14. september 2015

Kommuner satser stort på innovation

På bare fire år er antallet af kommuner med en innovationsstrategi næsten firedoblet, og halvdelen har nu en strategi og mere end halvdelen en innovationsenhed, viser ny undersøgelse. Forsker glæder sig over udviklingen og ser et stort potentiale for kommunerne. Blandt andre Vejle og København er langt fremme i forhold til at skabe innovationsmiljøer og klæde medarbejderne på til at tage udfordringen op.

Arbejdet med at skabe innovative løsninger har fået høj prioritet i de danske kommuner. På bare fem år er andelen af kommuner, der har en vedtaget kommunal innovationsstrategi, næsten firedoblet. Hele 49 procent af kommunerne havde dermed en overordnet vedtaget innovationsstrategi i 2014, mens 12 procent havde en strategi i en underliggende enhed af kommunen, og ni procent havde en strategi undervejs. Samtidig har 57 procent af kommunerne en særlig innovationsenhed.

Det viser en ny Momentum-analyse baseret på Innovationsbarometeret, udarbejdet af Center for Offentlig Innovation i samarbejde med Danmarks Statistik og Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet.

Jacob Torfing, professor med fokus på innovation ved Roskilde Universitet, kalder stigningen bemærkelsesværdig og glædelig.

»De danske kommuner har været hurtige til at få innovation på dagsordenen, og det er mit indtryk, at vi her er foran i Danmark. I vores nabolande Sverige og Norge bakser man eksempelvis rigtig meget med overhovedet at få kommunerne til at interessere sig for innovation. Samtidig bliver der også rundt omkring i kommunerne arbejdet en masse med innovation, uden at der er strategi og enheder. Så der er virkelig gang i den kommunale innovation,« siger Jacob Torfing.

Han er ikke i tvivl om, at det er den rigtige vej, kommunerne er slået ind på, ligesom han er sikker på, at innovationen kommer til at fylde endnu mere i kommunerne fremover.

»Ikke mindst fordi kommunerne befinder sig i et krydsfelt mellem voksende sparekrav og stigende forventninger til servicekvaliteten, så er der pres på kommunerne for at gå mere og mere i den her retning. Samtidig viser forskningen, at de økonomiske gevinster ved at udlicitere, som kan siges at være en konkurrerende strategi, går støt ned ad bakke i takt med, hvor lang tid man har gjort det, og kommunerne får derfor sværere ved at hente noget på udlicitering i fremtiden,« siger Jacob Torfing.

Innovation skal have effekt

Københavns Kommune er en af de kommuner, som har stort fokus på innovation, og åbnede blandt andet i august et innovationshus, der skal være med til at sikre en bedre koordinering og genanvendelse af viden på tværs af forvaltningerne og hjælpe med at skabe nye innovative løsninger. Innovationshusets testfaciliteter giver mulighed for at bygge 1:1 modeller over alt fra fremtidens klasseværelse til brugervenlige psykiatrifaciliteter, forklarer Diana Arsovic Nielsen, innovationschef i Københavns Kommune.

»Som afsæt lytter vi til borgernes og medarbejdernes oplevelse af problemstillingen og ser på deres adfærd. Så inviterer vi dem med ind i et fælles rum med udviklere fra virksomhederne, som derefter giver deres input. På den baggrund kan vi opsætte en designvision for løsningen og bygge en prototype, da det giver et bedre grundlag for at forstå konsekvenserne af en ny beslutning,« siger Diana Arsovic Nielsen.

For hende er det altafgørende, at det innovative tiltag, man kommer frem til, bliver forankret i det virkelige liv og ikke bare ender som et pilotprojekt, og derfor er det også de enkelte forvaltninger og ikke Innovationshuset, der ejer projekterne.

»Hver forvaltning har en medarbejder, der sidder her to dage om ugen og hjælper med at finde projekterne, der har et potentiale til at blive tænkt på tværs. På den måde sikrer vi, at projekterne er koblet tæt til kerneforretningen og ikke er noget, vi laver, fordi det kunne være nice to have. Vi er meget optaget af, hvordan vi kan skabe værdi med de ting, vi sætter i gang, og får en skala på, der gør, at vi ikke bare får gode idéer, men laver løsninger,« siger Diana Arsovic Nielsen.

Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation, er helt enig i, at innovation først er innovation, når det er taget i brug og giver værdi. Og innovation er ikke nødvendigvis helt nyt og unikt, men blot at man har gjort noget nyt i sin egen organisation, der har skabt værdi.

»Kommunerne sidder heldigvis ikke og genopfinder den dybe tallerken hver for sig. Vores undersøgelse viser, at tre ud af fire innovationer faktisk er skabt ved, at man er blevet inspireret af, har kopieret eller tilpasset noget innovation, der er sket et andet sted først. Og det er lovende, for det betyder jo, at en investering i Vejle kan give afkast i København og omvendt,« siger Ole Bech Lykkebo.

