14. september 2015

Aldrende læger udfordrer sundhedsvæsenet

30 procent af de praktiserende læger er fyldt 60 år, viser ny Momentum-analyse. Det er tre gange så mange som i 2001. Særligt nogle dele af landet har mange ældre læger, som også har ansvar for et stort antal patienter. Det er en farlig cocktail, som på længere sigt kan skabe lægemangel.

Flere og flere praktiserende læger nærmer sig pensionsalderen, og det lægger særligt et pres på yderkommunerne, hvor det er svært at afsætte tomme lægepraksisser. En ny Momentum-analyse på baggrund af et dataudtræk fra Danske Regioner viser, at næsten en tredjedel af de praktiserende læger pr. 1. juni 2015 var over 60 år. Det er en eksplosiv stigning siden 2001, hvor kun hver 10. praktiserende læge var over 60 år.

I 25 kommuner er mere end 40 procent af de praktiserende læger over 60 år, og i flere af de kommuner, hvor der er mange ældre læger, er der også mange patienter pr. læge. Derfor er der udsigt til store problemer, når lægerne går på pension om få år, mener Lars Engberg, formand for Danske Patienter.

»Døgnet har kun 24 timer, så når en læge tager mange flere end de 1.600 patienter, der er normen, så betyder det, at de får kortere tid til hver patient. Lægen får umanerlig travlt, og risikoen, for at kvaliteten falder, er stor. Og den stigende alder betyder, at man kan forudse, at problemet bliver endnu større,« siger Lars Engberg.

Professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet mener, at befolkningens aldring vil skabe problemer i dele af landet de kommende år.

»Hvis vi forudsætter, at der vil være en fortsat stigning i efterspørgslen på ydelserne, så kommer vi til at mangle praktiserende læger, for arbejdsbyrden og antallet af patienter pr. praktiserende læge vil stige, og antallet af praktiserende læger stagnerer. Der er et voldsomt gab mellem det antal læger, der er til rådighed, og det behov, vi får. Det hænger sammen med, at vi har en aldrende befolkning og det faktum, at vores brug af sundheds- og socialvæsenet stiger med alderen,« siger Kjeld Møller Pedersen.

I blandt andet Nordjylland og Sydsjælland er der flere steder sammenfald mellem de kommuner, hvor lægerne har en høj gennemsnitsalder, og hvor der er mange patienter pr. læge. Det er en stor udfordring, mener Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

»Der, hvor problemerne i forvejen er store, ser vi også stigningen i alderen og stigningen i antallet af patienter pr. praktiserende læge. Det betyder, at nogle læger, der i forvejen er lidt pressede, bliver opfordret til at tage yderligere patienter, og det er nok ikke den vej, vi skal, hvis vi skal gøre jobbet som praktiserende læge attraktivt,« siger han.

Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg og formand for Region Nordjylland, er enig i, at kombinationen af høj alder og mange patienter pr. læge ikke er ønskværdig. I Region Nordjylland har de valgt at gøre brug af muligheden for at sende lægepraksisser i udbud, så aktører som Falck Healthcare driver praksisser med ansatte læger.

»Det er en udvikling, vi vil se mere af i en periode. Især i nogle af de såkaldte yderområder, hvor det er svært at skaffe speciallæger, uanset om det er til almen praksis eller sygehuse,« siger Ulla Astman.

Hun synes dog ikke, at det er en ønskværdig udvikling:

»Nej, det er det ikke. Vi vil helst have praktiserende læger på almindelige vilkår, men det er godt nok svært at drive dem ud af de store byer.«

PLO-formand Christian Freitag sværger også til de ”gammeldags” lægepraksisser, hvor en eller flere læger driver den lokale praksis.

»Vi ved, at en af styrkerne ved at have lægerne i nærsamfundet er, at man som borger kan genkende lægen, når man kommer. Det gælder især for kronikere og børnefamilier, der bruger lægerne ofte, men det gælder også den anden vej. Det er også en fordel, at lægen kan genkende patienterne og den historie, de kommer med, uden at man skal starte forfra hver gang,« siger Christian Freitag.

Supersygehuse øger pres

Den stigende alder og lægernes manglende lyst til at overtage praksisser i yderområderne er ikke den eneste fremtidige udfordring. Også de nye, højt specialiserede supersygehuse øger presset på det nære sundhedsvæsen.

