08. september 2015

Succes med at spørge flygtninge om integration

Skanderborg Kommune har stort udbytte af at spørge flygtningene om deres forventninger til integrationsindsatsen og om flygtningenes rolle i indsatsen. Det fortalte de om på KL's Integrationstræf.

Med udgangspunkt i værdier om medborgerskab og inddragelse valgte Skanderborg Kommune tilbage i 2011 at undersøge, hvilke forventninger flygtningene selv har til integrationsudfordringen.

Det viste sig, at der var stor forskel på, hvordan flygtningene så på det i starten af indsatsen og bare tre måneder efter.

På KL's Integrationstræf 2015 i Kolding mandag fortalte udviklingskonsulent for Beskæftigelse og Sundhed, Bitten Holmer Flansmose, og udviklingskonsulent for Børn og Unge, Mogens Sønderby, om erfaringerne, som har vendt op og ned på kommunens måde at forholde sig til integrationsindsatsen på.

”Vi valgte at sætte fokus på den enkelte flygtning og på flygtningefamilien ud fra nogle principper om blandt andet gensidig respekt og om at skabe tryghed, fordi oplevelsen af tryghed er en forudsætning for integrationen,” sagde Bitten Holmer Flansmose og Mogens Sønderby, da de ved en session på Integrationstræf 2015 i Kolding fortalte om erfaringerne.

Baggrunden var blandt andet, at mange af flygtningene klarede sig dårligt, ofte var på overførselsindkomst og uden for arbejdsmarkedet. Tilbage i 2011 havde Skanderborg Kommune en årlig kvote på 37 flygtninge. I år skal kommunen modtage 201 flygtninge samt familiesammenførte. Godt og vel halvdelen kommer fra Syrien.

En tydelig tendens

Ved første interviewrunde gav de nyankomne flygtninge udtryk for glæde og taknemmelighed, en følelse af at høre til og med et stærkt ønske om at få et godt liv i Skanderborg Kommune. 78 procent af de interviewede svarede ved ankomsten, at de selv havde ansvaret for at blive integreret. Ønsket om at være selvforsørgende var noget selvfølgeligt.

Allerede ved anden interviewrunde tre måneder senere var der indtrådt en markant ændring. De fleste af flygtningene havde i den periode fået et dyk og følte sig frustrerede, skuffede og ensomme.

”Der var sket noget mellem den første uge og den tredje måned. Kun få af de interviewede var fortsat optændt af en ild om at klare sig selv og komme fri af kommunen. Men de fleste var blevet passive og opgivende,” fortalte Bitten Holmer Flansmose.

Kommunen bestemmer det hele

Nedslående var, at 60 procent af flygtningene efter tre måneder udtrykte, at kommunen havde taget ansvaret fra dem. At de ikke følte, at de var herre i eget hus, og at kommunen bestemte det hele. Det udfordrede kommunen på holdningen om, at borgeren skal være ansvarlig, men i virkeligheden ville man måske helst, at de bare tog imod, hvad kommunen kunne tilbyde.

”Vi kunne se, at borgerne manglede at blive inddraget i beslutningerne. Hvordan kunne vi føre noget af ansvaret tilbage, fx i forhold til valg af daginstitution? ” Spurgte Bitten Flansmose.

Interview-runderne med flygtninge fortsatte og fortsætter og giver fortsat anledning til drøftelser om, hvordan man styrker integrationen og om, hvordan man sætter borgeren i centrum.

Konkrete tiltag

Konkret har det ført til et introduktionskursus, hvor der er fokus på at klæde flygtningene på, så de kan begå sig som aktive medborgere. Der er fokus på, hvordan demokrati fungerer, hvor pengene kommer fra, hvordan et jobcenter fungerer, hvordan en dansk arbejdsplads fungerer.

En anden effekt er, at den kommunale opfølgning er blevet intensiveret i starten af integrationsperioden, fordi mange udtrykte, at der var størst behov for at tage sig af de nye borgere i starten af integrationsperioden.

Desuden er det blevet praksis at besøge familier lige efter ankomsten, hvor der sker en afklaring af familiens kompetencer og inddragelse af, hvad der skal ske, så de ikke føler sig umyndiggjort.

Antallet af børnesager halveret

På spørgsmålet, om indsatsen har ændret noget i forhold til at få flygtninge i arbejde og med at lære sproget, svarede udviklingskonsulent for Børn og Unge, Mogens Sønderby, at kommunen ikke har målt på de parametre, men en synlig effekt er, at antallet af børnesager er blevet halveret. Det har givet øgede ressourcer til at arbejde forebyggende.

Ordstyreren, chefkonsulent i KL, Birger Mortensen, opsummerede rammende sessionen med disse ord:

”Det er meget interessant at se, hvordan man kan klientgøre folk på så kort tid, men det er godt at høre, at det på kort tid kan lykkes at gøre noget ved det. ”

 

INTEGRATIONSTRÆF 15

KL's Integrationstræf 2015 "Modtagelse med mening", Hotel Comwell i Kolding, havde rekorddeltagelse med 540 deltagere, blandt andre integrationsmedarbejdere og andre fra 76 kommuner og fra organisationer, ministerier m.v.

Flere oplæg på konferencen belyste den internationale flygtningesituation. Der var fokus på den frivillige indsats, på lokalsamfundet som en afgørende faktor for integrationen og på, hvordan man forebygger i udsatte flygtningefamilier.