05. april 2016

Flytninger blandt de 55-70-årige

Formålet med dette analysenotat er at belyse flyttemobiliteten blandt de 55-70-årige samt se på hvilke områder, der især tiltrækker denne gruppe af personer. Derudover gives der et skøn på, hvad der kan forventes i fremtiden med hensyn til niveauet af tilflyttere i alderen 55-70 år.

Analysen viser bl.a., at:

  • Godt 4 pct. af de 55-70-årige flyttede i løbet af 2014. Hovedparten af flytningerne skete til et område, der lignede det, de flyttede fra.
  • Flyttehyppigheden er generelt størst blandt de 55-70-årige bosat på Sjælland. I de vest- og midtjyske kommuner er de 55-70-årige derimod meget stedbundne.
  • En række kommuner tiltrækker mange personer i aldersgruppen. Det drejer sig især om de tre største byer, København, Aarhus og Odense, samt sommerhuskommunen Odsherred. Dog oplever de tre største byer også at have en høj fraflytning blandt aldersgruppen.
  • Ses der på antallet af nettotilflyttere i forhold til antallet af indbyggere i kommunen er det især Odsherred, Halsnæs, Fanø og Læsø, der har en høj tiltrækningskraft blandt gruppen af de 55- 70-årige.
  • Det er især i sogne langs vandkanten og kommuner med mange sommerhuse, hvor tilflytterne udgør en relativ høj andel.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Flytninger blandt de 55-70 årige

  • LINK

    Gråhårede tilflyttere har penge med