13. april 2016

Debat: Vi skal have fleksibilitet

KL er glad for regeringens nye lovforslag, fordi det udvider de nuværende rammer for, hvordan man kan etablere modtageklasser til flygtningebørn.

Af Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg

Regeringens nye lovforslag, der udvider kommunernes mulighed for at etablere undervisningstilbud til flygtningebørn, har skabt stor debat, og kritikere frygter bl. a., at det vil skabe ringere skoletilbud. Men de glemmer at tage højde for den helt ekstraordinære situation, som kommunerne står i nu.

I 2009 fik 375 børn opholdstilladelse i Danmark. Seks år efter er det tal intet mindre end 20-doblet til 7.448 børn i 2015. Og hvis andelen af børn fortsætter på det niveau, og de foreløbige prognoser for flygtninge og familiesammenførte i 2016 holder stik, kan der reelt blive tale om ca. 15.000 børn i 2016, hvoraf omkring 9.000 vil være i skolealderen.

Verden har ændret sig markant i de seneste år, og kommunerne står i dag i en meget anden situation, end de gjorde for kun seks år siden med en række redskaber, der ikke længere forslår, hvis opgaven med at give alle disse mange børn et godt skoletilbud skal lykkes. Og det skal den selvfølgelig.

Lovforslag udvider nuværende rammer

At fortsætte, som om intet var hændt, vil sætte landets kommuner og skoler under et voldsomt pres. For hvis vi binder ressourcerne på at leve op til nogle krav, der er udtænkt i en anden tid og en anden virkelighed, risikerer vi ikke blot at lave nogle tilbud, der er dyrere, end de behøvede at være.

Vi risikerer også, at midlerne må tages fra den almindelige folkeskole og dermed gå ud over de andre børn. Derfor er vi nødt til at tænke anderledes og kigge på, hvordan vi får kommunernes værktøjskasse opdateret og fyldt med flere og mere fleksible redskaber.

Derfor er KL glad for det lovforslag, der ligger nu. Fordi det udvider de nuværende rammer for, hvordan man kan etablere modtageklasser, og fordi det udvider paletten af muligheder for at skabe det rigtige tilbud til de rigtige børn. Et af de nye værktøjer er et såkaldt særligt undervisningstilbud, der kan blive et rigtig stærkt og relevant supplement til f. eks. modtageklasser.

Det kan det af flere årsager: Dels fordi det i højere grad giver kommunerne mulighed for at lave forløb, der passer til det enkelte barns behov, så det hurtigere opnår de personlige, faglige og sociale kompetencer, der skal til, for at barnet kan blive en del af den almene folkeskole. Dels fordi det giver kommunerne mulighed for at lave et tilbud, som er i stand til at rumme de børn og unge, der for eksempel på grund af traumer, meget mangelfuld skolegang med videre har brug for en anden type tilbud, inden de kan indgå i en almindelig undervisning.

Og dels fordi det særlige undervisningstilbud giver kommunerne friere rammer i forhold til, hvilke medarbejderkompetencer der i samspil bedst løser opgaven.

Kommuner er i fuld gang

En række kommuner - herunder Jammerbugt - er allerede i fuld gang med at organisere undervisningen, så flygtningebørnene hurtigere indgår i den almindelige undervisning.

I Jammerbugt Kommune indskrives alle elever med flygtningebaggrund i en klasse på den lokale folkeskole. Her går de noget af tiden på et modtagehold, hvor de modtager intensiv undervisning i dansk som andetsprog. Men allerede i løbet af få uger får eleverne flere og flere timer sammen med deres danske klasse og bliver på den måde hurtigere en del af det almene miljø på skolen. Derudover har Jammerbugt Kommune oprettet et ressourceteam bestående af lærere og pædagoger, der har særlige kompetencer inden for området, og som har til opgave at vejlede og understøtte de lokale skoler i arbejdet med at tilrettelægge undervisningen.

Jammerbugt har fundet en model, der giver mening for dem lokalt.

Måske er det en helt anden model, der vil give mening i Esbjerg eller Slagelse. Vis nu kommunerne den tillid ved at give dem de rigtige redskaber at arbejde med - vi har trods alt rigtig mange års erfaring med at skabe undervisningstilbud.

***

Debatindlægget “Vi skal have fleksibilitet” blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag den. 13. april 2016