15. august 2016

Flere og flere kommunalt ansatte har ikke-vestlig baggrund

De danske kommuner har øget andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund markant. Fra 2008 til 2015 er andelen steget fra 4 til 5,5 procent, viser ny Momentum-analyse. Det overgås kun akkurat af de private virksomheder, mens både staten og regioner har en lavere andel ansat.

Sandsynligheden for at møde en ansat med ikke-vestlig baggrund bliver større og større i de danske kommuner. På syv år er andelen af kommunalt ansatte med ikke-vestlig baggrund steget fra 4 procent i 2008 til 5,5 procent i 2015, hvilket er den højeste andel hidtil. Kommunerne er dermed den del af den offentlige sektor, der har den største andel ansatte med ikke-vestlig baggrund. Regionerne har 5,3 procent, mens staten er helt nede på 3,5 procent. Med en andel på 5,7 procent er det dog fortsat de private virksomheder, der har flest ansatte med ikke-vestlig baggrund. Det viser ny Momentum-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

I 2014 udgjorde personer med ikke-vestlig baggrund 5,2 procent af de ansatte i kommunerne, og springet på 0,3 procentpoint er det største siden 2012. Det fortjener at blive fortalt, at tallet bliver ved med at stige. Det mener Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, der arbejder for at bane vejen for nydanskere på arbejdsmarkedet.

»Det er nogle utrolige vigtige fakta at fortælle til den danske befolkning. Rigtig mange danskere er, på grund af den offentlige debat vi har, af den overbevisning, at de her tal ikke har flyttet sig nævneværdigt siden 2000. Intet kunne være mere forkert,« siger Torben Møller Hansen.

Professor i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) Jacob Nielsen Arendt mener også, at det er en positiv udvikling. Især set i lyset af de seneste års økonomiske udvikling.

»Det overrasker mig lidt, for jeg ville egentlig have troet, at andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund var faldet. Mit indtryk var, at de ikke-vestlige indvandrere var blevet ramt hårdere af krisen, fordi vi ved, at beskæftigelsen blandt dem er faldet,« siger Jacob Nielsen Arendt, der til gengæld ikke er så overrasket over, at de private virksomheder lige akkurat har en højere andel end kommunerne.

»Det skyldes primært, at kravene til kvalifikationer i mange af de job, som ikke-vestlige indvandrere typisk varetager, er lidt lavere på områderne transport, rengøring, hotel og restauration, og der er nogle større private arbejdsgivere på de områder,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg og borgmester i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler glæder sig over, at kommunerne fortsat øger andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund i en tid, hvor økonomien er stram.

»Det viser, at kommunerne virkelig tager ansvar for integrationen, og det er flot, at vi ligger så tæt på andelen i de private virksomheder, som jo trods alt dækker mange flere typer job end kommunerne. Det vigtigste er, at så mange som muligt med ikke-vestlig baggrund er i arbejde det ene eller andet sted, men det er godt, at vi i kommunerne er med til at afspejle samfundet, som det ser ud,« siger Michael Ziegler.

Hverken kommunerne eller de private virksomheder er nået op på 6,2 procent, som indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund udgjorde af arbejdsstyrken i 2015. Og selv om det går fremad i alle sektorer, så er der grund til fortsat at arbejde på, at andelen bliver ved med at stige. Det mener Jacob Nielsen Arendt.

»Hvis vi skal nå et mål om, at gruppen som helhed når en højere beskæftigelsesgrad end de 50-60 procent, vi har i dag, så er det alle brancher, der skal se på, om de kan gøre en større indsats. Vi har hørt om erfaringer hos både ISS, DSB og Arriva om, at det at have en bevidst strategi om at få flere ind kan virke. De har satset nogle ressourcer, for der skal oplæring til og måske også en kulturforandring på arbejdspladserne,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Glostrup Kommune er en af de kommuner, hvor man har en relativt høj andel ansatte med ikke-vestlig baggrund. Men det har ikke været en specifik ambition for kommunen, fortæller Mikkel Solgaard Bojsen-Møller, chef for kommunens center for HR og politik.

