05. april 2016

Flere og flere får bil i landkommuner

Andelen af husstande, der har bil, vokser mest i land- og yderkommuner, hvor mange i forvejen har bil. Det viser ny Momentum-analyse. Afstandene gør det nødvendigt at have bil på landet, mens lavere priser har gjort bilen attraktiv for flere mennesker, lyder det fra forsker. I Hjørring og Hedensted tænker de alternativt for at servicere unge og ældre, som ikke selv har bil.

For danskere, der bor uden for de store byer, er det ofte en del af hverdagen, at der er mange kilometer til både arbejdet og børnenes skole og fritidsaktiviteter. Derfor holder der langt oftere en bil i garagen i landkommuner end i byerne, og den tendens bliver mere udpræget. Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

I 2007 havde 58,8 procent af husstandene i Danmark adgang til en bil. I 2015 var det steget til 60,3 procent, og de største stigninger er sket i land- og yderkommuner. Blandt de 20 kommuner, hvor andelen med bil er steget mest, karakteriseres de 16 som land- og yderkommuner ifølge Miljø- og Fødevareministeriets officielle definition.

Fanø, Samsø og Læsø har haft de største stigninger på henholdsvis 6,2, 5,5 og 4,7 procentpoint, og de tre små ø-kommuner følges af de større kommuner Hjørring, Lemvig og Svendborg, der alle tre har haft en stigning på 4,3 procentpoint. Kun i fire kommuner er andelen faldet. Det er i Egedal (-0,1), Frederiksberg (-0,4), Hørsholm (-0,5) og Gentofte (-0,5).

Årsagen til de store stigninger i landkommunerne kan især forklares med, at behovet for at have en bil er større i landområderne end i byerne. Det mener Mogens Fosgerau, professor på Institut for Transport ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

»Hvis man bor i hovedstadsområdet eller de andre store byer, så er afstandene typisk kortere, og cyklen er relevant for mange flere ture end på landet. I store byer har man også et fintmasket kollektivt trafiknet, som man ikke har på landet. Samtidig er det dyrt og besværligt at parkere bilen i byen, så den bliver mindre attraktiv,« siger Mogens Fosgerau.

I Hjørring Kommune er andelen af husstande med bil steget fra 66 procent i 2007 til 70,3 procent i 2015, og det er dermed en af de kommuner, hvor stigningen har været størst. Borgmester Arne Boelt (S) kan godt genkende, at behovet for at have en bil er stort i hans kommune.

»Der er ingen tvivl om, at når man bor i Hjørring Kommune og skal pendle på arbejde, så har vi ikke den allerbedste kollektive trafik. Der er eksempelvis flere tidspunkter på dagen, man ikke kan komme til og fra Aalborg. Samtidig er det mit indtryk, at vi vendelboer typisk er meget selvstændige mennesker. Vi har en pænt stor trang til fuldstændig selv at kunne bestemme, hvor og hvornår vi skal tage forskellige steder hen. Det gen er veludviklet hos os, der bor heroppe,« siger Arne Boelt.

Hjørring-borgmesteren tror også, at de mange billige mikrobiler, der er kommet på markedet siden 2007, har været medvirkende til, at flere hjørringensere har købt bil. Det er DTU-professor Mogens Fosgerau enig i, og han mener også, at de billige biler har været medvirkende til at øge forskellene på land og by.

»Hvis alle havde råd, så ville stort set alle have en bil, og derfor kommer der flere biler, når de bliver billigere. Det forstærker forskellene på land og by, fordi det er borgerne på landet, der har mest at bruge bilen til, og derfor er det også dem, der først køber biler, når de bliver billigere,« siger Mogens Fosgerau.

Hjørring-borgmester Arne Boelt mener også, at de lavere boligpriser i mange landkommuner kan have været medvirkende til, at indbyggerne her har været hurtigere end byboerne til en købe en af de billigere biler.

»Hvis du bor ude på landet hos os, så kan der hurtigere blive plads til en bil i rådighedsbeløbet, fordi mange af boligerne ikke koster så meget. Lemvig ligger også pænt højt, og der gør de samme vilkår sig gældende,« siger Arne Boelt.

