01. april 2016

Kritik af Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer

Statsrevisorerne kritiserer i en ny beretning Beskæftigelsesministeriet for først meget sent at sørge for et sikkert grundlag for kommunernes udmøntning af en række reformer på beskæftigelsesområdet.

De senere år har bl.a. budt på både en førtidspensions- og fleksjobreform, en kontanthjælpsreformen og en reform af sygedagpengesystemet. Store reformer, som har til formål på hvert sit område at bidrage til at øge antallet af borgere i beskæftigelse.

Men Beskæftigelsesministeriet har alt for sent sørget for, at kommunernes grundlag for at føre reformerne ud i livet, har været tilstrækkeligt. Det kritiserer en ny rapport fra Statsrevisorerne.

”Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet først meget sent sørgede for et sikkert grundlag for kommunernes udmøntning af reformerne i praksis. Kommunerne har derfor haft vanskeligt ved at sagsbehandle og yde borgerne en korrekt og effektiv vejledning i den første tid efter reformernes ikrafttræden,” skriver Statsrevisorerne således i den nye beretning.

Håber ministeret lærer af sine fejl

Statsrevisorerne skriver desuden, at der er tale om komplekse og regeltunge reformer, hvor Beskæftigelsesministeriet i langt højere grad burde have levet op til Justitsministeriets anbefalinger om, at bekendtgørelser og vejledninger er klar i god tid før reformers ikrafttræden. 

”Kommunerne står med en gigantisk opgave hver gang, en ny reform skal implementeres, og derfor er det naturligvis vigtigt, at rammerne er til stede, så vi i kommunerne kan yde en effektiv og korrekt indsats. Det har gjort en i forvejen stor opgave ekstra vanskelig, at regelgrundlaget ikke har været på plads ved reformernes ikrafttræden. Derfor håber jeg, at Folketinget og Beskæftigelsesministeriet fremover vil sikre tilstrækkelig tid til forberedelse af implementeringen,” siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Lovgivningen er en jungle

Konkret peger statsrevisorerne på, at det ikke er tilfredsstillende, at:

  • at ingen af bekendtgørelserne og vejledningerne blev offentliggjort mere end 7 arbejdsdage før reformernes ikrafttræden
  • at 4 bekendtgørelser blev offentliggjort efter lovens ikrafttræden, og de øvrige 46 bekendtgørelser blev offentliggjort sent – i gennemsnit 2 arbejdsdage før ikrafttræden
  • at 13 ud af de 15 vejledninger blev offentliggjort efter lovens ikrafttræden og med en forsinkelse på i gennemsnit 67 arbejdsdage
  • at rammerne for de kommunale it-systemer, som er vigtige arbejdsredskaber for sagsbehandlerne, ikke var klar til tiden og ikke i tilstrækkelig grad var tilrettet nye krav i lovgivningen.

"Lovgivningen på beskæftigelsesområdet er oftest en jungle, og det giver derfor ingen mening, at hovedparten af vejledningerne kommer efter lovens ikrafttrædelse. Kommunerne tager naturligvis ejerskab til at levere ift. de mange reformer, men det kræver, at grundlaget er tilstede og i orden," siger Thomas Kastrup-Larsen. 

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Læs hele beretningen om Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer