20. december 2016

Aftale om moderniserings- og effektiviseringsprogram

Med økonomiaftalen for 2017 blev omprioriteringsbidraget afskaffet, og der blev skabt mulighed for at genetablere et samarbejde med staten om effektivisering og styring. I forlængelse heraf indgik regeringen og KL den 27. oktober en aftale om et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram. Af Ole Smedegaard Cordsen, økonomisk rådgiver i KL’s Økonomiske Sekretariat og Lars Eckeroth, chefkonsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat

Styring og effektivisering har været centrale temaer i økonomiaftalerne med regeringen siden kommunalreformen, og der har i de fleste år været et tæt og konstruktivt samarbejde, som har understøttet kommunernes arbejde med at frigøre økonomisk råderum. Eksempelvis på de vanskeligt styrbare områder som specialundervisningsområdet og det specialiserede socialområde. Tilsvarende har ny lovgivning og regelforenklinger på indkøbsområdet og det digitale område skabt betingelser for betydelige effektiviseringer i kommunerne.

I det forløbne år har samarbejdet været udfordret af omprioriteringsbidraget, idet identifikation af mulige effektiviseringsgevinster meget hurtigt kunne risikere at blive anvendt som en retfærdiggørelse af omprioriteringsbidraget og dermed en reduktion af de kommunale udgiftsrammer. Men med økonomiaftalen for 2017 er der igen skabt betingelser for at samarbejde med staten. 

Omprioriteringsbidraget erstattes af et fælles flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram. Programmet indeholder fem overordnede temaer, som fra 2018 hver vil indeholde en række projekter, der tilsammen skal føre til, at der kan frigøres et potentiale på 1 milliarder kroner årligt frem til 2021. Halvdelen af det frigjorte potentiale bliver i kommunerne. 

Kommunerne er forskellige steder i deres effektiviseringsprocesser og har fokuseret på forskellige områder. Det er derfor intentionen med moderniseringsprogrammet, at der skal udarbejdes en vifte af initiativer, som den enkelte kommune kan prioritere dér, hvor det giver mening – det vil sige, at alle kommuner ikke behøver at implementere alle tiltag for at kunne frigøre sin andel af potentialet. Som udgangspunkt er der derfor heller ikke lagt op til initiativer, som er forpligtende for kommunerne.

Nye muligheder

Kommunerne står fortsat og i mange år fremover for et omfattende effektiviserings- og omprioriteringsbehov. Ikke mindst på grund af den demografiske udvikling og udsigten til begrænsede muligheder for vækst i den offentlige økonomi. Effektivisering har derfor længe stået højt på kommunalpolitikernes dagsorden, og undersøgelser fra KL har tidligere vist, at kommunerne hvert år gennemfører effektiviseringer for mellem 1 og 2 pct. af servicebudgettet. For at understøtte denne indsats igangsatte kommunerne sidste år sammen med KL et styrings- og effektiviseringsprogram (SEP) med blandt andet en række fælleskommunale udviklings- og omstillingsprojekter.

I forbindelse med aftalen har det derfor været væsentligt for KL, at moderniseringsprogrammet tilføjer nye muligheder for kommunernes indsats, blandt andet ved, at regeringen forpligter sig på regelforenklinger eller på at styrke kommunernes styringsmuligheder i bred forstand, for eksempel i forhold til diskussionerne om borgernes materielle rettigheder, hvor standardløsninger ofte tilsidesætter et lokalt skøn i udmålingen af service. 

Nogle af de konkrete initiativer, der igangsættes frem mod økonomiforhandlingerne for 2018, og som rummer nye muligheder, er for eksempel det specialiserede socialområde. Her oplever kommunerne stigende udgiftspres på det sociale område, og derfor har kommunernes styringsmuligheder på socialområdet været et væsentligt tema i drøftelserne om moderniseringsprogrammet. 

