28. september 2015

Læger bruger mere tid på de ældste patienter

Patienter over 80 år er den eneste gruppe, der i gennemsnit har øget antallet af besøg hos de praktiserende læger fra 2009 til 2014. I forvejen udgør borgere på 80 år eller ældre 10 procent af alle konsultationer, selv om de kun udgør 4 procent af befolkningen. Det er samtidig en tung patientgruppe, som sætter de praktiserende læger under pres, mener Praktiserende Lægers Organisation.

Venteværelserne hos de praktiserende læger fyldes i stigende grad af de allerældste. Der bliver ikke blot flere ældre i disse år, men hver enkelt går også oftere til lægen end tidligere, viser ny Momentum-analyse. Borgere over 80 år er den eneste aldersgruppe, der i gennemsnit havde flere konsultationer hos de praktiserende læger i 2014 end i 2009.

I 2009 besøgte de +80-årige i gennemsnit lægen 15,5 gange, mens det i 2014 var steget til 15,8 konsultationer. For de 65-79-årige faldt det gennemsnitlige antal konsultationer fra 11,7 i 2009 til 10,5 i 2014. For de 18-64-årige faldt antallet fra 6,6 i 2009 til 6,2 i 2014, og for de 0-17-årige faldt det fra 4,0 til 3,5 konsultationer. For hele befolkningen under et er det årlige antal konsultationer pr. person faldet fra 7,0 til 6,6 kontakter om året fra 2009 til 2014.

Graf der viser udviklingen i antallet af kontakter hos de praktiserende læger fordelt på alder.

Udviklingen skyldes i høj grad ny medicin og nye behandlingsmetoder, mener Jakob Kjellberg, professor og programleder for sundhed på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

»Det kan være, fordi man kan gøre noget mere for den her gruppe, fordi de er mere raske end tidligere. Der er flere behandlingsmuligheder, som man vil igangsætte, selv om folk er ældre. Det skyldes også, at de tilgængelige behandlingsmetoder bliver mere skånsomme. Hvor man førhen ikke puttede nye hofter i meget gamle, så gør man det helt standard i dag,« siger Jakob Kjellberg.

Kronisk sygdom giver mange besøg

Mirjana Saabye, chefkonsulent i Ældre Sagens afdeling for samfundsanalyse, er enig i, at nye behandlingsmetoder kan være en del af forklaringen. Hun peger dog samtidig på, at et øget fokus på kronisk syge er en medvirkende årsag.

»Det er klart, at der er flere behandlingsmuligheder. Men det hænger også sammen med, at man har haft et stigende fokus på kontrol med og forebyggelse af kroniske sygdomme, hvor man kontrollerer patienternes helbredsmæssige tal og følger op på medicinen,« siger Mirjana Saabye.

Jakob Kjellberg, KORA, tror også, at de ældre kronikere er en del forklaringen. For det er i den gruppe, at den enkelte patient har flest lægebesøg.

»Man kommer ikke så meget til lægen for at sige, at det gør ondt, men man kommer relativt meget til lægen, når man har en behandling, der skal monitoreres. Det udløser rigtig mange lægebesøg, fordi man er i et forløb og har medicin, som skal tilpasses. Man skal have receptfornyelser og målinger på, hvordan man ligger i forhold til behandlingsplanen. Det er alle tjekkene, kronikerforløb og behandlinger, der giver de mange besøg,« siger Jakob Kjellberg.

De +65-årige borgeres andel af alle konsultationer hos almen praksis var i 2014 32 procent, selv om aldersgruppen kun udgør 18 procent af befolkningen. Og de +80-årige står for 10 procent af alle konsultationer, hvilket er over dobbelt så meget – 4 procent – som de udgør af befolkningen. Omvendt brugte børn under 18 år i 2014 kun 11 procent af lægernes konsultationer, selv om de udgør 21 procent af befolkningen.

Der er ikke udsigt til, at udviklingen vender, mener Jakob Kjellberg.

»Grundlæggende set tror jeg på, at den her udvikling, hvor man har et bedre helbred som ældre, vil fortsætte. Derfor kommer der flere og flere behandlinger til de allerældste, som giver mere og mere mening, fordi de er mere skånsomme, så man kan godt forestille sig, at den gruppes besøg hos lægen vil fortsætte med at vækste mere end de andre gruppers,« siger Jakob Kjellberg.

Der er ikke noget underligt i, at de ældste borgere går mere til lægen end andre aldersgrupper, for der findes langt flere kronikere og patienter med flere diagnoser blandt de ældre. Men det kan øge presset på den almene sektor, hvis udviklingen fortsætter, samtidig med at der kommer flere ældre i samfundet. Det mener Anna Mette Nathan, formand for Kommune- og Forebyggelsesudvalget i Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

»Vi har flere kontakter med ældre patienter, og vi varetager flere sundhedsopgaver, end vi har varetaget før i den her gruppe. De får mere medicin og er generelt en tungere patientgruppe, som vi er nødt til at se noget mere,« siger Anne Mette Nathan.

