående er det kun en mindre del af de samlede resultater af Beskæftigelses Indikator Projektet, der er præsenteret. Yderligere resultater vil blive præsenteret af professor Michael Rosholm i seancen. Flere udsatte ledige i job fredag den 11. november på jobCAMP. 

Endvidere afholder Væksthusets Forskningscenter en konference om Beskæftigelses Indikator Projektet den 28. november 2016 på Hindsgavl Slot i Middelfart. Yderligere informationer om konferencen om Beskæftigelses Indikator Projektet kan findes på hjemmesiden www.vaeksthusetsforskningscenter.dk