29. august 2016

Kommuner har oprustet tilbud til KOL-patienter

Flere end 8 ud af 10 kommuner står klar med et fast forløb med en bred palet af tilbud til borgere med KOL, og de resterende kommuner har andre typer tilbud til gruppen, viser ny undersøgelse. Det er et positivt resultat, lyder det fra professor. Han glæder sig også over, at patienterne mødes af specialister i både træning og ernæring.

Hvordan skal jeg træne, hvad skal jeg spise, og hvad betyder det egentlig at leve med en kronisk sygdom? Det er spørgsmål, som er vigtige at få svar på, hvis hverdagen skal hænge sammen for de over 300.000 danskere, der lever med lungesygdommen KOL.

Kommunerne har ansvaret for patienternes rehabilitering, og en ny undersøgelse foretaget af en arbejdsgruppe bestående af både forskere, kommuner og interesseorganisationer viser, at de er rigtig godt med. I rundspørgen svarer 84 procent af kommunerne, at de har faste forløb til KOL-patienter, der indeholder både undervisning, rygeafvænning, træning og ernæringsvejledning. I de resterende kommuner tilbydes KOL-patienterne blandt andet deltagelse i bredere kronikertilbud, telemedicinske løsninger og andre tilbud.

Det er positivt, at de danske kommuner er så godt med, når det handler om rehabilitering til KOL-patienter. Det mener Peter Lange, professor på Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet og ekspert i KOL, der har siddet med i gruppen bag undersøgelsen.

»Generelt vil jeg sige, at kommunerne har oppet sig ganske meget de seneste år. De har ydet en stor indsats og er kommet godt med. Fra en lungemediciners synspunkt har det været en meget positiv udvikling, som selvfølgelig også er mere eller mindre betinget af de forpligtende aftaler, som kommunerne har indgået med staten/regionerne,« siger Peter Lange.

Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Odsherred Kommune, glæder sig også over undersøgelsens resultater.

»Det viser, at kommunerne tager opgaven meget alvorligt og prioriterer at hjælpe de borgere, der må leve et liv med KOL. Der vil være steder, hvor der ikke er grundlag for at tilbyde den fulde pakke, og derfor er det positivt at se, at man i de kommuner kan rumme dem på andre kronikerkurser eller har fundet løsninger som telemedicin,« siger Thomas Adelskov.

En pakke af tilbud virker bedst

Professor Peter Lange er glad for, at det er det brede tilbud målrettet til KOL-patienterne, som langt de fleste kommuner tilbyder.

»Vi ved, at det er pakken, der virker. Vi tror, at den væsentligste del af pakken er fysisk træning, men vi ved også, at ernæring er vigtigt, ligesom undervisning og netværksskabelse betyder meget. Det er pakken, der virker, men selvfølgelig skal de mennesker, der er holdt op med at ryge for år tilbage, ikke på rygestopkursus,« siger Peter Lange.

Randers Kommune er en af de mange danske kommuner, der tilbyder et fast forløb til KOL-patienterne, hvor der dog er plads til individuelle justeringer. Det forklarer Jannie Fogh, faglig leder af rehabiliteringsenheden.

»Det foregår som udgangspunkt på hold, men har man nogle særlige behov eller udfordringer, så kan man få individuel diætistvejledning eller rygeafvænning, hvis det giver mere mening at have en til en. For nogle kan det også give mening at lave et rygestop med sin ægtefælle, selv om han eller hun ikke har KOL. Det kan vi også hjælpe med nogle gange,« siger Jannie Fogh.

Centralt i Randers’ rehabiliteringstilbud er, at kommunen tilbyder en fast kontaktperson, som borgeren altid kan henvende sig til, hvis de har spørgsmål eller bekymringer.

»Mange af de her borgere skal i gang med en ændring, så vi gør meget ud af at spørge ind til, om der er noget særligt, vi skal gøre for at støtte dem i forløbet, fordi vi ved, at der statistisk set er mange, der kan falde fra. Det er typisk de borgere, som ikke har så mange ressourcer eller har andre lidelser eller andre ting med sig, som kan gøre, at det kan være svært eller uoverskueligt at gennemføre et forløb,« siger Jannie Fogh.

I de kommuner, hvor man ikke har et fast rehabiliteringsforløb til KOL-patienter, kan løsningen i nogle tilfælde være at rumme dem på forløb med andre kronikergrupper. Det kan også i nogle tilfælde være en god idé, mener professor Peter Lange.

»Hvis man laver en faglig vurdering af, hvilke sygdomme man parrer, så kan der sagtens komme noget godt ud af det. For eksempel passer træningen til patienter med KOL og hjertesvigt rigtig godt sammen, fordi de er begrænsede i deres aktiviteter på nogenlunde samme måde,« siger Peter Lange.