I Ældre Sagen synes chefkonsulent Mirjana Saabye ikke, at man skal betragte det som en belastning, at de ældste udgør en stigende andel af de praktiserende lægers patienter. Især ikke, hvis de kommer for at få forebygget eller behandlet kroniske sygdomme.

»Det er med til at øge livskvaliteten og forebygge indlæggelser, så der er også en samfundsmæssig gevinst,« siger Mirjana Saabye.

Opgaver skal deles

I KL er næstformand Erik Nielsen til gengæld klar med en udstrakt hånd til lægerne. I et kommende sundhedsudspil foreslår KL, at den kommende plan for det nære sundhedsvæsen blandt andet skal afklare, hvad der skal til for, at flere kroniske syge borgere kan få foretaget for eksempel kontroller lokalt, hvilken rolle egenkontroller kan spille, og hvad hjemmesygeplejen kan løse.

»Det er vigtigt, at vi får set på, hvordan vi kan hjælpe kronikere, som der findes mange af blandt de ældre. Hjemmesygeplejen og lægerne skal arbejde bedre sammen, men telemedicin og sundhedshuse med flere fagligheder kan også være en hjælp,« siger Erik Nielsen.

Anna Mette Nathan vil ikke lægge sig fast på en eller flere konkrete løsninger på den stigende andel af konsultationer med +80-årige. Men hun ser frem til, at regeringen, KL og Danske Regioner går i gang med arbejdet med en national plan for det nære sundhedsvæsen.

»Det er på høje tid, at der bliver investeret i det nære sundhedsvæsen, så de kommunale sundhedsopgaver, almen praksis og resten af primærsektoren bliver prioriteret,« siger Anna Mette Nathan.

Når forhandlingerne er slut, skal de praktiserende læger regne med fortsat at have en nøglerolle på sundhedsområdet. Det er i hvert fald ønsket fra beslutningstagerne, mener Jakob Kjellberg.

»Man vil meget gerne have en praktiserende læge som forløbsansvarlig, for ellers oversvømmer vi vores sygehuse. Men der er nogle udfordringer nogle steder i landet, hvor det er vanskeligt at få almen praksis til at slå til. Der kan man godt forestille sig, at der kommer nogle andre strukturer,« siger Jakob Kjellberg.

Anna Mette Nathan (PLO) mener også, at de praktiserende læger som hovedregel skal stå for diagnosticering og behandling, men ikke nødvendigvis for de tungeste patienter.

»I relation til de mere syge patienter, der tilhører de kommunale akutfunktioner, er vi åbne for mere samarbejde og mener, at sygehussektoren måske skal dække nogle af de sygeste patienter i form af opsøgende sygehusteams,« siger hun.

Plejehjemslæger og hjemmebesøg

I Ældre Sagen mener chefkonsulent Mirjana Saabye, at de praktiserende læger burde lave flere opfølgende hjemmebesøg hos svækkede ældre, når de er udskrevet fra hospitalerne.

»Vi ser et behov for, at det udbredes yderligere. Når lægen kommer på besøg sammen med en hjemmesygeplejerske, kan lægen vurdere, om patienten klarer sig selv i hjemmet, om der er styr på medicinen, eller om der er behov for nogle justeringer. Så kan man forebygge bivirkninger ved en cocktail af mange forskellige lægemidler, der kan give akut behov for genindlæggelse,« siger Mirjana Saabye, der også peger på forebyggende hjemmebesøg som et godt middel mod indlæggelser.

Anna Mette Nathan afviser ikke, at det kan være en god idé, men har svært ved at se det blive ført ud i livet.

»Lige nu har vi ikke ressourcer til det, men nogle af opgaverne er da relevante, og vi ville også godt bruge mere tid på dem, men det vil kræve nogle flere lægeressourcer,« siger Anna Mette Nathan.

Hun er mere åben over for et andet ønske fra Ældre Sagen, der går ud på, at der kommer fast tilknyttede læger på plejecentrene.

»Fordelen er, at der bliver færre læger, som det enkelte plejecenter skal have kontakt til, så samarbejdet bliver lettere og bedre. Det løser ikke alle problemer, og det er også vigtigt, at patienterne kan beholde den læge, de altid har haft, hvis det er det, de ønsker. Men vi vil godt være med til at se på, om vi kan samle noget af arbejdet på plejecentrene på færre hænder,« siger Anna Mette Nathan.

I KL synes man også godt om de tanker. Specielt i en situation, hvor mange af de praktiserende læger nærmer sig pensionsalderen, som Momentum dokumenterede i det seneste nummer.

»Det er vigtigt for os, at vi får en bedre lægebetjening af de kommunale tilbud. Fasttilknyttede læger på plejecentrene er en god idé. Vi vil helst have, at det bliver praktiserende læger, men regionalt eller kommunalt ansatte læger kan også være en mulighed,« siger Erik Nielsen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Almen praktiserende lægers patientkontakter fordelt efter patienterne alder