Kollektiv trafik som alternativ

Listen over kommuner, hvor flest husstande har adgang til en bil, toppes af Hedensted Kommune, hvor 78,9 procent har bil. Hedensted følges af Rebild, Favrskov og Egedal, hvor 78,7 procent har bil. Det overrasker ikke Liselotte Hillestrøm (S), formand for kommunens udvalg for fritid og fællesskab, at så mange har bil.

»Som borger i en landkommune som Hedensted er det faktisk en forudsætning, at man har en bil. Vi har god offentlig transport fra nord til syd, men skal man på tværs af kommunen for at komme på arbejde, så er man meget afhængig af at have en bil,« siger Liselotte Hillestrøm.

Kommunen er dog opmærksom på, at det også skal være muligt at komme rundt for de grupper af typisk unge og ældre, der ikke har bil. Derfor nedsatte man for et par år siden en temagruppe, der skulle arbejde med spørgsmålet.

»Vi nåede frem til, at vores transportudfordringer ikke bliver løst med offentlig transport. Næsten ligegyldigt hvor mange ressourcer vi havde, så ville vi ikke kunne dække det fulde behov med busser. Derfor har vi været nødt til at tænke i alternativer,« siger Liselotte Hillestrøm.

Et af de alternativer, kommunen kom frem til, var beslutningen om at stille en del af kommunens bilpark til rådighed for borgerne, når eksempelvis hjemmeplejerne ikke skal bruge dem. Projektet hedder Hedensted Borgerbil og fungerer ved, at borgerne online kan booke en kommunal bil gennem delebilsordningen LetsGo.

»Vi ville gerne give børnefamilier mulighed for at bo i Hedensted Kommune uden nødvendigvis at skulle have to biler. Når både mor og far har arbejde, så kan det nogle gange være et puslespil at få tingene til at gå op med kun én bil. Vi fik idéen om, at vi måske kunne udnytte alle de kommunalt ejede biler i perioden om eftermiddagen og aftenen, hvor de ellers bare står på parkeringspladsen,« siger Liselotte Hillestrøm.

Ordningen er netop blevet relanceret og har fået økonomisk støtte fra Transport- og Bygningsministeriet, som blandt andet skal gå til en analyse af, om udlejningsordningen kan ændres, så flere borgere gør brug af den.

Professor Mogens Fosgerau forholder sig ikke konkret til eksemplet fra Hedensted, men mener generelt, at delebiler kan være svære at få til at fungere som et realistisk alternativ i landkommuner.

»Delebiler har det bedst steder, hvor folk bor tæt. Services, hvor man kan stille bilen et andet sted end der, hvor man startede, fungerer ikke på landet. Den skal stå et sted, hvor der er en sandsynlighed for, at der kommer nogle andre og henter bilen,« siger Mogens Fosgerau.

Nye samarbejder opstår

Hedensted Borgerbil er ikke det eneste alternativ til at have egen bil, som de arbejder på i Hedensted. Det nyeste er et app-projekt, der skal systematisere muligheden for, at unge kan få et lift.

»Når vi snakker med unge mennesker, der står og venter på bussen, siger de, at de altid kan se biler køre forbi med kun føreren i. Det har vi tænkt over og er derfor ved at overveje, om vi sammen med nogle andre kommuner skal lave noget, vi kalder Ungt landsbylift, hvor man kan efterspørge lift fra nogle lokale, der alligevel kører ruten,« siger Liselotte Hillestrøm.

I Hjørring Kommune har de også arbejdet med alternativer til biler og traditionel kollektiv trafik. Dels har kommunen åbnet for, at andre end skoleelever kan bruge skolebusserne, og dels har de lavet et samarbejde med de lokale taxavognmænd om projektet Snuptur, der giver mulighed for at få en billigere tur mod at dele taxaen med andre passagerer. Det nyeste skud på stammen er en mulig deltagelse i et nyt projekt fra Nordjyllands Trafikselskab.

»Det handler om, at vi kobler alle transportmuligheder sammen. Det omfatter både ting som GoMore og tog og busser. Hvis man skal til Aarhus eller Aalborg, kan det godt ske, at den første del af ruten til en station nemmest klares ved et lift via GoMore, og det hele kan planlægges i den nye portal. Nordjyllands Trafikselskab har præsenteret det for os, og jeg kan godt afsløre, at det bestemt ikke blev modtaget negativt i byrådet,« siger Arne Boelt.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Jan Christensen, KL's Analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Analyse - Biltilgængelighed for familierne i Danmark