18. april 2016

Demens er kommet højt på den kommunale dagsorden

Det stærkt stigende antal demente har skabt øget kommunalt fokus på tilbud til de demente og deres pårørende. Alle kommuner har tilbud om aflastning eller rådgivning til de pårørende, mens 95 procent tilbyder aktivitetstilbud til de demente i dagtimerne. Alzheimerforeningen anerkender, at kommunerne har oppet sig, men efterspørger højere kvalitet i tilbuddene.

Flere og flere ældre rammes af demens. Ifølge Videnscenter for Demens lever mere end 80.000 danskere med demens, og det forventes at stige til over 100.000 inden for de næste 10 år. Den udvikling kan i den grad aflæses i kommunerne, som står for pleje, omsorg og aktiviteter til den demente. En ny KL-undersøgelse viser, at samtlige kommuner i dag tilbyder enten aflastning uden for hjemmet (97 procent) eller afløsning i hjemmet (81 procent) for at hjælpe de pårørende. 95 procent af kommunerne har aktivitetstilbud til de demente i dagtimerne, og en tredjedel tilbyder aktivitetstilbud om aftenen eller weekenderne. Næsten halvdelen har også tilbud om fysisk træning rettet mod demente.

Odense er en af de kommuner, hvor demensområdet har fået større og større fokus i de seneste år.

»Vi har blandt andet dagcenter med forskelligartede tilbud, afhængig af hvor meget personen kan kapere, hjemmevejledere, midlertidige aflastningspladser og tilbud til udviklingshæmmede demente. Desuden samarbejder vi med Alzheimerforeningen om et rådgivnings- og kontaktcenter for demensramte og pårørende,« siger Inger Thorup, leder af demensteamet i Odense Kommune.

Det samme gælder i Varde Kommune, hvor man i bestræbelserne på at optimere tilbuddene på demensområdet deltager i en såkaldt demensalliance med andre kommuner, faglige organisationer og interesseorganisationer, forklarer direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse Anette Bækgaard Jakobsen.

»Desuden har vi lavet en lokal demensalliance for at skabe åbenhed om og inklusion af borgere med en demenssygdom. Her vil vi blandt arbejde for at udbygge dialogen med praktiserende læger om tidlig opsporing og udredning af demens, se på behovet for støtte til pårørende samt arbejde for at skabe et demensvenligt civilsamfund,« siger Anette Bækgaard Jakobsen.

Forskelligartede tilbud

Steen Hasselbalch, professor og overlæge i neurologi på Rigshospitalet og forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens, finder det glædeligt, at en så stor andel af kommunerne har diverse tilbud til de demente og deres pårørende.

»Overordnet er det positivt, at der er tilbud i langt de fleste kommuner, når det gælder udbuddet af tilbud til demensramte og deres pårørende. Det gælder ikke mindst i dagtiden, mens det halter mere uden for dagtimerne. Men det virker til, at der er kommet mere fokus på demensområdet rundt om i kommunerne,« siger Steen Hasselbalch.

Direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen er også tilfreds med, at så mange kommuner har tilbud til de demente og deres pårørende, men han efterlyser samtidig større kvalitet i tilbuddene fra kommunen.

»Kommunerne er jo fuldt ud klar over udfordringen på området og er overordnet godt med i forhold til udbuddet af tilbud. Jeg synes dog, kommunerne i for høj grad holder sig til at tilbyde det, de ifølge loven er forpligtet til, samtidig med at det stadig halter i forhold til at skabe meningsfyldte tilbud til de demente,« siger Nis Peter Nissen.

Han så derfor gerne, at der kom nationalt gældende retningslinjer for tilbuddene til demensramte og fremhæver i den forbindelse Odense Kommunes rådgivnings- og kontaktcenter for demensramte og pårørende ”Kallerupvej”, som et eksempel på, hvordan man kan skabe aktiviteter, der tager udgangspunkt i demenspatienten og de pårørende. Ikke mindst i tiden fra diagnosen bliver stillet, til den demensramte bliver mere plejekrævende.

»Man kan komme og gå, som man lyster. Og i stedet for, at de demente får at vide, hvad de har brug for, så arbejder man ud fra deres egne ønsker, og de opgaver der er på stedet. Man forsøger at sige, det er mennesker, der også kan bidrage. Det kunne eksempelvis være at anlægge en petanquebane, hvor man så spørger dem, der har arbejdet med hænderne hele livet, om de ikke kan hjælpe,« siger Nis Peter Nissen.

I Varde Kommune har man ekstra fokus på tiden, fra man får konstateret demens, til man bliver plejekrævende.

»Mennesker med demens er jo lige så forskellige mennesker som du og jeg, og det er derfor vigtigt at kunne fastholde sine interesser. Det kan vi som kommune ikke tilbyde, men vi kan hjælpe den demensramtes omgangskreds og lokalsamfundet, som personen er vant til at færdes i, med, hvordan man håndterer demensen. Det kan gøre det lettere at inkludere perso­ner med demens frem for at ekskludere dem fra fællesskabet,« siger Anette Bækgaard Jakobsen, direktør i Varde Kommune.

Efter erkendelsen af, at vi alle som borgere kan bidrage til at gøre livet som demensramt lettere, har Varde Kommune som målsætning, at civilsamfundet får mere kendskab til demens, symptomer, adfærdsmønstre og andet. Man har derfor indgået en aftale med Udviklingsrådet for Ansager og Skovlund om, at man i denne del af kommunen bliver pilotprojekt som ”demensvenligt lokalsamfund”. Her vil man i særlig stor grad tilbyde information og viden til serviceerhverv, foreninger og borgere om, hvordan man omgås demensramte og bedst muligt arbejder med, at de fortsat kan være integreret i livet i lokalsamfundet.

Yngre demente kræver særlig indsats

En af de grupper, som kommunerne ifølge Steen Hasselbalch, forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens skal have fokus på, er de yngre demente, som ofte har behov for nogle andre aktivitetstilbud end dem, man normalt giver i kommunerne.

»De har ofte andre interesser, behov for at være sammen med andre jævnaldrende samt et højere aktivitetsniveau. Så mange gange kan der være behov for at få hjælp af nogle, der kan følge med til diverse arrangementer og andre tilbud, som det nogle gange kan være svært at få hjælp til,« siger Steen Hasselbalch.

Odense Kommune har ansat en hjemmevejleder i bestræbelserne på eksempelvis at hjælpe de yngre demente, og har fået ekstra ressourcer til ansætte en ekstra til sommer. Hjemmevejlederne kan både hjælpe med de praktiske ting i hverdagen og tage med de demente til diverse aktiviteter.

»Det kan være, hvordan de får udfyldt deres selvangivelse, åbnet for posten og får taget stilling til det, der skal gøres noget ved. Alt det vi andre får håndteret i vores hverdag. Samtidig kan hjemmevejlederen eksempelvis følge med de demente i svømmehal og følge dem hjem igen, tage på café og købe tøj med dem,« siger Inge Thorup, leder for demensteamet.

Når man skal holde de demente i den bedst mulige tilstand har fysisk aktivitet en positiv virkning, og ifølge KL-undersøgelsen har 48 procent af kommunerne træningstilbud specifikt rettet til demente. Men alle kommuner har træningstilbud, som også demente kan benytte sig af.

»Det er flot, at næsten halvdelen har et tilbud. Men vores undersøgelser viser jo, at fysisk aktivitet kan forhale nogle af symptomerne, så jeg så da gerne, at det blev udbredt til endnu flere kommuner,« siger Steen Hasselbalch, forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens.

I Varde Kommune har man lavet motionstilbuddet ”Bevæg og bevar dig glad”, hvor borgere med demens motionerer sammen med andre på samme stadie som dem selv.

»Målet er at vedligeholde både de fysiske og kognitive funk­tionsevner længst muligt. Derudover skaber det en samhørighed med andre, som er i samme situation. Og mens den demente træner, kan de pårørende tage en snak om udfordringer og erfaringer med demenskonsulenterne, og afslutningsvis mødes alle til socialt samvær,« siger Anette Bækgaard Jakobsen, direktør i Varde Kommune.

Målrettet støtte til pårørende

Når en i familien bliver ramt af demens, er det også en stor udfordring og belastning for de pårørende. Ud over aflastningen og den praktiske hjælp har mange også brug for viden, støtte og at tale med andre i en lignende situation. Det sker eksempelvis via pårørendegrupper og sociale arrangementer, som 96 procent af kommunerne har. 78 procent af kommunerne tilbyder kurser eller undervisning, og 9 ud af 10 kommuner har en eller anden form for rådgivning til pårørende.

I den forbindelse er det ifølge Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen, vigtigt, at støtten til de pårørende er rettet specifikt mod pårørende til demensramte.

»Demenssygdom i familien går tæt på alle i familien og belaster dem psykisk. De pårørende til demensramte har derfor brug for viden om sygdommen, og hvordan de tackler udfordringerne, det giver. Desuden har de brug for støtte og opbakning til at klare hverdagen og tage de vanskelige beslutninger som eksempelvis at sende den demensramte på plejehjem,« siger Nis Peter Nissen.

I Varde Kommune har man besluttet sig for at differentiere tilbuddene til de pårørende til demensramte yderligere, forklarer direktør Anette Bækgaard Jakobsen:

»Ud over pårørendegrupper har vi valgt at holde kurser og lave pårørendegrupper specielt for ægtefæller. Ofte er der nogle specielle problemstillinger for dem, og der er i det hele taget noget særligt på spil, når det er ens ægtefælle, det drejer sig om. Ægtefællerne mødes regelmæssigt og modtager undervisning, drøfter oplevelser og følelsesmæssigt udfordrende situationer med hinanden og lærer af hinandens erfaringer. Vi kommer også til at lave andre kurser for andre pårørende som børn, søskende etc.«

Af Jens Baes Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Hør mere om demens på KL's Social- og Sundhedspolitisk Forum den 12.-13. maj 2016