19. april 2016

Regnskabstal er udtryk for en presset kommunal økonomi

Regnskabstallene for 2015 bekræfter, at kommunerne samlet overholder de økonomiske rammer. Men tallene vidner frem for alt om, at kommunerne får svært ved at dække hullerne efter regeringens omprioriteringsbidrag, uden at det går ud over kernevelfærd og medarbejdere.

”For det blotte øje kan det se ud som om, at kommunerne har luft i økonomien, og at regeringens omprioriteringsbidrag måske fører til færre besparelser end de 2,4 mia. kr., der umiddelbart er lagt op til. Men dykker man ned i tallene, er det tydeligt, at den kommunale økonomi er under et enormt pres.”

Sådan lyder kommentaren fra KL’s formand Martin Damm til kommunernes endelige regnskabstal for 2015, som Danmarks Statistik har offentliggjort tirsdag. Tallene viser, at kommunerne samlet overholder de stramme økonomiske rammer, som var sat for 2015.

Halvdelen kan ikke overholde budgettet

På serviceområdet har kommunerne under et brugt 1,6 mia. kr. mindre end budgetteret. Men tallene viser, at serviceudgifterne faktisk stiger med 1 mia. kr. i forhold til regnskabet for 2014. Og at næsten halvdelen af kommunerne ikke har kunne overholde deres budget for 2015, selvom de har regeringens sanktionshammer hængende over hovedet.

”Tager vi de fem kommuner ud, der har mest overskud i forhold til budgettet, så står vi tilbage med 93 kommuner, der tilsammen kun har godt 200 mio. kr. tilovers, og halvdelen af dem overskrider rent faktisk deres budget. Det er udtryk for, at flere kommuner nu er så presset, at selv risikoen for at få en sanktion ikke er nok til, at budgetterne holder,” siger Martin Damm og fortsætter:

”Samtidig kan vi allerede nu se, at en tredjedel af kommunerne heller ikke vil kunne overholde deres budget for 2016 uden at skulle skære på udgifterne. Det vil med andre ord sige afskedigelse af medarbejdere.”

Besparelser og færre medarbejdere i sigte

Martin Damm pointerer, at presset desuden kun bliver større, hvis man tager de mange nytilkomne flygtninge med i regnestykket.

"Jeg kan derfor sige det ganske klart. Den kommunale økonomi er presset. Og vi har ganske enkelt ikke 2,4 mia. kr., vi kan aflevere til regeringen til fri afbenyttelse i finanslovsforhandlingerne. Det skaber en betydelig usikkerhed i kommunerne, når vi først skal finde besparelser og fyre medarbejdere, for så et par måneder senere at få midlerne tilbage, øremærket til specifikke områder. Det gør sund økonomistyring i kommunerne til en by i Rusland.”

”Vi kan ikke finde 2,4 mia. kr. ved blot at løbe lidt hurtigere i kommunerne. Fodsålerne er allerede ved at være godt slidt ned. Godt to tredjedele af kommunernes udgifter går til løn. Det kræver derfor ingen større matematisk udregning at konkludere, at hvis man skal finde over 7 mia. kr. frem mod 2019, så vil det komme til at koste på medarbejderfronten.” 

Fakta

  • Tallene viser, at kommunerne udgifter til service i 2015 kan opgøres til 235,2 mia. kr., mens kommunerne udgifter til anlæg viser investeringer for 19,1 mia. kr.
  • Dermed overholder kommunerne samlet set økonomiaftalen, idet serviceudgifterne og anlægsudgifterne under ét flugter med det aftalte niveau.
  • På serviceområdet har kommunerne et mindreforbrug på 1,6 mia. kr.
  • Kommunerne har lige siden, Folketinget indførte sanktioner på kommunernes økonomi, været nødsaget til at arbejde med mindreforbrug for at være sikre på at undgå økonomiske bøder fra regeringens side.
  • Men mindreforbruget i 2015 er betydeligt mindre end tidligere og svarer kun til 0,67 pct. af kommunernes samlede budget.
  • Kommunerne har til sammenligning lov til at budgettere med op til 1 pct. som generelle reserver, der kan bruges som et sikkerhedsnet i forhold til uforudsete udgifter, der opstår i løbet af året.