23. september 2015

Kommuner vil sikre synergi mellem vådområder og vandråd

KL opfordrer miljø- og fødevareministeren til at inddrage kommunerne og vandrådene, når der skal planlægges nye projekter, som kan erstatte den effekt, der var tiltænkt randzonerne.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen vil med et nyt lovforslag ophæve den tvungne ni meters randzone langs vandløb og søer. Derved forsvinder en del af den indsats, Danmark har planlagt i vandområdeplanerne. Randzonerens funktion var blandt andet at nedbringe tilførslen af næringsstoffer og pesticider til vandmiljøet.

KL opfordrer nu miljø- og fødevareministeren til at inddrage kommunerne og vandrådene, når der skal planlægges nye projekter, som kan erstatte randzonernes tiltænkte effekt.

”Erfaringerne fra første vandplans periode viste, at løsningerne skal findes og aftales lokalt. Det skal naturligvis ske inden for de rammer, staten og EU fastlægger, men med stor lokal inddragelse, som vi har gjort det i kommunerne med hjælp fra vandrådene,” siger Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg.

KL mener, man bør forsætte de seneste års succesfulde kommunale vådområdeindsats som et nyt virkemiddel. Det kan også ske med nye virkemidler som eksempelvis genskabelse af ådale og minivådområder.

”Indsatsen er besluttet, og pengene er afsat af den nye regering. Derfor opfordrer vi ministeren til hurtigt at forny vådområdeaftalen med kommunerne, så vi kan fortsætte indsatsen i perioden 2016-2021. Med en ny aftale kan vi holde kontinuiteten ind i 2016 og sikre afløb af EU-midlerne. Vi ser gerne, at den lokale synergi, forankring og prioritering af projekterne fastholdes,” understreger Jørn Pedersen.

Inddragelse af lokale interesser giver ejerskab

En del af forarbejdet til Vandområdeplanerne for perioden 2016-20121 blev lagt i Vandrådene. Kommunerne fik med bistand fra lokale vandråd udarbejdet forslag til projekter, der kan forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Det betød, at lokalt kendskab og lokale interesser blev inddraget.

”Når lokale interesser bliver inddraget, giver det ejerskab og medvind, når projekterne skal gennemføres. Vandrådene var dermed en stor succes. Dem vil vi gerne bruge igen, og gerne med et udvidet arbejdsfelt, der også omfatter vådområder, ådale og minivådområder. Der er nemlig gode muligheder for synergi mellem vådområderne og andre projekter, og i kommunerne har vi et stort fokus på at sikre synergi mellem vådområder, klimatilpasning, friluftsaktiviteter, naturpleje og landbrugsdrift,” siger Jørn Pedersen og lægger vægt, at på at også landbruget og de grønne organisationer kan se relevansen i at inddrage vandrådene i vådområdeindsatsen.

Netop i disse dage udløber fristen for kommunernes ansøgninger om penge til vådområdeprojekter for vandplanperioden 2010-2015.

Alt tyder på, at kommunerne gennemfører de næsten 100 vådområder, som vandplanerne gav dem ansvaret for – også selv om rammerne undervejs er ændret. Fx har vandplanerne været gældende og ikke gældende i flere etaper, og der har været en del bureaukrati i statens forvaltning af indsatsen.

”Status er nu, at kommunerne har oparbejdet en stor faglighed og erfaring, som gør det muligt at få gennemført projekterne. Vi har vist, at vi kan løfte opgaven. Jeg gentager derfor gerne vores holdning: Lad staten og EU give rammerne og føre kontrol med at penge anvendes fornuftigt efter reglerne. Og lad så kommunerne og de lokale vandråd finde, prioritere og udføre projekterne,” siger Jørn Pedersen.

YDERLIGERE MATERIALE