19. april 2016

Nyt læringssyn i Sorø Kommune: Medier, mobilitet og motivation

I 2012 besluttede Sorø Kommune at kaste sig ud i det digitale for fuld kraft med en iPad pr. elev, læringsplatform og digitale læremidler. I dag er der skruet op for læring, trivsel og motivation på skolerne. I denne artikel deler projektleder Jesper Tejstø ud af sine erfaringer med at forandre læringssynet gennem teknologi.

Bedre teknologisk infrastruktur

Det begyndte med, at nogle pc’er trængte til udskiftning. Men tablets og digitale læremidler var på vej frem, og det fik kommunen til at sætte indkøbene på pause og i stedet revurdere læringssynet på skolerne, fortæller udviklingschef og projektleder Jesper Tejstø. Han er tidligere lærer og skoleleder og har været en del af processen fra begyndelsen.

- Vores mål blev, at Sorø Kommunes skoler skulle afspejle den teknologiske udvikling i omverden og trække på anvendelsen af mange medier som motivationsfaktor, fordi børns eget foretrukne læringssprog i dag ofte er funderet i medier. Eleven skulle være den aktive og producerende, og arbejdet skulle være meningsfuldt for eleven. Strategien betød enheder til alle, trådløs adgang overalt og trådløse fremvisningsmuligheder i alle klasselokaler – væk med de gamle computerrum og it som et begrænset supplement til den almindelige undervisning.

Projektet rummede også både en læringsplatform og digitale læremidler, og det blev undervejs i projektet tydeligt, at en læringsplatform rummer store og væsentlige potentialer for at løfte en systematisk digitalisering af læringsrummet

Tid, tålmodighed og ledelse

I dag, fire år efter projektet blev sat i søen, taler Jesper Tejstø i meget klare vendinger om opgaven med at gøre en læringsplatform til en naturlig del af hverdagen på skolerne. For det første skal der tid og tålmodighed til, fordi man med krav om konsekvent brug af læringsplatform og digitale elevplaner rykker ved nogle meget grundlæggende sider ved undervisning. Han sammenligner det med indførelsen af undervisningsdifferentiering i skolerne, som han mener var og stadig er en gennemgribende forandring af skolens virke. For det andet er tydelig ledelse og klare forventninger alfa og omega i implementeringen af den digitalisering af læringsrummet, som indførelsen af læringsplatforme er et eksempel på, mener Jesper Tejstø:

- I vores kommune ønskede vi ved udleveringen ikke at sætte forpligtende krav om anvendelse ret højt, men sagde i stedet ”brug alt det nye i det omfang og det tempo, du har lyst til”. På plussiden bragte det ildsjælen frem i nogle af lærerne. På minussiden betød det, at nogle måske slet ikke kom i gang, eller at lærerne opbyggede egne systemer i anvendelsen af platformen og derfor ikke kunne dele viden, kompetencer og erfaringer i så høj grad som håbet, forklarer Jesper Tejstø.

- Det er nok sådan, at på de skoler, hvor en skoleledelse siger, at ”det her gør vi – nu og sammen”, bliver teknologien et stærkere værktøj og mere udbredt. Det handler om, at ledelsen går forrest ved at søge indsigt i læring med teknologien og være tæt på sine ansatte omkring anvendelsen.

Den digitale forskel

Det er ikke nemt at sige, hvor langt man er nået med at udvikle de digitale kompetencer, der ruster eleverne til det 21. århundrede, fordi meget stadig er i sin vorden. Men noget er der sket. Kort efter at alle elever fik iPads, kunne man se eleverne fra mellemtrinnet på en af skolerne gå rundt i Sorø by og optage videoer til undervisning. Dermed var eleverne levende eksempler på den fleksible, producerende elev, der arbejder uafhængigt af klasselokalet, interagerer med verden omkring skolen og dokumenterer sit arbejde. Nogle lærere har lagt flere hundrede forløb i læringsplatformen. Og i en større undersøgelse blandt forældrene på skolerne meldte flertallet af besvarelserne om øget læring, øget motivation og større trivsel hos børnene takket være skolens nye brug af teknologi. Jesper Tejstø mener især, at anvendelsen af det multimodale har haft en positiv betydning for eleverne. Han peger på, at f.eks. produktionen af en film styrker elevernes kritiske sans for eget arbejde, især hvis de ved, at det de laver, skal vises for et reelt publikum og ikke blot for læreren. Så gør man sig mere umage og laver tingene om og om, til de er gode nok.

Indførelsen af teknologien i skolerne har også sat elevernes kompetencer i et nyt lys. Der er eksempelvis en elev, der er sprunget ud som skolens ekspert i animation. Og skolerne oplever også, at elever, der er udfordret af eksempelvis ordblindhed, kommer på omgangshøjde med deres kammerater ved hjælp af de læse-skrivestøttende værktøjer, der er tilgængelige for alle.

Den lettere adgang til hjælp har endda også haft en uventet sidegevinst, der har bragt et element af demokratisering ind i projektet, fortæller han.

- Vi har oplevet forældre, som er blevet hjulpet af de værktøjer, et barn har haft med hjem i kraft af sin iPad. Det, vi har gjort, er jo reelt at gøre teknologi tilgængelig i skolehjemmene, og for nogle forældre har det betydet, at de også har følt sig hjulpet. En række forældre har fortalt os, at de bl.a. bruger oplæsningsfunktionen på deres barns iPad, når de skal bruge kommunens hjemmesider, siger Jesper Tejstø.

Næste skridt: Grænser for it

Efter det store arbejde med at få it ind i hverdagen er det nu tydeligt, at der er behov for at definere nogle klare rammer for det digitale i både skole og hjem. Forældrene er ambitiøse omkring it og forventer stor ansvarlighed fra skolernes side omkring det. Det handler for eksempel om at lære at kommunikere på en god måde på nettet, om at være kildekritisk og om at være reflekteret omkring, hvornår man bør og ikke bør bruge teknologi. Og om, at der også er et liv uden for det digitale.

Skolerne har fået et styringsværktøj, der kan kontrollere elevernes adgang til forskellige tjenester, og skolerne og deres skolebestyrelser har lavet lokale politikker om brugen af it og ikke mindst i hvor høj grad, man ønsker at bruge styringsværktøjet.

- Forældrene ønsker – med rette – at skolen rammesætter brugen af teknologien. Både devices og politik skal i højere grad rettes mod en skolemæssig sammenhæng, siger Jesper Tejstø.