Ernæringsindsats kan måles bedre

Af undersøgelsen fremgår det, at 77 procent af kommunerne har ansat diætister, som står for vejledningen om kost og ernæring i rehabiliteringstilbuddene. Det handler blandt andet om at vejlede om kostens betydning for træning, for det har stor betydning for KOL-patienter.

»Vi ved, at muskelmassen har stor betydning for, hvor tit de bliver genindlagt, hvor bevægelige de er, og hvordan de har det. Foruden de dårlige lunger så går inaktiviteten ud over muskelmassen. Hvis man træner patienterne og laver en individuel indsats, hvor man taler med dem om kost og kosttilskud, så får man den bedste effekt,« siger Peter Lange.

De fleste kommuner laver ernæringsmæssige mål for de enkelte patienter. 85 procent af kommunerne laver målinger ved forløbets begyndelse af eksempelvis vægt og kostindtag, og 76 procent måler ved afslutningen af forløbet. Til sammenligning laver 98 procent af kommunerne målinger af borgernes fysiske kapacitet både før og efter forløbet, og Peter Lange kunne godt tænke sig, at evalueringen af ernæringsindsatsen kommer op på samme niveau.

»Alt i alt er det et positivt billede, undersøgelsen tegner. Fagpersonerne er der, og man rutinetester, hvad KOL-patienterne kan fysisk, men man skal fokusere lidt mere på, hvad borgerne spiser og teste før og efter, om borgerne spiser nok,« siger Peter Lange.

I Randers Kommune mener faglig leder Jannie Fogh, at man er godt med på ernæringsdelen.

»Vi rammer langt størstedelen med den undervisningsgang, vi har. Vi har en generel snak om, hvad der er vigtigt at spise, når man har været fysisk aktiv. Vores målgruppe er borgere med let til moderat KOL, mens de med svær KOL har et langt højere behov for ernæringsvejledning, fordi de typisk er undervægtige og ikke har energi nok til at spise, men de rehabiliteres på sygehuset,« siger Jannie Fogh.

Netværksgrupper holder borgere på sporet

Ud over diætister viser arbejdsgruppens undersøgelse også, at kommunerne har tilknyttet en række andre fagpersoner til at stå for rehabiliteringen i de faste tilbud. Alle kommuner bruger fysioterapeuter, 98 procent bruger sygeplejersker, 55 procent ergoterapeuter og 8 procent bruger læger i forløbet.

Det vækker glæde hos Lungeforeningens direktør Anne Brandt.

»Jeg glæder mig over analysen, fordi den viser, at man i kommunerne er rigtig godt dækket ind med kompetencer og viden. Det er et stærkt udgangspunkt, men man skal i højere grad sætte det i spil i alle dele af kommunen,« siger Anne Brandt, der henviser til, at det ifølge Lungeforeningens erfaringer ikke altid går så godt med behandlingen af KOL-patienter uden for rehabiliteringscentrene.

»I forbindelse med en forværring af sygdommen vil de ofte komme i kontakt med sygehuset og hjemmesygeplejersken i kommunen, og der er ikke altid en god sammenhæng. Vi oplever, at der mangler viden om det, man har lavet i det fornemt strukturerede forløb i kommunens rehabiliteringscenter. Der ser jeg et behov for en meget vigtig indsats, vi sammen skal lykkes med,« siger Anne Brandt.

Et af midlerne kan være frivillige opfølgningsforløb, hvor kommuner i samarbejde med frivillige i Lungeforeningen sikrer, at patienter, der har gennemført et rehabiliteringsforløb, kan fortsætte med at træne sammen og mødes i en netværksgruppe.

»Mange bor alene og fik først diagnosen, da de havde mistet 50 procent af deres lungefunktion. Efter kommunens rehabilitering er det fantastisk for dem at blive grebet af nogle, fordi når kommunen slipper dem igen, skal de fortsætte med den nye livsstil, og det udfordrer mange,« siger Anne Brandt.

I Randers Kommune har de gode erfaringer med at etablere netværksgrupper, hvor nogle borgere, der allerede har gennemført et rehabiliteringsforløb, er primus motor i at mødes en gang om ugen og træne sammen eller lave sociale aktiviteter. Tilbuddet er gratis for borgerne, og kommunen søger midler til dem, så de også kan tage på ture eller invitere en relevant foredragsholder.

»Udfordringen i rehabilitering har været usikkerheden om, hvordan vi sikrer, at folk kan tage ansvar for deres eget liv og kan bruge de ting, de har lært. Vi ved, at mange er udfordret af isolation, fordi de har svært ved at bevæge sig ud på grund af deres fysiske begrænsninger. Og her kan en netværksgruppe være en god støtte,« siger Jannie Fogh, faglig leder i Randers Kommune.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE