07. april 2016

Sådan går det med inklusionen

Eleverne trives, og segregeringen er mindre skæv. I disse måneder er en ekspertgruppe i gang med at kortlægge udfordringerne på inklusionsområdet for derefter at kunne komme med en række konkrete og praksisnære anbefalinger til arbejdet med inklusion. Af Marie Stub Bager, fuldmægtig i KL’s økonomiske sekretariat og Louise Tarp Thorgaard, specialkonsulent i KL’s økonomiske sekretariat.

Ekspertgruppen er nedsat af ministeren for børn, undervisning og ligestilling. Det forventes, at ekspertgruppens arbejde er færdigt i april 2016. Nogle af de temaer, som ekspertgruppens anbefalinger forventes at berøre, er elevernes faglige udvikling og trivsel, viden og kompetencer samt prioritering og styring af inklusionsindsatsen, herunder ressourceanvendelsen. 

Ud over ekspertgruppens arbejde vil der også frem mod økonomiforhandlingerne til sommer være drøftelser mellem KL og regeringen om, hvordan de gældende ambitioner om øget inklusion og tilhørende målsætninger bedst indfries. Baggrunden er, at KL og den daværende regeringen i 2012 aftalte en målsætningen om, at 96 procent af eleverne i folkeskolen skulle være inkluderet i den almindelige undervisning i 2015.

Kommunerne har samlet set fået vendt en mangeårig udvikling, hvor flere og flere elever blev ekskluderet, og en større andel elever går i dag i en almen folkeskoleklasse. Ifølge tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling var 94,2 procent af eleverne en del af almenskolen i skoleåret 2010/2011. I skoleåret 2014/2015 var det 95,2 procent.

Kommunerne er dog ikke endnu i mål med opgaven. Der er både kommunalpolitisk og fagprofessionelt behov for et vedvarende fokus på at udvikle området. Der er behov for fælles mål og retning, der sikrer sammenhæng fra den politiske ledelse, forvaltningsledelsen og til skoleledelsen. Det skal understøttes af, at kommuner og skoler udveksler viden og erfaringer om effektfulde tiltag.

Men hvad ved vi egentlig om, hvordan det går med inklusionsindsatsen i kommunerne?

KL har gennemført en række analyser, der blandt andet forsøger at besvare følgende spørgsmål: 

Hvad kendetegner elever i specialtilbud? Går inklusion ud over trivslen? Og er der fulgt penge med til inklusionsopgaven? 

Social segregering er faldet 

Over de seneste år er der flere og flere børn, der er blevet en del af det almene fællesskab. Men hvad ved vi om, hvilke elever der segregeres? Og har det ændret sig i takt med den stigende inklusionsgrad? Disse spørgsmål kan sige noget om, hvorvidt der er en skævhed i, hvilke elever der inkluderes i almenskolen, og om det har ændret sig, i takt med at flere elever i dag indgår i en almen folkeskoleklasse.

Generelt ses en tendens til: 

  • Jo højere klassetrin eleverne går på, jo flere børn går i et specialtilbud. I 0. klasse var segregeringsgraden i skoleåret 2014/2015 ifølge tal fra FLIS 2,1 procent, og i 9. klasse var den 6,7 procent.   
  • Flere drenge end piger går i et specialtilbud. I skoleåret 2014/2015 var det 6,4 procent af drengene og 2,5 procent af pigerne 
  • Flere børn med forældre med grundskolen som højest fuldførte uddannelse går i et specialtilbud sammenlignet med børn med forældre med en videregående uddannelse. I skoleåret 2014/2015 var det 10,5 procent af børn med forældre med grunduddannelse og 2,6 procent af børn med forældre med videregående uddannelse.
  • Følger man udviklingen over tid, viser det sig, at der især er sket et fald i andelen af elever i specialtilbud, hvor forældrene har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Derimod er andelen af elever i specialtilbud konstant, hvad enten der ses på børn med forældre med gymnasial, erhvervs- eller videregående uddannelse, jf. figur 1. (se figurene i bilaget nederst i artiklen)

Når der ses på elevernes sociale baggrund, her målt ved forældrenes uddannelse, er billedet altså mindre ”skævt” i dag sammenlignet med tidligere. Der tyder på, at der er sket et fald i den socialt betingede segregering. Dette er positivt, også set i lyset af folkeskolereformen, som netop har fokus på at bryde den negative sociale arv. 

Tilbageførte elever trives 

På baggrund af den nationale trivselsmåling, der er gennemført i skoleåret 2014/2015, har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udarbejdet nogle indeks, der samler spørgsmål, som omhandler det samme aspekt af trivsel. To af indeksene er den sociale trivsel og den faglige trivsel. 

Tages der udgangspunkt i den sociale trivsel i figur 2, der samler spørgsmål om, hvorvidt eleverne er glade for deres klasse, ikke er blevet mobbet, ikke er ensomme med videre, viser det sig, at der ikke er signifikant forskel mellem trivslen blandt elever i specialtilbud og tilbageførte elever, det vil sige elever, som tidligere har modtaget undervisning i et specialtilbud, men som nu går i en almenklasse. De tilbageførte elever har altså en lige så høj social trivsel som elever i specialtilbud. 

Hvis man derimod ser på den faglige trivsel i figur 3, som samler spørgsmål om, hvorvidt eleverne selv oplever, at de klarer sig godt i skolen, kan koncentrere sig i timerne med videre, er der en lille forskel mellem elever i specialtilbud og tilbageførte elever. Elever i specialtilbud har en smule højere faglig trivsel. Én forklaring på dette kan være, at de tilbageførte elever måske ikke oplever samme faglige overskud i almenklassen, som de gjorde i den specialklasse, de kommer fra, hvor de sandsynligvis har været blandt de dygtigste. 

Alt i alt er det overordnede billede, at langt størstedelen af eleverne generelt trives, hvad enten de går på en almenskole, en specialskole eller er skiftet fra en specialklasse til en almen klasse. Der er ikke noget i analyserne, der tyder på, at elever generelt trives bedre i specialtilbud sammenlignet med elever, der tilbageføres til almenklasser, sådan som det ellers er blevet fremført i debatten.

Prioriterer inklusion

Det er ikke muligt at følge de specifikke ressourcer i forhold til elever, der er flyttet fra et specialtilbud til den almene undervisning. Når det alligevel skal vurderes, i hvilket omfang kommunerne anvender ressourcer til inklusionsindsatsen, er det blandt andet relevant at se på, hvordan udgiften pr. elev i den almindelige folkeskole har udviklet sig. Udgiften pr. elev er samlet set steget i 2014 sammenlignet med i 2011, hvor inklusion for alvor blev sat på dagsordenen i kommunerne, jf. figur 4. Udviklingen svarer til, at kommunerne brugte cirka 600 millioner kroner mere på skoleområdet i 2014 sammenlignet med i 2011, når der tages højde for ændringen i elevtallet.

Der har i samme periode været et kommunalt fokus på at skabe råderum og på, hvordan en opgave kan løses smartere, så der frigøres ressourcer til faglige indsatser, herunder inklusionsopgaven. I den årlige kommunale undersøgelse af de effektive kommuner anslås de samlede effektiviseringer på de kommunale sektorområder siden 2011 til knap 11 milliarder kroner. Heraf angives skoleområdet at have effektiviseret for cirka 1,5 milliarder kroner. Effektiviseringerne er blandt andet sket ved strukturtilpasninger, digitalisering, bedre indkøb og nedbringelse af sygefraværet. •

Du kan læse mere om undersøgelsen her: http://kortlink.dk/kl/kvyu eller  http://kortlink.dk/kl/kvyx

 

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    ØP bilag (1)