Innovation er også hårdt arbejde

Ifølge Ole Bech Lykkebo er der gode grunde til, at kommunerne kaster sig over innovationsarbejdet, da det giver højere kvalitet og effektivitet, bedre borgerinddragelse og højere medarbejdertilfredshed.

»Men innovation er ikke et trylleord, hvorved alle de dejlige effekter på magisk vis kommer ned fra himlen. Det kræver hårdt arbejde. Og ikke mindst i snitfladerne, både mellem kommunens egne arbejdspladser og mellem kommunen, borgerne og virksomhederne. Det er tit i snitfladerne, innovationens potentiale er størst. Det kræver næsten altid, at flere forandringer sker samtidig, og her kan centrale tværgående enheder hjælpe processerne på vej,« siger Ole Bech Lykkebo.

Andelen af kommuner med en central innovationsenhed, der dog ikke behøver at befinde sig centralt, men kan ligge i en af forvaltningerne, men med ret til at arbejde med alle dele af kommunen, er ifølge undersøgelsen næsten femdoblet fra 2010 til 2014, så 41 procent af kommunerne har det i dag.

Ifølge professor Jacob Torfing må man dog ikke tro, at en central innovationsenhed nødvendigvis giver en masse innovation. Det er nemlig ikke enhedens medarbejdere, der har de innovative ideer, men i stedet skal de bruge størstedelen af deres tid på at hjælpe de medarbejdere, der har blik for udfordringerne og løsningerne, med at få ideerne ført ud i livet.

»Man skal organisere innovationsarbejde, så det sker uden for, men tæt på driften. Lederne skal være gode til at spotte medarbejderne, der har blik for nye løsninger, og så skal de fastholde dem i driften, men give dem frirum, tid og ressourcer til at arbejde sammen på kryds og tværs og meget hurtigt udvikle nogle prototyper, der kan afprøves direkte i driften,« siger Jacob Torfing.

Vejle Kommune har en række decentrale innovationsmiljøer samt centralt Spinderihallerne, der er et mødested, hvor man på tværs af privat og offentlig sektor og på tværs af forvaltninger og fagsøjler kan arbejde med innovation. Kommunaldirektør Niels Ågesen er meget opmærksom på at få medarbejderne med på at skabe de innovative løsninger.

»Vi kalder vores indsats for hverdagsinnovation, fordi vi ønsker at signalere til vores medarbejdere, at det er dem, der skal være med til at gøre en forskel, og at det ikke kan blive for småt. Det er i det daglige arbejde, vi skal tænke på, hvad man kan gøre anderledes for at forbedre servicen for borgerne, og gøre det muligt at arbejde med idéerne i vores forskellige innovationsmiljøer,« siger Niels Ågesen.

Innovation kræver træning

Kommunen lægger stor vægt på at uddanne frontløberne på området og træne medarbejderne i at arbejde med innovation.

»Vi gennemførte i sidste uge for tredje år i træk et todages forløb kaldet ”Innovations-sommerskolen”, hvor der kom cirka 300 medarbejdere. Når vi beder medarbejderne forholde sig til det her, så er vi også nødt til at tilbyde rammerne, hvor medarbejderne kan blive introduceret til vores tanker om innovation,« siger Niels Ågesen.

I Vejle og Københavns kommuner har kommunalpolitikerne blandt andet fokus på innovative løsninger som en del af muligheden for at overvinde de økonomiske udfordringer i fremtiden, og Momentum-undersøgelsen viser, at 31 procent af kommunerne har en politisk vedtaget innovationsstrategi. Det glæder chefkonsulent i Center for Offentlig Innovation Ole Bech Lykkebo.

»Tallet er stort, når man tager kriseårene i betragtning, og der er ingen tvivl om, at innovationen de seneste år for alvor er begyndt at komme på politikernes dagsorden. Det er særdeles positivt, for vi kan samtidig se, det betyder meget for tempoet og omfanget af innovationsarbejdet,« siger Ole Bech Lykkebo.

Professor Jacob Torfing håber dog, at langt flere kommuner vedtager en innovationsstrategi. Han fremhæver, at det giver fokus og retning og sender et klart signal til medarbejderne om, at der skal arbejdes på at skabe mere innovative politikker og former for service.

»Man kan komme langt med at arbejde under radaren, men det er vigtigt, at politikerne sender et klart mandat videre til forvaltningen om, at det er vigtigt. Politikerne skal være indforstået med, at kommunen arbejder med denne her innovationsdagsorden, velvidende at innovation også rummer en række risici. Det kan gå galt, når man gør nogle ting på en ny måde,« siger Jacob Torfing.

Af Jens Baes Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen-innovation

  • LINK

    COI's rapport om kommunernes innovationsindsats