18. april 2016

EGU-ordning skubber svage unge mod uddannelse og arbejde

Mange bogligt svage elever, der ikke umiddelbart kan klare en ungdomsuddannelse, bliver hjulpet i beskæftigelse eller uddannelse via erhvervsgrunduddannelsen (EGU). Kommunerne og Rådet for Ungdomsuddannelser er glade for de positive resultater. Ikke mindst, fordi EGU kan blive endnu vigtigere med de nye krav til optag på erhvervsuddannelserne.

Med de nye karakterkrav om minimum 2 i dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsuddannelse er der i høj grad behov for brugbare alternativer til de unge, der ikke umiddelbart er i stand til at komme ind på en ungdomsuddannelse. Og der ser heldigvis ud til at være god hjælp at hente i form af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), som er en to-årig uddannelse med fokus på det praktiske og kun lidt teori.

En ny analyse, foretaget af Rambøll for Rådet for Ungdomsuddannelser, viser, at EGU har succes med at få en stor gruppe af de udsatte unge i job eller videre på en anden uddannelse. Blandt de unge, der har fuldført en EGU, er to ud af tre enten i beskæftigelse, under uddannelse eller selvforsørgende to år efter, de har gennemført deres EGU.

Høje tal, ikke mindst når man tager målgruppen for EGU in mente, forklarer Inge Rasmussen, afdelingsleder for EGU og STU i Ungdommens Uddannelsesvejledning i Københavns Kommune.

»En stor del af de unge på EGU har svært ved at læse og skrive, og nogle har bakset med personlige eller sociale problemer. Så de ligger lavt fagligt, og nogle har gået på specialskole eller i specialklasse. Og for en del er skolen ikke ligefrem deres yndlingssted, når de starter på EGU-uddannelsen« siger Inge Rasmussen.

Den brede målgruppe gør også, at over halvdelen af de unge afbryder deres EGU-forløb undervejs, men det er ikke nødvendigvis skidt, viser analysen. 31 procent er alligevel i beskæftigelse, og 19 procent er under uddannelse to år efter at have afbrudt deres EGU.

»For en del skyldes afbrydelsen heldigvis, at de har fået fornyet selvtillid og er kommet i arbejde eller er startet på en uddannelse. Så er der selvfølgelig også nogle, der ikke kan honorere kravene, men så hjælper EGU-vejlederen dem videre over i jobcentret, som hjælper den unge med en anden plan. Så EGU’en er en god mulighed for den her gruppe af unge, der ikke umiddelbart kan tage en ordinær ungdomsuddannelse, til at finde fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet,« siger Inge Rasmussen.

Brug for en hjælpende hånd

Sune Agger, medlem af Rådet for Ungdomsuddannelsers formandskab og rektor for HHX og HTX på Learnmark Horsens, glæder sig over, at EGU virker efter hensigten.

»EGU løfter en meget vanskelig målgruppe, som vi ellers kæmper med i uddannelsessystemet. De, der gennemfører, kommer i høj grad i uddannelse eller arbejde set i forhold til den målgruppe EGU har. Den virker også som springbræt for dem, der har været i gang med en EGU, men som falder fra. Det kan være unge, der ikke kan klare en erhvervsuddannelse, men hvis de får et år mere via en EGU, hvor de får lært noget mere, arbejdet og tanket selvtillid, så er de klar. Derfor er der et vigtigt begreb inden for EGU, nemlig positiv afbrydelse, og det er fair nok at bruge uddannelsen på den måde,« siger Sune Agger.

Hans glæde over de gode resultater skal ikke mindst ses i lyset af, at målgruppen for uddannelsen efter hans vurdering vil vokse i de kommende år.

»Fra at have haft et kraftigt fokus på at alle skulle have en uddannelse, bliver uddannelsespolitikken i disse år ændret til, at vi skal have bedre elever. I den udvikling fra ”flere igennem” til ”bedre igennem”, bliver EGU i mine øjne endnu mere relevant, for EGU kommer til at være en løftestang for elever, der ikke kan klare sig i det ordinære uddannelsessystem.«

EGU-analysen er den første af flere undersøgelser som Rådet for Ungdomsuddannelser laver for at skabe viden om, hvilke muligheder der er for unge, som ikke har umiddelbare forudsætninger for at begynde på en ungdomsuddannelse.

Det er kommunernes opgave at tage hånd om de unge, som ikke starter på en uddannelse eller kommer i arbejde efter folkeskolen, og kommunernes forening, KL, er derfor også tilfreds med, at EGU giver positive resultater.

»Med indførelsen af optagelseskrav på erhvervsuddannelser risikerer flere unge at blive tabt i uddannelsessystemet, hvis de ikke får en hjælpende hånd. Heldigvis ser det ud til, at det tætte samarbejde mellem nøgleaktører som uddannelsesinstitutioner, EGU-vejledere, UU-vejledere og kommunale jobkonsulenter er med til at gøre en forskel for disse unge og lede dem på rette vej,« siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg og borgmester i Aalborg Kommune.

