08. april 2016

KL: Vi skal have fleksibilitet til at finde de rigtige løsninger

Regeringens nye lovforslag, der udvider kommunernes mulighed for at etablere undervisningstilbud til flygtningebørn, har fået debatten til at rase. Men kommunerne har brug for nye redskaber i en ekstraordinær situation, siger formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Thomas Kastrup-Larsen.

Reaktionerne har været mange, efter regeringen har freEmlagt et lovforslag, der giver kommunerne flere muligheder for at etablere undervisningstilbud til de mange børn og unge, der kommer til landet. Som noget nyt får kommunerne mulighed for at udvide paletten af modtagetilbud med et særligt undervisningstilbud, der kan fungere som alternativ til modtageklasser. Tilbuddet er underlagt samme regler, som der stilles til de frie skoler. 

Men Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, er ikke enig i kritikken. 

”Kommunerne skal modtage knap 9.000 børn i skolealderen i 2016, og de kommer med mange forskellige forudsætninger og oplevelser i bagagen. Vi skal kunne give alle disse børn et relevant og godt tilbud og sikre, at de hurtigst muligt kommer ind i almenområdet. Vi skal have fleksibilitet til at finde de rigtige tilbud til de rigtige børn. Og vi både kan og skal tænke bredt i forhold til, hvilke medarbejderkompetencer der i samspil bedst løser opgaven,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Forløb tilpasset det enkelte barn

Han peger på, at det kan blive et rigtig stærkt og relevant alternativ til de børn og unge, der for eksempel på grund af traumer, meget mangelfuld skolegang med videre har brug for en anden type tilbud, inden de kan indgå i en almindelig undervisning.

”Med det nye lovforslag kan vi i langt højere grad end tidligere lave forløb, der passer til det enkelte barns behov, så de hurtigere opnår de personlige, faglige og sociale kompetencer, der skal til for, at de kan blive en del af den almene folkeskole. Og i øvrigt har kommunerne stadig mulighed for at oprette modtageklasser, hvis man vurderer, at det er det rigtige for børnene. Vi skal have fleksibilitet til at finde de rigtige løsninger til børnenes behov.”

Ekstraordinær situation

Ifølge Thomas Kastrup-Larsen er man nødt til at tage højde for den ekstraordinære situation, Danmark står i i forhold til det store antal flygtninge, der får asyl, og en række kommuner er allerede i fuld gang med i højere grad at lade flygtningebørn indgå i den almindelige undervisning. Det gælder eksempelvis Hørsholm, Hedensted og Jammerbugt.

”Det vil være fuldstændig naivt at fortsætte, som om intet er hændt. Vi står altså i en situation, hvor formentlig cirka 9.000 børn i skolealderen får ophold i Danmark i 2016. Hvis alle skulle starte i en modtageklasse, ville kommunerne skulle oprette 748 modtageklasser. Det ville sætte skolerne under et voldsomt pres og tvinge kommuner til at skære i den almindelige undervisning. Derfor er vi glade for det lovforslag, der ligger nu. Det udvider paletten af muligheder for kommunerne i forhold til at organisere undervisningstilbud af høj kvalitet, som giver mening i forhold til børnenes behov og tager højde for de lokale vilkår,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

KL igangsætter desuden et kommuneprojekt, der skal inspirere samt skabe og sprede ny viden på området. 

Fakta

Lempelse af krav til modtageklasser

  • Klasseloftet for modtageklasser hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt og op til 18, hvis børnene overvejende har samme sproglige baggrund.
  • Kravet om at modtageklasser højst må spænde over tre klassetrin hæves til højest fem, hvis eleverne overvejende har samme sproglige- og læringsmæssige baggrunde.
  • Endvidere ændres reglerne, så eleverne fremover, inden for rammerne af holddannelsesreglerne og ud fra en vurdering af den enkelte elevs behov, skal have alle eller en del af deres timer i modtagelsesklassen.

Mulighed for etablering af særligt undervisningstilbud

  • Med lovforslaget får kommunerne mulighed for at etablere et særligt undervisningstilbud som alternativ til modtagelsesklasser.
  • Ordningen indebærer, at kommunerne ikke skal leve op til krav om klasseloft, timetal, lærerkvalifikationer mv, men undervisningen skal stadig stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
  • Det vil blandt andet kunne anvendes til de mange børn og unge, som af pædagogiske årsager – pga. traumer, mistrivsel eller manglende skolegang – ikke kan indgå direkte i den almindelige undervisning, men som i stedet har brug for et anderledes tilbud, end dem kommunerne på nuværende tidspunkt kan etablere.
  • Det vil også give mulighed for at få andre fagligheder i spil – fx pædagoger, socialpædagoger og antropologer.
  • Kommunalbestyrelsen skal opstille mål og rammer for undervisningstilbuddet, herunder om opfølgning på elevernes læring.