05. april 2016

Flere flygtningebørn udfordrer kommunerne

På bare seks år er antallet af flygtningebørn, der får opholdstilladelse i Danmark, næsten 20-doblet, og alene fra 2014 til 2015 steg antallet fra 2.518 til 7.448, viser ny Momentum-kortlægning. Det giver kommunerne store udfordringer med at integrere børn i daginstitutioner og folkeskolen.

De seneste år er antallet af flygtningebørn, der har fået opholdstilladelse i Danmark, eksploderet, viser en ny Momentum-kortlægning. I 2009 fik kun 375 børn opholdstilladelse i Danmark, mens det i 2015 var 7.448, eller næsten 20 gange så mange. Udviklingen har været støt stigende gennem perioden, men med flygtningestrømmene fra Syrien er der på bare et enkelt år sket en tredobling fra 2.518 i 2014. Udviklingen skyldes ikke blot, at der samlet set er blevet flere flygtninge, men også at andelen af børn blandt flygtninge og familiesammenførte i 2015 var på det hidtil højeste niveau – 41 procent af alle opholdstilladelser blev givet til børn.

Hvis andelen af børn fortsætter på det niveau, og de foreløbige prognoser for flygtninge og familiesammenførte i 2016 holder stik, vil antallet af børn stige endnu mere markant i 2016. Der kan reelt blive tale om cirka 15.000 børn i 2016 – svarende til en fordobling i forhold til 2015.

Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen er formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, og han lægger ikke skjul på, at de mange flygtningebørn er en stor udfordring for kommunerne.

»Kommunerne er generelt under stort pres på grund af de mange flygtninge, som får opholdstilladelse og skal integreres i kommunerne i disse år. Og det er en særlig udfordring, når det kommer til børnene. Vi skal finde løsninger, som giver flygtningebørnene en god start på livet i Danmark uden at svække de danske børns muligheder i daginstitutioner og skoler. Samtidig skal det være løsninger, som det er praktisk og økonomisk muligt at gennemføre med de ressourcer, vi nu engang har. Og det er en svær balancegang,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Han glæder sig derfor over, at det som en del af KL’s topartsaftale med regeringen – der blev indgået lige før påske – blev aftalt, at der fremover bliver mere fleksible rammer for, hvordan kommunerne kan integrere flygtningebørn i folkeskoler og daginstitutioner. Blandt andet bliver reglerne for brug af modtageklasser blødt op, så kommunerne kan indrette sig mere efter de lokale ønsker og muligheder.

Flygtningebørn skal integreres i folkeskolen

Når det gælder opgaven med at integrere de mange flygtningebørn i skolealderen i det danske skolevæsen, er formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, ikke i tvivl om perspektiverne i den udfordring.

»Det er en kæmpe udfordring, der kun bliver større i de kommende år. Der er selvfølgelig forskel fra kommune til kommune i forhold til, hvor mange man modtager, og hvilket beredskab man har til at modtage dem, men når der kommer så mange, bliver det en udfordring for alle. Samtidig er det en udfordring, vi ser på med lidt bekymring, fordi vi også kan se omprioriteringsbidraget rumle i det fjerne og derfor frygter, at der ikke bliver ressourcer nok til at klare opgaven,« siger Claus Hjortdal.

Jammerbugt Kommune har i bestræbelserne på hurtigst og bedst muligt at få børnene integreret i skolen valgt en ny tilgang, hvor børnene går på et modtagehold og lærer dansk på den lokale skole, samtidig med at de tilknyttes en af skolens klasser, forklarer skole- og dagtilbudschef Diana Lübbert Pedersen.

»Førhen blev børnene kørt hen til en modtageklasse på en skole og derefter kørt hjem igen. Problemet var dog blandt andet, at når man fysisk bliver flyttet et andet sted hen for at have sit skoletilbud, er man ikke en del af det nærmiljø med fritidsaktiviteter og danske venner, man er bosat i. Nærmiljøet og tilknytningen til en klasse og danske børn har langt den største effekt i forhold til at få børnene godt integreret,« siger Diana Lübbert Pedersen.

Hun fortæller, at erfaringerne med den nye model har været så gode, at den nu rulles ud i hele kommunen.

Den britiske skolekonsulent Bill Bolloten fra EAL Academy har mange års erfaring i at rådgive britiske kommuner og skoler i, hvordan man bedst muligt integrerer flygtningebørn, og han har også på det seneste rådgivet enkelte danske kommuner. Han mener, at Jammerbugt går den helt rigtige vej, når man fokuserer på hurtigst muligt at få flygtningebørnene integreret i den lokale folkeskole og i almindelige klasser.

»Flygtningebørnenes fremgang afhænger i høj grad af kvaliteten af deres tidlige skoleoplevelser. Det er vores erfaring, at folkeskolen er det bedste terapeutiske miljø for flygtningebørnene, da det giver dem en følelse af sikkerhed, normalitet og daglig struktur, der gør det muligt for dem at komme tilbage til læring og gøre normale ting som at få venner, dyrke sport og lege. En folkeskole og et lokalmiljø, der kan give dem en følelse af tilhørsforhold, er den stærkeste ressource, vi har i integrationen,« siger Bill Bolloten.