»I takt med at patienterne udskrives hurtigere, er det sandsynligt, at både almen praksis og kommunerne i højere grad skal have et beredskab. I princippet udskrives patienterne ikke fra sygehusene, før de i lægelig forstand er færdigbehandlede, men jeg hører fra både praktiserende læger og kommunerne, at de får patienter, som i virkeligheden er mere krævende, end hvad de praktiserende læger eller kommunale tilbud kan klare,« siger professor Kjeld Møller Pedersen.

Kommuner med størst andel af praktiserende læger over 60 år

Ulla Astman, Danske Regioner, er dog ikke så bekymret for konsekvenserne af de specialiserede sygehuse.

»Der er nogle ting, der bliver omlagt, men de er allerede ved at blive omlagt i disse år, så det er en glidende overgang. Der sker en omlægning fra stationær til ambulant behandling, som kan varetages af andre end de højeste ekspertiser,« siger Ulla Astman.

Hun mener ikke, at der på landsplan mangler eller vil komme til at mangle praktiserende læger. Den vigtigste udfordring er ifølge hende, at lægerne skal fordeles bedre geografisk. Hun tager udgangspunkt i, at de praktiserende læger må lukke for tilgang, når de har 1.600 patienter. I dag svinger antallet af patienter på kommunebasis fra 892 til 2.785 patienter pr. læge, mens udsvinget er endnu større for de enkelte praksisser.

»Hvis man havde en lidt bedre fordeling af lægerne, så havde vi ikke de store udfordringer, som vi ser nu. Fokus skal ligge på, at vi dels får brugt kompetencerne rigtigt ved at omfordele nogle opgaver til andre inden for sundhedsvæsenet, og dels har vi brug for en bedre geografisk fordeling,« siger Ulla Astman.

I PLO afviser formand Christian Freitag ikke, at der er et fordelingsproblem, men mener alligevel, at der er brug for flere uddannede speciallæger i almen medicin.

»Der er et fordelingsproblem, men der er også et volumenproblem blandt de praktiserende læger. Der er ingen tvivl om, at vi godt vil have en tilgang af speciallæger inden for vores fag, for det er det, der skal sikre, at vi kan løse alle de opgaver, som samfundet gerne vil have, at vi skal løse,« siger Christian Freitag.

Faglige fællesskaber er den rette vej

Danske Patienters formand, Lars Engberg, er enig i, at der er brug for at lokke flere læger ud til yderområderne. Han tror selv, at større lægepraksisser og sundhedshuse er en del af svaret på at få flere læger til at slå sig ned i yderområderne.

»Jeg tror, at unge læger på 35-37 år, der skal beslutte, om de skal gå hospitalsvejen eller ud i praksis, leder efter et fagligt fællesskab, hvor de sidder sammen med andre. Så kan man også deles om de ubehagelige vagter og andre ting, der er vanskelige at forene med familielivet,« siger Lars Engberg.

Erik Nielsen, næstformand i KL, mener også, at sundhedshuse kan være en del af svaret i visse dele af landet. Men han har også andre forslag til, hvordan man sikrer en god lægedækning i hele landet.

»Vi er nødt til at se på modeller for, hvordan vi får mere lægefaglig arbejdskraft i kommunerne. En måde kunne være at have fasttilknyttede læger på plejecentre og botilbud. Det er mest oplagt, at det er en praktiserende læge, men vi ser fordomsfrit på andre modeller også. Vi må i hvert fald aldrig efterlade borgere med komplekse sundhedsmæssige problemer, fordi strukturen ikke passer,« siger Erik Nielsen.

I de kommende måneder sætter regeringen, KL og Danske Regioner gang i et udvalgsarbejde, der skal resultere i en plan for det nære sundhedsvæsen. Christian Freitag håber, at det bliver en plan, som overbeviser de speciallæger i almen medicin, der i dag vælger en hospitalskarriere, om, at man satser på de praktiserende læger.

»Der er brug for en plan, der viser, at beslutningstagerne ønsker at satse på almen praksis som dem, der står for den primære lægetjeneste. Kommer der en plan, der viser det – det kan være uddannelsesmæssigt, økonomisk og på andre måder – så vil troen på fornuften i at nedsætte sig som praktiserende læge vende tilbage. Og så er vi ikke så langt fra, at de yngste læger beslutter sig for, at de vil det alligevel,« siger Christian Freitag.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen, konsulent KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen (1)

  • PDF

    Kortlægning af lægedækning i Danmark