Han fremhæver i den forbindelse kommunernes fokus på at tænke på tværs af erhverv, uddannelse og kommunegrænse for at skabe det rette match mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet, som en væsentlig grund til, at det lykkes at få så mange videre i uddannelse eller beskæftigelse.

Praktisk fokus er vigtigt

For Inge Rasmussen, afdelingsleder for EGU og STU i Ungdommens Uddannelsesvejledning i Københavns Kommune, er der ingen tvivl om, at EGU’ens individuelle tilrettelæggelse og det store fokus på det praktisk orienterede er en stor del af forklaringen på uddannelsens succes.

»De unge får deres egen EGU-vejleder, der støtter dem gennem uddannelsen, og som i samarbejde med arbejdspladsen og den unge laver en uddannelsesplan for, hvilke personlige, sociale og faglige mål den unge skal opnå. De er sjældent rigtig glade for skolearbejde, men glade for at komme ud at arbejde. Vi ser tit, at arbejdet får de unge til at vokse og blive mere selvstændige, og så kan man tone uddannelsen ved at putte forskellige skoleforløb ind alt efter den unges forudsætninger,« siger Inge Rasmussen og tilføjer:

»Undervisningen er meget fleksibel. Det kan foregå på skole. Noget kan være tilrettelagt efter, at det er nogle, der har lidt sværere ved det. Andre går i skole en dag om ugen i bestræbelserne på at klare kravene til en erhvervsuddannelse og er i praktik de resterende dage. Vi tilstræber at lave kurser, hvor de får et bevis som eksempelvis kørekort, truckcertifikat eller førstehjælpskursus, som de kan bruge, når de er færdige på EGU.«

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der repræsenterer 24.000 virksomheder inden for blandt andet industri, handel, transport, service og byggeri er chefkonsulent Berit Toft Fihl umiddelbart tilfreds med EGU’en, men hun vil gerne have yderligere analyser af effekten.

»Uddannelsen har helt sikkert nogle af de rette elementer i form at tilrettelægge forløbet ud fra det, de unge har behov for. Og analysen peger jo på, at EGU kan medvirke til, at nogle i den her målgruppe opnår nogle forudsætninger for at komme i job eller uddannelse. Og på den måde tjener den et vigtigt formål. Jeg savner dog en nærmere analyse af dens effekt, så vi kunne se, om noget kunne gøres anderledes, samt hvorfor 38 procent af de frafaldne ender på offentlig forsørgelse,« siger Berit Toft Fihl.

Hun mener desuden, at der vil være noget at hente, hvis kommunerne søger inspiration ved de nordjyske kommuner, hvor flest gennemfører EGU’en og i højere grad kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse.

Mangel på praktikpladser

I Rambølls analyse konkluderes det, at de kommuner, der præsterer bedst, er de kommuner, hvor man har en helhedstænkning omkring indsatsen i form af eksempelvis faste samarbejdsfora, hvor jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter og uddannelsesvejledere arbejder tæt sammen. I det lys er virksomhedskonsulenterne rigtig vigtige, da EGU i høj grad er en arbejdspladsuddannelse, hvor omdrejningspunktet er praktik. Det kan dog ifølge Rambølls rapport være svært at finde praktikpladser til EGU-eleverne. En del af forklaringen skal findes i, at løntilskuddet til EGU-elevernes arbejdsplads er forsvundet.

»Det vil sige, at nu skal EGU-eleven konkurrere på lige vilkår med de ordinære elevpladser, og det er selvsagt en udfordring, når man har at gøre med en udsat målgruppe,« siger Sune Agger, medlem af Rådet for Ungdomsuddannelsers formandskab.

Hos DA er løntilskud dog ikke på dagsordenen, forklarer chefkonsulent Berit Toft Fihl:

»Jeg tror, man får meget mere ud af at se på, hvad det er, kommunerne i Syddanmark gør for i højere grad at have succes på det her område end andre kommuner.«

Inge Rasmussen, afdelingsleder for EGU og STU i Ungdommens Uddannelsesvejledning i Københavns Kommune, genkender billedet af, at det er svært at finde praktikpladser i det private, og mange af de københavnske EGU-elever er derfor ansat i kommunen.

»Matchet mellem arbejdspladsen og den unge er utroligt vigtigt. Arbejdsfunktionerne skal passe til den unges formåen, og samtidig skal arbejdspladsen være villig til at bruge noget tid på den unge. Til gengæld er der jo også mange af dem, der bidrager og er med til at gøre en forskel, og arbejdsgivere bliver rigtig glade for dem,« siger Inge Rasmussen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Analyse af erhvervsgrunduddannelsen - egu