Ingen modtageklasser i England

I England blev deciderede modtageklasser for flygtningebørn afskaffet allerede for 30 år siden, fortæller Bill Bolloten. Han understreger, at selv om nogle flygtningebørn selvfølgelig har brug for særlige foranstaltninger, så bør vi vende retorikken:

»Vi bør se på dem som aktive overlevere med kapaciteten til at klare stress og forandringer godt, hvis de er i omgivelser, hvor de føler sig sikre og velkomne i stedet for at se dem som passive og traumatiserede ofre, der har brug for specialhjælp. Som en lærer sagde: ”Det handler om at forløse potentialet”.«

Den samme oplevelse har man i Jammerbugt Kommune, hvor skole- og dagtilbudschef Diana Lübbert Pedersen opfordrer til, at man ikke kun ser på børnenes udfordringer, men også deres ressourcer.

»Vi har til tider traumatiserede børn, men det er ikke det, der kendetegner den overvejende del af børnene, som er enormt motiverede for at blive integreret. De kaster sig over skoleopgaverne, at finde nye kammerater og fritidsinteresser og så videre. Selvfølgelig skal vi investere noget i integrationen, men i bund og grund er de en ressource, og det glemmer vi nogle gange at tale om,« siger Diana Lübbert Pedersen.

KL er også meget optaget af de udfordringer, som integrationen af mange tusinde flygtninge giver på mange velfærdsområder. Derfor har kommunernes forening en række udviklingsprojekter på bedding. Blandt andet et, der handler om børn og unge med flygtningebaggrund, med deltagelse af forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale fra 15-20 kommuner. Projektet skal udvikle ny viden og bidrage til at sprede viden fra forskning og fra praksis om, hvordan man udvikler effektive løsninger af høj kvalitet.

»De fleste kommuner står i denne tid med en række spørgsmål i forhold til, hvordan de tilrettelægger indsatsen for flygtningebørnene på den bedst mulige måde. Derfor sætter vi gang i dette fælles projekt, hvor målet er at understøtte og kvalificere nytænkningen i kommunerne på en måde, som alle kan lære af,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, mener, at flygtningebørnene vil være en styrke for klassefællesskabet og mangfoldigheden på skolen, hvis de rette betingelser er til stede, og derfor skal de heller ikke undervises på specialskoler eller langt væk fra de andre børn. Men han er dog samtidig bekymret for, om folkeskolen er klar til at håndtere udfordringen med at inkludere flere flygtningebørn. Det gælder blandt andet i forhold til, om lærerne og pædagogerne har kompetencerne til at håndtere børnene, og om kommunerne er økonomisk gearede til at modtage flygtningene.

»Hvis folkeskolerne skal lykkes med opgaven, er det alfa og omega, at der følger ressourcer med. Vi snakker om ekstremt uddannelsesfremmede børn, hvor nogle ikke har gået i skole i mange år og derfor ikke har et kvalificeret modersmål og skriftsprog som 10-12-årige. Andre har store psykiske traumer og har boet i flygtningelejr hele livet. Det er en enormt stor opgave, der ikke bare handler om at lære dem dansk,« siger Claus Hjortdal.

Han advarer derfor også Christiansborg- og lokalpolitikere om at tro, at man med et slag kan afskaffe modtageklasserne og i stedet sætte flygtningebørnene ind i folkeskoleklasserne.

Dansk er ikke en forudsætning

I Jammerbugt Kommune understreger Diana Lübbert Pedersen også, at det ikke handler om, at man ”bare” sætter flygtningebørnene ind i folkeskoleklasserne, da de i starten stadig går på et modtagehold på skolen. Her modtager de intensiv danskundervisning, samtidig med at de tilknyttes den klasse, de skal gå i. Og så er det tanken, at man gradvist udsluser barnet til at have flere timer i folkeskoleklassen.

»Måske skal de i starten have den overvejende del af undervisningen på modtageholdet og kun eksempelvis idræt og billedkunst med de danske klassekammerater. Det er dog rigtig vigtigt, at de får et tilhørsforhold til en klasse,« siger Diana Lübbert Pedersen.

Det giver ifølge den engelske skolekonsulent Bill Bolloten rigtig god mening at få flygtningebørnene ind i de almene folkeskoleklasser, også selv om de ikke taler perfekt dansk.

»Nogle mener, man først skal have lært landets modersmål, inden man kan tage del i læringen. Men jeg glemmer aldrig en tosproget elev, der sagde til mig: ”Forvent ikke, at jeg sætter min læring på pause, fordi jeg ikke kan tale engelsk”. Med den rette pædagogiske tilgang og motivation kan de inkluderes og lære dansk, samtidig med at de deltager i noget af undervisningen. Det har i hvert fald virket meget godt i Storbritannien,« siger Bill Bolloten.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE