14. september 2015

Yderkommuner får flest tilflyttere uden uddannelse

Yderkommuner får generelt den laveste andel af tilflyttere med mere end en grundskoleuddannelse, mens nordsjællandske kommuner og Skanderborg får flest. Tendensen skyldes jobmulighederne i kommunerne og urbaniseringen, forklarer ekspert.

Danskere, der kun har gennemført grundskolen, flytter til yderkommuner, mens kommunerne nord for København får tilflyttere, der har mere uddannelse i bagagen. Det er i grove træk tendensen i en ny Momentum-analyse på baggrund af forskeradgang til Danmarks Statistik.

Næsten 8 ud af 10 af de 30-64-årige tilflyttere til Skanderborg, Furesø og Allerød kommuner i 2014 havde gennemført en uddannelse ud over grundskolen, mens det gjaldt for under halvdelen af tilflytterne til kommuner som Tønder, Billund og Vesthimmerland. Generelt var det kommuner i Nord- og Vestjylland, Syd- og Vestsjælland og Lolland-Falster, der fik den laveste andel af tilflyttere med mere end en grundskoleeksamen i bagagen.

Flyttemønstrene skal formentlig ses som en konsekvens af den stigende urbanisering, mener Kurt Houlberg, programchef og kommunalforsker på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

»Dem, der har mere end en grundskole-uddannelse, flytter i stigende omfang til større byer, hvor der er nogle andre uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Samtidig er der relativt få af dem, der flytter tilbage til hjemegnen. Det er udtryk for en negativ uddannelsesspiral, hvor relativt mange med uddannnelse ud over grundskolen flytter væk fra yderkommuner for at få uddannelse og job,« siger Kurt Houlberg.

Steen Nielsen, underdirektør med ansvar for løn og arbejdsmarkedspolitik i Dansk Industri, er enig i, at uddannelsesmulighederne i provinsen spiller en rolle, men peger også på manglende viden som en del af forklaringen.

»Folk etablerer sig de steder, hvor de uddanner sig, og så kan det være svært at lokke dem andre steder hen bagefter. Samtidig er det måske ikke tydeligt for enhver, at der faktisk er gode jobmuligheder mange steder i udkantsområderne,« siger Steen Nielsen.

Andel af tilflyttere med mere end en grundskoleuddannelse

Furesø Kommune var sammen med Skanderborg den kommune, hvor den højeste andel af tilflytterne i 2014 havde mere end en grunduddannelse. Det skyldes ikke mindst, at kommunen i modsætning til mange andre lykkes med at lokke unge tilbage, når de har uddannet sig. Det mener borgmester Ole Bondo Christensen (S):

»Rigtig mange af vores unge tager til København, Roskilde og andre uddannelsesbyer for at læse videre på universiteter og højere læreanstalter. Men efter endt uddannelse, og når de har stiftet familie, flytter rigtig mange ”hjem” til Furesø igen. De ved, at Furesø Kommune er et godt sted at bo, at vi har en god boligsammensætning, mange tilbud og en god beliggenhed både i forhold til private og offentlige arbejdspladser.«

I ni kommuner var det i 2014 under halvdelen af de 30-64-årige tilflyttere, der havde en uddannelse ud over grundskolen. En af dem er Frederikshavn, hvor 47 procent af tilflytterne havde mere end en grundskoleuddannelse, mens det gjaldt for 72 procent af de borgere, der allerede boede i kommunen. Dermed er Frederikshavn den kommune, der har det største spænd i uddannelsesniveau mellem nuværende borgere og tilflyttere, og det er en situation, man skal være særligt opmærksom på, mener kommunalforsker Kurt Houlberg.

»Uddannelsesspændet er en særlig stor udfordring i de kommuner, som oplever, at det ændrer sig markant. Det er et udtryk for den urbaniseringsbølge, som skyller igennem Danmark med så stærke kræfter i disse år,« siger Kurt Houlberg.

Kommuner med størst forskel mellem nuværende befolknings og tilflytteres uddannelsesniveau

I Frederikshavn Kommune har John Karlsson (S), formand for arbejdsmarkedsudvalget, endnu ikke oplevet negative konsekvenser af tilflytternes lave uddannelsesniveau, men han medgiver, at det er en udvikling, man skal være opmærksom på.

»Det er ikke noget, vi i hverdagen mærker som et problem. Vi har nogle virksomheder i fiskeindustrien og lignende, hvor det ikke kræver en uddannelse at arbejde, så det er ikke sådan, at vi føler det som en stor belastning. Men det er noget, vi hele tiden holder øje med. Og vi har et samarbejde mellem kommune, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og fagforeninger, der søger at gøre ufaglærte til faglærte,« siger John Karlsson.

Det skyldes ikke mindst, at en prognose for arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommuner viser, at der frem mod 2020 kan blive skabt 4.000 nye arbejdspladser, hvoraf de fleste kræver mindst en faglig uddannelse.

»Det er ikke noget, der sker i morgen, men i et længere perspektiv vil det være træls, hvis virksomhederne undlader at etablere sig her, fordi der er mangel på arbejdskraft,« siger John Karlsson.

Den bekymring er meget relevant, mener Kurt Houlberg fra KORA. Han peger på, at de uddannelsesmæssige kompetencer, der er til stede i et område, kan have stor betydning for, hvilke virksomheder der finder det attraktivt at placere sig i kommunen.

Problemer med manglende arbejdskraft ses allerede i dag, siger Steen Nielsen fra Dansk Industri. Organisationens seneste erhvervsklimaundersøgelse havde blandt andet fokus på tilgængeligheden af arbejdskraft, og undersøgelsen kortlagde, at der generelt i yderområderne og især i Sønderjylland er problemer med at skaffe højtuddannet og faglært arbejdskraft.

»Allerede på kort sigt bliver det svært for virksomhederne at imødekomme den efterspørgsel, de begynder at mærke. Det kan betyde, at det opsving, der så småt er på vej, går i stå. Forudsætningen, for at der kan komme gang i et opsving, er, at den arbejdskraft, der skal frembringe opsvinget, er til stede,« siger Steen Nielsen.

Andel af 30-64-årige borgere med mere end grundskoleuddannelse

Det kan man godt genkende i Tønder, som med kun 46,1 procent tilflyttere med mere end en grundskoleuddannelse, var den kommune, der modtog den laveste andel i 2014.

»Det har betydning ikke kun for den kommunale velfærdsbutik, men også for de virksomheder, der ligger i vores område, og som har brug for arbejdskraft,« siger Lars Møldrup, fagchef for Sekretariat, IT og HR i Tønder Kommune.

Udfordringer løser ikke sig selv

Både Frederikshavn og Tønder kommuner arbejder med at opkvalificere ufaglærte borgere, så de matcher efterspørgslen fra virksomhederne, men fra begge lyder meldingen, at det er en stor udfordring. Det er kommunalforsker Kurt Houlberg grundlæggende enig i.

»Det er vanskeligt som en enkelt kommune at stille noget op over for det. Det kræver en meget fokuseret og langsigtet indsats med samtidig udvikling af uddannelses-, erhvervs- og bosætningspolitik, uden at der er garanti for, at det vil gøre nogen forskel. Det er nogle meget store bevægelser, der er i gang,« siger Kurt Houlberg.

Fagchef Lars Møldrup fra Tønder Kommune mener dog, at der er ting at gøre. Lokalt arbejder de blandt andet med JobVækst Tønder, der er et ambitiøst projekt med fokus på opkvalificering af den eksisterende arbejdskraft. Kommunen har også et samarbejde med Ecco om innovationshuset Mind factory by Ecco, der har som mål at tiltrække, fastholde og udvikle veluddannet arbejdskraft til Sønderjylland.

»Vi tror på, at de ting, vi har sat i gang, vil virke, men det her er et langt sejt træk, og vi er helt bevidste om, at vi skal gøre noget ekstraordinært,« siger Lars Møldrup.

Samtidig mener han, at staten kan gøre noget for at vende udviklingen, så andelen af uddannede tilflyttere øges:

»Vi ser frem til, at regeringen flytter nogle statslige arbejdspladser. Det løser ikke problemet alene, men det er klart, at det kan være med til det. Hver gang vi får tilført noget sådant i vores del af landet, er det med til at skabe ringe i vandet, som ikke kun kan gøres op i, om det skaber værdi eller ej.«

Af Rasmus Giese Jakobsen, RAGJ@kl.dk

Analyse: Jan Christensen, konsulent KL's analyseenhed.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Faktablad (september 2015) - analyse af tilflytteres uddannelsesniveau