05. april 2016

Byomdannelse- og udvikling i kystnære byer

Strandbeskyttelseslinjen, klitfredningszonen og kystnærhedszonen, er udpeget af KL som barriereskabende for vækst og udvikling i de danske kystnære byer, der ofte sælger sig selv på turisme og friluftsliv. Resultater heraf er bl.a. at helårsbeboelse er afskåret fra adgang til stranden, der er manglende faciliteter og mulig adgang til disse i strandområderne, og havneområdernes mulighed for renovering er begrænset. KL ønsker derfor disse udfordringer taget i betragtning i arbejdet med planlovsrevisionen.

Udfordringer for vækst og udvikling i bynære strandområder
KL har med deres 32 løsningsforslag udpeget en række udfordringer for vækst og udvikling i bynære strandområder. Begrænset antal investeringer i nye anlæg, faciliteter, attraktioner, aktiviteter og oplevelser over de sidste 25 år, har betydet mangel på innovation og kvalitetsudvikling.

Det er her at kommunernes rammer skal forbedres med en revision af naturbeskyttelsesloven, med fokus på strandbeskyttelseslinjen og klitfredningszonen og en revision af planloven med fokus på kystnærhedszonen.

Udvikling af bynære strande og havne
To løsninger præsenteres i "KL's 32 løsningsforslags"-katalog:

  • Udvikling i bynære strandområder og havne opnår bedre rammer ved at den lokale kommune søger miljøministeriet om ophævelse af den bynære strandbeskyttelseslinje i samarbejde med stedets lokale interesser.
  • Bevar den nuværende strandbeskyttelseslinje intakt, men ændre naturbeskyttelsesloven så turismeanlæg som badebroer, borde og bænke, grill, surf launch, cafe osv. sidestilles med kystbeskyttelse, havnedrift mv., som i dag har særlig status i loven.

Beskyttelse af klitterne, dvs. at der ikke må bebygges i klitterne, understreges dog stadig af KL, da bevaringen stadig er selve attraktionen. 

Bebyggelse af nye hoteller og ressorts skal ikke sidestilles med planlovsrevisionen
Artiklen " KL vil værne om de åbne kyststrækninger ", beskrev at debatten om ændringen af strandtbeskyttelseslinjen, som gik på at hvis reglerne blev lempet ville kystlinjen blive plastret til med store ressorts og hoteller, var blæst ud af proportioner. Fælles udviklingsønsker for kommuner i disse områder sigter ikke på nye store hoteller og ressorts, men på mindre opkvalificerende projekter og tiltag.

Kystbyen - hvem planlægger vi for?
Fire planlægningsudfordringer er identificeret af KL til at kvalificere drøftelsen med regeringens planrevisionsarbejde på området. Helårsbeboelse i mindre kystbyer har svært ved at komme igennem klitten til strandområdet. Al bebyggelse er placeret på landsiden, og der findes derfor ingen toiletter, serveringssteder, midlertidige trægangsbroer eller installationer, der inviterer til leg og spil på søsiden.

Havneområdet i havnebyer er desuden omfattet af strandbeskyttelseslinjen og umuliggør renovering til nutidens standard og behov, som oftest er relateret til turisme og friluftsliv. Havne som ikke er udpeget som havneområder i lokalplanen grundet strandbeskyttelseslinjen får svært ved at udvikle og skabe vækst for lokale og turister.

KL ønsker, at der findes én eller flere løsningsmodeller i arbejdet med revisionen af naturbeskyttelsesloven og planloven, der tilgodeser disse udfordringer.