27. april 2016

Højesteret frifinder Hørsholm Kommune i sag om forskelsbehandling

Hørsholm Kommune lagde vægt på saglige hensyn, da kommunen udvalgte den medarbejder, der skulle afskediges pga. en nødvendig kapacitetstilpasning, slår Højesteret onsdag fast.

Højesteret har onsdag givet Hørsholm Kommune medhold i en sag om en tidligere dagplejer i Hørsholm Kommune, der mente, at hun blev udsat for forskelsbehandling som følge af sin søns handicap, da hun blev afskediget.

Højesteret slår i dommen fast, at det ikke var direkte forskelsbehandling, da kommunen i maj 2010 valgte at afskedige dagplejeren i forbindelse med en nødvendig kapacitetstilpasning, fordi hun siden januar 2009 havde været fraværende pga. sygdom og orlov for at pleje sin handicappede søn.

Højesteret har også slået fast, at det var sagligt, at kommunen i nedskæringssituationen lagde vægt på hensynet til at undgå at flytte børn til en dagplejer, de ikke kendte, og at den fraværende dagplejer derfor var den, der bedst kunne undværes. Dermed blev dagplejeren heller ikke udsat for indirekte forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelsen.

Hørsholm Kommune frifindes derfor i sagen.

”Som vi forventede, har Højesteret givet kommunen medhold i, at der ikke var tale om direkte forskelsbehandling. Samtidig når Højesteret med dommen til en anden konklusion end Østre Landsret i forhold til spørgsmålet om indirekte forskelsbehandling, hvilket naturligvis er tilfredsstillende,” siger Karsten Thystrup, kontorchef i KL’s kontor for Jura og EU.

Principiel sag

FOA har ført sagen for den afskedigede dagplejer med henvisning til den såkaldte Coleman-dom fra EU-Domstolen, der i 2008 slog fast, at ikke kun ansatte, der selv er handicappede, men også ansatte, der er forældre til handicappede børn, kan være omfattet af forskelsbehandlingslovens beskyttelse mod direkte forskelsbehandling. Spørgsmålet om, hvor langt man kan strække Coleman-dommens beskyttelse, var derfor principielt i sagen.

Men da Højesteret ikke fandt, at der var tale om indirekte forskelsbehandling, havde Højesteret ikke anledning til at tage stilling til det principielle spørgsmål om, hvorvidt man kan strække Coleman-dommens beskyttelse til også at omfatte indirekte forskelsbehandling. Højesteret bemærker dog, at spørgsmålet ikke er afklaret med Coleman-dommen, og at stillingtagen til dette kræver, at man spørger EU-Domstolen.

”Med dommen har Højesteret desværre ikke haft anledning til at tage stilling til det, som efter KL’s opfattelse var det mest principielle i sagen, nemlig rækkevidden af forskelsbehandlingslovens beskyttelse af forældre til handicappede børn i henhold til Coleman-dommen. Det havde naturligvis været gavnligt for kommunerne at få dette prøvet ved Højesteret. Men det Højesteret i hvert fald har slået fast er, at Østre Landsrets tidligere dom i sagen ikke står til troende,” siger Karsten Thystrup.

Sagen i korte træk

Sagen drejer sig om en dagplejer i Hørsholm Kommune, der i maj 2010 blev afskediget, fordi der pga. faldende børnetal ikke længere var grundlag for at beskæftige det samme antal dagplejere i kommunen som tidligere. Ved udvælgelsen af, hvilken dagplejer der skulle afskediges, var det centrale kriterium for kommunen, at afskedigelsen skulle ske på den måde, der var mindst muligt indgribende for de børn og forældre, der på daværende tidspunkt benyttede dagplejen.

Hensynet til at undgå at flytte børn til en dagplejer, de ikke kendte, blev derfor tillagt betydelig vægt ved kommunens vurdering af, at den pågældende dagplejer var den, der bedst ville kunne undværes. Dagplejeren havde siden januar 2009 været fraværende pga. først en sygemelding og siden ulønnet orlov for at pleje sin søn, der var syg, og som i foråret 2010 blev diagnosticeret med Aspergers syndrom. Det var desuden uvist, hvornår dagplejeren ville vende tilbage til arbejdet.

FOA har siden på vegne af dagplejeren rejst krav om betaling af godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, da de mener, at sønnen på opsigelsestidspunktet var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, og at dagplejeren ved opsigelsen blev udsat for ulovlig forskelsbehandling som følge af sønnens handicap. FOA har til støtte for kravet om godtgørelse for forskelsbehandling henvist til den såkaldte Coleman-dom fra EU-Domstolen, som i 2008 slog fast, at forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af handicap ikke er begrænset til personer, som selv er handicappede, men også omfatter ansatte, der har handicappede børn.

Ligebehandlingsnævnet og Retten i Helsingør frifandt kommunen, fordi man fandt, at sønnen ikke kunne anses for handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. Østre Landsret fandt derimod, at sønnen var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, at dagplejeren havde været udsat for indirekte forskelsbehandling pga. sønnens handicap, og at denne indirekte forskelsbehandling var i strid med forskelsbehandlingsloven. Østre Landsret tilkendte således dagplejeren en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Som følge af sagens principielle karakter valgte kommunen - med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet - herefter at anke dommen til Højesteret. I sagen for Højesteret indtrådte KL som biintervenient til støtte for kommunen.

 

 

YDERLIGERE MATERIALE