»Det er et billede, jeg godt kan genkende fra min hverdag, når jeg går rundt på gangene. Vi har ansatte med ikke-vestlig baggrund i mange forskellige typer stillinger, og jeg tror til dels, det skyldes, at vi er gode til at rumme forskellige kulturer. Lige såvel som vi tager hensyn til danske traditioner som jul og påske, tager vi også hensyn til ramadanen og eid-festen som en helt naturlig ting,« siger Mikkel Solgaard Bojsen-Møller.

Tæt dialog er nødvendig

Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, mener, at det er en rigtig vej at gå, og at det derfor også giver god mening, at kommunerne lader sig inspirere af de private virksomheder, der har haft held til at ansætte en høj andel ansatte med ikke-vestlig baggrund. Men han anerkender, at der er forskel på vilkårene for de enkelte kommuner, og derfor vil der ikke være én løsning, som virker alle steder.

»Det er et spørgsmål om at tilrettelægge tingene lokalt, for så tror jeg, at der vil findes en række løsninger på det her på nøjagtig samme vis, som det er sket i nogle af de private virksomheder. De har heller ikke kun en model, men det, der er ens for virksomhederne, er, at de har taget et ansvar og gjort det til et område, som de tilrettelægger deres arbejde på at kunne rumme,« siger Torben Møller Hansen.

I Foreningen Nydansker ser de store muligheder i de branchepakker, som en række kommuner allerede benytter sig af i dag. De bygger på en analyse af det lokale arbejdsmarked, hvor man identificerer de virksomheder, der kunne være potentielle arbejdspladser for indvandrerne og tilbyder et introduktionsforløb og flere virksomhedsforløb til indvandrerne.

»Man er i en meget tæt dialog med konkrete arbejdspladser fra dag ét og tilrettelægger praktikkerne, som om det nærmest var uddannelse. Vi tror, at de samme modeller også kan fungere på de offentlige arbejdsmarkeder, og jeg tror, det kommer til at betyde, at kommunerne bliver endnu bedre til at se på deres egne interne arbejdspladser og til at åbne dem mere for flygtninge og indvandrere,« siger Torben Møller Hansen.

Momentum-analysen viser, at i både kommuner og virksomheder har kun én procent af lederne ikke-vestlig baggrund. Tre procent har i kommunerne arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for det pågældende område, mens det gælder for fire procent i virksomhederne. Hvis man ser nærmere på de stillinger, hvor personer med ikke-vestlig baggrund fylder mest, er topscoreren i kommunerne rengøringsstillinger med en andel på 34 procent. Herefter følger sosu-området (11 procent) og køkkenmedhjælpere (10 procent). I private virksomheder er det tolkearbejde (52 procent), fabriksarbejde (46 procent) og taxachauffører (41 procent), hvor ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fylder mest.

Professor Jacob Nielsen Arendt peger på, at manglende sprogfærdigheder og formelle kompetencer er den primære forklaring på, at kun få med ikke-vestlig baggrund har stillinger på højt niveau, men at andre forhold også kan spille ind, for eksempel et lille netværk.

»Vi ved, at netværk i forhold til at søge job har en betydning, og indvandrere har et mere begrænset netværk, også blandt de få der faktisk har de formelle kompetencer i orden. Men omvendt kan der også være begrænset viden hos arbejdsgiverne og måske usikkerhed om de uddannede ikke-vestlige indvandreres kompetencer,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Ansatte skal afspejle borgerne

Mikkel Solgaard Bojsen-Møller, Glostrup Kommune, mener, det er vigtigt for en kommune, at de kommunalt ansatte så vidt muligt afspejler det omkringliggende samfund.

»Jeg tror, det kan betyde, at man i flere tilfælde kan yde borgerne en bedre service, fordi der er kendskab til særlige problematikker og traditioner, der kan være forbundet med en ikke-vestlig baggrund. Det tror jeg også kan betyde, at der kommer færre klagesager, fordi der sker færre misforståelser,« siger Mikkel Solgaard Bojsen-Møller.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Lasse Vej Toft, KL's analyseenhed