15. august 2016

Mindre kommuner taber kampen om uddannelser

Store bykommuner tiltrækker flere studerende, mens de små uddannelsesbyer får en mindre andel af de studerende eller helt forsvinder. Det viser ny Momentum-kortlægning af uddannelsesoptaget. De seneste 10 år er den sidste videregående uddannelse forsvundet fra Frederikssund, Faxe og Holbæk kommuner. Og nu bliver Sorø og Sønderborg ramt.

Flere og flere unge er i de senere år begyndt på en videregående uddannelse, men antallet af studerende er meget skævt geografisk fordelt. Mens de store universitetskommuner optager langt flere studerende end tidligere, taber de små uddannelseskommuner hvert år lidt af deres andel som studiested. I år steg studieoptaget på landsplan med 1,7 procent til de videregående uddannelser, men i 15 kommuner optager uddannelsesstederne færre studerende end året før. Det viser Momentums gennemgang af tal fra Den Koordinerede Tilmelding under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ser man tilbage på udviklingen siden 2012, har uddannelserne i 12 kommuner i år optaget færre studerende end for fire år siden. Det er blandt andet kommuner som Silkeborg, Lemvig, Herning og Sorø. Samtidig har de store uddannelseskommuner København, Odense, Aalborg og Aarhus hver øget optaget med over 900 studiepladser.

Antallet af studiepladser siver ud af uddannelsesstederne i de mindre kommuner eller forsvinder helt, når en uddannelse bliver nedlagt. De seneste 10 år er den sidste videregående uddannelse forsvundet fra Frederikssund, Faxe og Holbæk kommuner. I år er Sønderborg en af de kommuner, der mister uddannelsespladser med Syddansk Universitets beslutning om at nedlægge kandidatuddannelsen i kinesisk. Tilsammen med Erhvervsakademi Sydvest optager SDU i Sønderborg i alt 98 færre studerende end sidste år. Det kommer oven i, at sergentskolen blev nedlagt for to år siden, og til næste år forsvinder sygeplejeskolen fra byen.

Sorø Kommune bliver også hårdt ramt. University College Sjælland (UCSJ) har i år optaget 25 færre studerende end året før på ernærings- og sundhedsuddannelsen, og snart kan kommunen vinke farvel til den sidste studerende på uddannelsen. Det ærgrer Sorøs borgmester Gert Jørgensen (K), der fra omkring 2020 mister både uddannelsespladserne og UCSJ’s administration, der også flytter fra byen.

»Det er naturligvis et stort tab for Sorø Kommune. Ernærings- og sundhedsuddannelsen er kommunens eneste videregående uddannelse og en del af Sorøs DNA. Uddannelsen har altid været populær og leveret gode resultater, så vi står til at miste både en velfungerende uddannelsesinstitution og mange arbejdspladser,« siger Gert Jørgensen.

Stordriftsfordele lukker uddannelser

Ifølge Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, giver det økonomisk mening for uddannelsesstederne at nedlægge eller samle de små uddannelser, hvilket er en væsentlig del af forklaringen på udviklingen. Han skønner umiddelbart, at det er 20-30 procent dyrere at uddanne en studerende på et mindre uddannelsessted frem for på de store uddannelsescentre i storbyerne. Forskellen er endnu større, hvis undervisningen sker som forelæsninger i stedet for holdundervisning. På de små uddannelsessteder kan der være ned til 30 eller 50 studerende på en årgang. Her giver det betydelige stordriftsfordele, hvis yderligere 10 studerende sætter sig på skolebænken. Han tror derfor, at der kan komme flere lukninger af mindre uddannelsessteder i fremtiden.

»Uddannelser er karakteriseret ved stordriftsfordele, fordi uddannelsesstederne får betalt det samme beløb pr. studerende. Det er dyrt at uddanne, og derfor er det billigere, hvis man i stedet kan samle de studerende på nogle større steder. Bortset fra behovet for arbejdspladser uden for de store byer er det samfundsøkonomisk rigtigt at lukke, for det er meget dyre uddannelsespladser,« siger Per Nikolaj Bukh.

Lokalsamfund rammes hårdt

Men én ting er de overordnede samfundsøkonomiske betragtninger, noget helt andet er, at det koster dyrt for lokalsamfundet, når de mindre uddannelsesbyer mister studerende eller hele uddannelser. Det betyder både tab af et lokalt kultursted og en nedgang i skatteindtægter. På sigt kan det også forværre udbuddet af kvalificerede medarbejdere.

Ifølge Jørgen Ole Bærenholdt, professor i samfundsgeografi ved Roskilde Universitet, er der en grundlæggende konflikt mellem effektivisering af uddannelserne og mulighederne for at opretholde en bæredygtig udvikling i de enkelte lokalsamfund og regioner.

»Lukningen af et uddannelsessted har stor symbolsk og politisk betydning for et lokalsamfund og forstærker en polarisering mellem de unge, der flytter til storbyen, og dem der bliver tilbage. Det har også nogle regionalpolitiske ulemper med tab af arbejdspladser, både direkte på uddannelsesinstitutionerne, men også afledte virkninger i lokalområdet. Så lukningen af et uddannelsessted har en meget reel betydning for lokalsamfundet,« siger Jørgen Ole Bærenholdt.

Der er dog også lyspunkter i uddannelsesmørket for de mindre kommuner. I Kalundborg etablerer University College Sjælland næste år en ny ingeniøruddannelse, der blandt andet skal uddanne nye ingeniører til verdens største insulinfabrik – Novo Nordisk i Kalundborg. Her har produktionsdirektør Michael Hallgren behov for at ansætte 100 ingeniører årligt til fremstilling af lægemidler, og han er meget glad for den nye uddannelse. Det kan nemlig være en udfordring at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til virksomheden i Kalundborg.

»Som en af flere store lokale ingeniørtunge arbejdsgivere har Novo Nordisk naturligvis en interesse i en stabil pipeline af kvalificeret arbejdskraft til vores virksomhed. Det vil ikke blot gavne Novo Nordisk, men hele regionen. Fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft er en stående udfordring for Novo Nordisk her i Kalundborg. En del af løsningen er at få en direkte og lokal adgang til de fremtidige diplomingeniører, som den nye uddannelse forventeligt kan levere,« siger Michael Hallgren.

 Af Peter Mulvany

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Udvikling i antal uddannelsespladser - Danmarkskort