Mange peger på, at det stigende antal personer med en diagnose lægger et pres på dem i form af stigende udgifter til ydelser. Det afføder et behov for en afdækning af sammenhængen mellem diagnoser og ydelser med henblik på at synliggøre omkostningseffektive indsatser. Det indgår derfor i programmet, at det skal afdækkes, hvordan diagnoser indgår i vurderingen i forbindelse med tildeling af ydelser, samt hvordan funktionsevnevurderinger kan anvendes i styringen af området.

En anden væsentlig diskussion er, hvordan man bedst tilrettelægger indsatsen overfor personer og familier, som er i kontakt med flere dele af den kommunale forvaltning. Det er et centralt tema i SEP. Det helhedsorienterede perspektiv indgår imidlertid også i moderniseringsaftaleinitiativet vedrørende én plan i forhold til udsatte familier, hvor der skal ses på barriererne for bl.a. dataadgang i forhold til en tværgående tilgang til borgerens samlede situation. 

Tilsyn

Mange kommuner har over for KL peget på, at tilsynet med kommunerne på forskellige områder trækker mange ressourcer og kun i ringe grad giver mening. Tilsyn indføres som regel af en grund, men mange oplever, at det oprindelige formål med tilsyn generelt har en iboende tendens til at fortabe sig over tid, idet der gås mere og mere i detaljer, efterhånden som mere grundlæggende fejl løses. Som led i moderniseringsprogrammet lægges derfor op til en tværgående analyse af udvalgte statslige tilsyn - og ressourceforbruget forbundet med dem.

Kommunale samarbejder

Der har længe været tradition for, at kommunerne arbejder sammen på tværs af kommunegrænserne, hvor det giver mening. I forbindelse med SEP har mange kommuner dog peget på, at det er besværligt at etablere og drive kommunale samarbejder, og at der er brug for at undersøge mulighederne for mere fleksible samarbejdsformer. Det har bl.a. været et tema i mange af de kommuner, som i disse år er på vej ind i samarbejder om it- og digitalisering, og de nævner konkret §60-selskaber som ufleksible, juridiske konstruktioner, der ikke modsvarer behovet for at kunne tilpasse opgaverne dynamisk. Med moderniseringsprogrammet skal der ses på forslag til lettere og mere fleksible samarbejdsformer.

Indkøb

Kommunerne har allerede hentet mange gevinster på indkøbsområdet, men der er generel enighed om, at der fortsat er et potentiale ved et øget strategisk samarbejde på tværs af kommuner og bredt i den offentlige sektor. Samtidig er der i flere kommuner fokus på potentialet i E-handel, som også er et SEP-udviklingsprojekt. Vurderingen er, at en digitalisering af indkøbsprocessen kan give procesmæssige gevinster i kommunens organisation, men at der mangler fælles standarder for E-handelskataloger. Det er derfor også et tema i moderniseringsprogrammet.    

Programmet fortsætter

De aftalte initiativer igangsættes med henblik på afslutning frem mod forhandlingerne om en eventuel økonomiaftale for 2018. Der er endnu ikke foretaget en vurdering af det økonomiske potentiale. Det vil blive vurderet i forbindelse med de konkrete initiativer og drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne, hvor der også vil være en forhandling om yderligere projekter for de kommende år.

Kommunernes styrings- og effektiviseringsprogram fortsætter parallelt med moderniseringsprogrammet. Før sommerferien blev der igangsat syv udviklingsprojekter i det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram med deltagelse af i alt 45 kommuner. Resultaterne forventes at kunne blive formidlet ud til de øvrige kommuner i løbet af foråret 2017. For yderligere at understøtte kommunernes styrings- og effektiviseringsarbejde er det samtidig forventningen, at der inden udgangen af 2016 vil blive udbudt yderligere en række SEP-projekter med fokus på bl.a. ældreområdet, det specialiserede socialområde og det tekniske område.

Temaer i Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet:

  • Effektivt indkøb og konkurrenceudsættelse.
  • Bedre ressourceudnyttelse og styring. 
  • Digitalisering. 
  • Regelforenkling og afbureaukratisering. 
  • Effektiv drift gennem nye organiseringer og samarbejdsformer.