29. august 2016

Danske unge har EU-rekord i at kombinere uddannelse og arbejde

Danmark har den største andel af 20-24-årige i EU, der har et arbejde samtidig med, at de tager en uddannelse. I 2015 kombinerede 42 procent af de unge danskere studier med arbejde, og det er der rigtig mange gode grunde til. Dels giver det lidt flere penge i studietiden, og dels er det god forberedelse til et liv på arbejdsmarkedet, mener både professor og arbejdsgiverorganisation.

Når det kommer til at kombinere sin uddannelse med et arbejde, er der ingen unge i EU, der overgår de danske. I en ny opgørelse fra Eurostat, EU’s statistiske kontor, fremgår det, at 42 procent af de danske 20-24-årige i 2015 studerede og arbejdede på samme tidspunkt. Holland ligger marginalt efter på andenpladsen, mens det gælder 30 procent i Tyskland på tredjepladsen. EU-gennemsnittet ligger på 17 procent, og danske unge skiller sig dermed markant ud.

Tallene dækker ikke udelukkende studerende med et studiejob, men også unge med fuldtidsarbejde, der tager en uddannelse ved siden af, men når man tager aldersafgrænsningen i betragtning, udgør de studerende med studiejob størstedelen. Det mener Bent Greve, professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, der også har et bud på, hvorfor danske unge i langt højere grad end deres EU-naboer kombinerer uddannelse med arbejde.

»En af forklaringerne er, at vi i Danmark kommer senere i gang med vores videregående uddannelser. Danske studerende er gennemgående lidt ældre, når de er færdige, end de er i andre lande. I de andre lande er der langt flere, der alene er i beskæftigelse, fordi de er færdige med deres uddannelse i den alder,« siger Bent Greve.

Han nævner også den lave ledighed på det danske arbejdsmarked som en vigtig faktor for, at det overhovedet kan lade sig gøre for unge at få et arbejde.

»Hvis man tager til Syd- og Østeuropa, hvor ledigheden er høj, så er det svært at finde et job i det hele taget. Så det er også lidt lettere for unge i Danmark at finde et timemæssigt beskedent job end i andre lande, hvor ledigheden er højere,« siger Bent Greve.

Studiejob giver perspektiv

Bent Greve ser også studiejobs betydning for at få et job efter uddannelsen som en vigtig motivationsfaktor for de unge, der er med til at drive andelen op.

Den betydning anerkender man i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, der har spurgt deres egne medlemmer, hvad de vægter, når de ser på dimittenders ansøgninger. Det fortæller uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen.

»96 procent af de små og mellemstore virksomheder ser på, om man har haft et studierelevant arbejde eller praktikophold i en virksomhed. Det er noget af det, de vægter højest i forhold til en ansættelse. Karaktererne på uddannelsen er nede på en fjerdeplads, så det har en betydning, at man har været en del af et arbejdsmarked og en del af den kultur, der er på et arbejde,« siger Mette Fjord Sørensen.

Hun tror dog også, at ønsket om mere luft i økonomien kan få nogle til at tage et arbejde, og det er Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd, helt enig i.

»Det er meget naturligt, at studerende har studiejob, fordi man ikke kan få økonomien til at hænge sammen på en SU alene. Det er almindeligvis en rent praktisk foranstaltning. Når vi kan se, at en fjerdedel af de studerende bruger hele deres SU eller mere alene på at betale husleje, så er det klart, at man bliver nødt til at have en ekstra indtægt, hvis ens økonomi skal hænge sammen,« siger Yasmin Davali.

Hun mener dog også, at et studiejob giver andre fordele end den ekstra indtægt.

»Mange kan få rigtig meget ud af at have et studiejob. Det kan udfordre på en anden måde og være med til at prikke lidt til nogle af de ting, man har lært på studiet, og sætte det i perspektiv i forhold til virkeligheden,« siger Yasmin Davali.

Det samme mener professor Bent Greve.

»Der er den gennemgående fordel for studerende på en række studier, at man har godt af at se, hvordan samfundet rent faktisk ser ud. Det giver noget empiri og forståelse for, hvordan en række ting fungerer,« siger Bent Greve.

Studierne skal prioriteres højest

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 53 procent af de 377.000 20-24-årige danskere sidste år var i gang med en uddannelse. 39 procent gik på en videregående uddannelse og 14 procent på en anden uddannelse, der omfatter både gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Når så mange studerende potentielt vil være interesseret i et studiejob, så er det ikke sikkert, at alle kan få et med studierelevans, men det er en styrke i det hele taget at have et arbejde, fordi man får indsigt i en række spilleregler, der er generelle på arbejdspladser. Det mener Mette Fjord Sørensen, Dansk Erhverv.

»Når jeg ser de her tal, bliver jeg ikke bekymret. Tværtimod bliver jeg faktisk ret glad for at se, at vi har så relativt stor en andel, som kombinerer med arbejde, mens de er studerende. Rent kulturelt lærer man at begå sig på en arbejdsplads på en anden måde, end hvis man er kommet direkte fra universitetet eller professionshøjskolen. Det giver en bedre selvforståelse og en bedre forståelse af spillereglerne og de uskrevne normer, der kan være på en arbejdsplads,« siger Mette Fjord Sørensen.

Professor Bent Greve er mere lunken over for studiejob uden studierelevans.

»Det er altid godt at have noget erhvervserfaring, men i de tilfælde er risikoen, at man får brugt for lidt tid på studiet. Man kan glemme, at vi i Danmark har fuldtidsstudier. Et ikke-studierelevant arbejde kan være nødvendigt for at få dagen og vejen til at hænge sammen, men risikoen er, at det i højere grad kommer til at gå ud over studiet og ikke giver den positive effekt, der følger med at have et studierelevant arbejde,« siger Bent Greve.

Derfor er det også vigtigt, at arbejdsgiverne husker, at de studerende skal have tid til at læse, og at de studerende husker at sige til, når de er pressede på studiet. Det mener Mette Fjord Sørensen.

»Det handler i høj grad om, at studerende og virksomheder skal holde sig for øje, at når man er studerende, så er ens primære forpligtelse ens studie, så man ikke bliver unødigt forsinket. Det kræver, at de studerende skal råbe højt om, at de har en eksamen eller vigtig opgave, som gør dem pressede på timer,« siger Mette Fjord Sørensen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE